HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

20

Forsvundne Gadenavne.

Beboere og vaager over deres Interesser«. Og de slutter med at anmode om, at dette deres Andragende i ethvert Fald maa blive indbragt for Borgerrepræsentationen. Andragendet gjorde sin Virkning. Stadskonduktør Krack, der gentagne Gange før havde fraraadet Navne­ forandringen, udtalte nu, »at da det i det Hele synes, at alle Ejerne meget ivrigt ønske denne Forandring, og at de tillægge den en større Betydning, end der tidligere var Grund til at antage«, vilde han tilraade, at Andra­ gendet blev bevilget. Som nyt Navn foreslog han Lille Helliggejststræde, da Trompetergangen laa i Forlæn­ gelse af denne Gade. Borgerrepræsentanterne, der nu fik Sagen til Behandling, sluttede sig hertil, og det sidste Minde om Ambrosius Trompeter forsvandt saaledes fra Nytaar 1874. Nogle Aar før var et af Byens allerældste Gade­ navne, V a n d m ø l l e s t r æ d e , forsvundet. I dette Stræde laa tilsidst kun een Ejendom, Nr. 25 i Snarens Kvarter, mellem Magstræde og Nybrogade. Det var kun den ene Side af Gaden, der hed Vandmøllestræde; Bygnings­ rækken lige overfor, mellem Vandkunsten og Stormgade, hed Frederiksholms Kanal. I 1858 ansøgte da Ejeren af Nr. 25, Spækhøker Moberg, om, at det gamle Navn maatte afskaffes og hele Gaden kaldes Frederiksholms Kanal. Stadskonduktøren oplyste, at Vandmøllestræde tidligere havde strakt sig længere op, indtil Kompagni­ stræde og Farvergade; men efter 1750 var Navnet for­ svundet for denne Gadestræknings Vedkommende og af­ løst af Navnet Raadhusstræde. At »Vandmøllestræde« efter den Tid var bleven ligesom skubbet længere ned, saa Navnet nu brugtes om Strækningen fra Magstræde til Nybrogade, mente han nærmest var en Fejltagelse; thi netop denne Husrække havde aldrig tidligere været kaldt Vandmøllestræde (den kaldes paa gamle Kort »Gaden ned til Kanalen«). Han anbefalede derfor Mo-

Made with