HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

23

Forsvundne Gadenavne.

ligt bliver det derfor, at han kunde fare saa glubsk frem mod de gamle Gadenavne, som han gjorde. For­ klaringen er vel den, at Kaptejn Krack vilde have Plan, Orden og Overskuelighed i hvad han havde med at gøre — »Københavns Vejviser« er et Vidnesbyrd derom —, og at de mange Smaastumper og Gader med hver sit Navn paa ham gjorde Indtryk af noget uordentligt og planløst. I hvert Fald blev han, 20 Aar igennem, disse Smaagaders ihærdige Forfølger. Endnu i 1862 stod han dog paa det Standpunkt, som hidtil stedse havde været Magistratens: ikke at røre ved Gadenavnene uden særdeles tvingende Grund; og han fik netop Lejlighed til at føre et veltalende For­ svar for de overleverede Gadenavnes Ret, da der fra S t o k h u s g a d e indkom et Andragende om Navnefor­ andring. Dette Andragende var, paa samme Maade som i sin Tid Tugthusportens, motiveret med Henvisning til de uhyggelige Minder, der knyttede sig til den gamle Slavekaserne, efter hvilken Gaden var opkaldt. Men Krack fraraadede bestemt enhver Forand ring : »Naar der ikke er vægtige Grunde til Stede for en Navneforandring, hvortil jeg navnlig regner, at samme Navn er anvendt paa mere end een Gade, eller at Gaden har en ilde- lydende Benævnelse, som f. Eks. Skidentorvet, anser jeg det for absolut urigtigt at forandre gamle Gadenavne, der ved at bruges i en lang Aarrække er gaaede saaledes over i Befolkningens Bevidsthed, at ethvert i København opdraget Menneske omtrent har paa Følelsen, hvor den paagældende Gade findes, om han end aldrig har pas­ seret den. Men navnlig bør ikke Gadenavnene forandres, naar der ved dem er bevaret Mindet om en tidligere Tilstand i Byen, idet der ikke kan være nogen Tvivl om, at slige Navne væsentligt bidrager til at fastholde de ved dem betegnede Indretninger eller Tilstande i Be­ folkningens Hukommelse«.