HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

79

Bidrag til Københavns Topografi.

Kvarterkort af 1757. De nu nedrevne Bygninger og de bagved liggende Pakhuse er, i alt Fald for Funda­ menternes Vedkommende, for en Del vel helt og holdent fra Kompagniets Tid og er da opførte efter 1747—48, da Andr. Bjørn solgte Grunden til Kompagniet. Parallelt med og i 7.5 m ’s Afstand fra Facadebyg­ ningen mod Havnen fandtes et svært Bolværk bestaaende af 24 X 24 cm Pæle, forankrede for hver 3 m med 24 X 24 cm Tømmer til Ankerpæle tæt foran Husfacaden; mellem Bolværkspælene var der nedrammet en næsten tæt Væg af 10 X 24 cm Halvtømmer og bag dette en vandret Plankeklædning. Udenpaa Bolværket havde der ligget et vandret 24 X 24 cm Friholdertømmer. Bol­ værket er ikke vist paa Grundplanen i Raadstuearkivets Maaleprotokol for Christianshavns Kvarter, der er sluttet i 1755, men det findes paa Geddes Kvarterkort af 1757 og stammer følgelig fra den mellemliggende Tid. I de nederste Lag over Sandet, altsaa under daglig Vande, fandtes der enkelte Brugsgenstande, f. Ex. en Ske, en Gaffel og en Peberbøsse fra Begyndelsen af det 17. Aar- hundrede, fra den Tid, da Christianshavn blev anlagt. I denne Grund saavel som i St. Annægade Nr. 5 var der paafaldende mange Skaar af kinesisk Porcellain, der formodentlig stammer fra det 18. Aarhundredes Import gennem Asiatisk Kompagni. Angaaende Navnet R æ v s h a le n kan endnu nævnes, at det er benyttet andre Steder i Danmark som Navn paa en Landtunge af lignende Form som den, hvorpaa Christanshavn er bygget. Den Halvø i Slien, der nu hedder P a lø r e , kaldes i Byen Slesvigs ældste Stadsret fra ca. 1200 R æ v a ll og i den senere plattyske Redaktion fra ca. 1400 Ret h a le og R e u e s h a le . Dette kan maaske styrke den Opfattelse, at Navnet ogsaa i nærværende Tilfælde oprindelig gjaldt Halvøen og ikke alene den nord for liggende Landgrund.

Made with