HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

34

Forsvundne Gadenavne.

eksisterede dengang, da de nærværende Ejere erhvervede deres Ejendomme, som altsaa bleve betalte med det nedsættende Element for Øje, synes det mig klart, at man ved at bevare Navnet ikke gør Uret mod nogen, men at man ved at forandre det, gør Uret mod nogle«, Her havde Stadskonduktøren endelig faaet fat paa Sagens Kærne. Naar Spørgsmaalet blev saaledes til­ spidset som her, og Aarsag og Virkning rejste sig mod hinanden paa det snævrest mulige Omraade, da forstod han, at man ikke kunde flytte Grundværdierne til Fo r­ del for nogle uden samtidig at forringe dem for andre, men at man ingen Uret gjorde ved at lade alt blive som det var. Det er Borgmester Schæffers gammeldags Betragtning om Ejendommenes »i Henseende til Loka­ liteten havende Egenskab«, der endelig igen en Gang kommer til Orde, — det er Ivracks eget forglemte Stand­ punkt fra 1862, da han skrev sit varme Indlæg for Stokhusgade, der atter begynder at faa Magten over ham. Og saa mærkeligt skulde det gaa, at efter at han i 25 Aar havde kæmpet drabeligt for de lange Gader og faa Gadenavne, endte han med som gammel Mand selv at tage de smaa Gader og de mange Gadenavne i Forsvar. I 1894 indkom et Andragende om Sammenlægning af Gader i det gamle Kvarter ved Nikolaj Kirke. Her havde Grundejerne pludselig faaet Øje paa, at H a lm - s t r æ d e , N i k o l a j g a d e og S k v a l d e r g a d e dannede een sammenhængende Gadestrækning mellem Østergade og Holmens Kanal. Følgelig indgav de Andragende om, at de to gamle Navne rnaatte forsvinde, og den hele Strækning kaldes Nikolajgade. Da satte Stadskonduk­ tøren sig derimod. Med en Vending, der gør hans hi­ storiske Sans Ære, udtalte han, at denne Navneforandring næppe vilde være i Overensstemmelse med det paagæl­ dende Kvarters hele gammeldags Karakter, hvortil netop