HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

68

Bidrag til Københavns Topografi.

Paa Fig. 2 er Slotsholmens og Skarnholmens op­ rindelige Kystlinie angivet tilligemed Slottet og de vigtigste af Staldbygningerne samt Christian IV.s Befæstningsanlæg med Løngangen. Endvidere ere Grænserne for de enkelte Matrikelnumre efter Matriklen af 1689 indtegnede paa Grundlag af Skøder og Grundrids i Stadskonduktørens Maalebrevsprotokoller, sammenholdt med National- musæets Kort. Det har ved denne Rekonstruktion vist sig, som venteligt var, at medens Grundenes Længdemaal praktisk talt ere nøjagtige i Maalebrevsprotokollerne, ere Vinklerne gennemgaaende mindre korrekt angivne, og først efter gentagne Forsøg kan det lykkes at samle de enkelte Lodder til et Hele. Det endelige Resultat er dog paa Grund af den stadige Kontrol ved Længdemaalingen saa nøjagtigt, at det næppe paa noget Punkt kan afvige mere end nogle faa Meter fra Virkeligheden. Kortet viser den oprin­ delige Kystlinie og de oprindelige Terrainkoter, men svarer iøvrigt til Tidspunktet d. 1. Janu a r 1668; dog er Matr. Nr. 103s og den tilstødende Pagestalds samt Moths Stalds Grænser svarende til et noget senere Tidspunkt (ca. 1671). Endvidere er Vagtbygningen af 1700 indtegnet. Matr. Nr. 100 er Henrik Milliers B o ld hu s, som han første Gang fik Privilegium paa i 16481). Matr. Nr. 101 er i en noget ændret Skikkelse udlagt i 1663 til Caspar Herbach 2); Grundens indtegnede Grænsei svare nærmest til Tiden omkring 1700. 3. Rævshalen. Selve den nuværende Havn og navnlig Amagersiden af Farvandet hører til de Lokaliteter, der omtales spar­ somst i de ældre Dokumenter, og desværre ere de moderne Grundundersøgelser endnu ikke naaede hertil.

1) K. D. III p. 303. 2) K. D. III p. 582.