BrønshøjBy_1922

32

De hygiejniske Forhold lod sikkert meget tilbage at ønske, men naar man lod »døde Aadsler« ligge i Byen, paa Landeveje osv., blev det dog Kongen og Hoffet for meget af det gode. Det har nok stukket de høje Her­ skaber for meget i Næsen, naar de fra det nyopførte Frederiksberg Slot foretog Køre- og Rideture i Omegnen. En kongl. Ordre paalægger Thomas Hansen at raade Bod herpaa. Han truer med, at de, som ikke nedgravede Dyrene, blev kaldt paa Skriverstuen til »Straf at lide«. Det var i Slutn. af 1730erne, hvor Kvægpesten anrettede store Ødelæggelser og megen Armod blandt Bønderne. Vejene var yderst slette; man skelnede mellem »god wey« og »ond wey«. Det sidste har nok passet bedst. Hver Vej blev maalt op i alenvis, og hver By fik sin Part at reparere. Med Aars Mellemrum foranstaltedes Vejeftersyn; det begyndte ved »Løgten« (Grænsen mellem Kbhvn. og Brønshøj Sogn; her laa en meget gammel Kro, der først blev nedbrudt omlcr. Aar 1900); hvor Brønshøj Jorder begyndte, mødte Bymændene og Forhand­ lingerne begyndte. Ellers formede Livet sig i Bondens Gaard og udadtil sagtens som andre Steder; med Bylaug, Oldermand, Stodderkonge (sidstnævnte maa nok have haft et byrde­ fuldt Hverv, naar man tænker paa Hovedstaden), Riden Sommer i By, Gadelam og Gadebasse osv.; dog har Hovedstaden som Nabo og Rytterregimentets Oprettelse samt de mange »Honoratiores«, der Tid efter anden ejede Gaarde der, nok øvet sin Indflydelse; om det saa har været til det gode eller mindre gode, faar staa hen. Den aandelige og sædelige Tilstand var i hvert Fald ringe, saa det var et betydningsfuldt Skridt, Fr. 4 foretog, da