BrønshøjBy_1922

42 hertil føjes, at Præsten tillige havde Præstegaarden i Fæste og skulde svare Afgift til Bispen, forstaar man, at han ikke har ligget paa den lade Side, selv om han slap for at betjene Frederiksberg Kirke. Som tidligere anført var Bispen den, der egentlig havde Sognekaldet i Brønshøj, men han lod det besørge ved en anden. Af Fæstebrevet ses, at Præsten i Brønshøj skulde have Præstegaarden »med Agger, Eng, Friiheder og ald tillag, som af Arrilds tid dertill ligget haver, saa længe hand lefver og ved Prædiche-Embedet forbliver.« Præsten skulde 1) Hver Mortens Dag levere 11 pund Biug, god yrkfærdigt og ustaffeligt Landegilde Korn til hvilcken Kiøbmand det fordiges eller at betale mig med rede penge efter Capitels kiøb. 2) Skal hand og tiene mig med Heste og Vogn, naar L a n d e m o d e r n e skal holdis, item n a a r a n d r e sm a a r e is er p a a k om m i s. 3) God Vedligeholdelse — ikke lade forfalde, men heller forbedre (!) 4) røgte og gødske Jorden tilbørlig 5) Skal hand ogsaa aarlig til hver Michelsdag afsvare her udi Bispens Besidentze et got fæ t Lam, En gaas, et par Høns etc. Vi maa antage, at Aaschou i Regimentsskrivergaarden har mødt sin tilkommende Brud: Anna Maria Urbans- datter Brun, hvis Søster var gift med Thomas Hansen; 31 Maj 1741 holdt de Bryllup, og »1742, Onsdagen d. 25. April Klocken 11 formiddag fødte min kiere Hustru Anna Maria Bruun en Son til Verden, som 2. Maj blev døbt og kaldet Urban Bruun efter sin Morfader Hr. Etatz Raad Urban Bruun Deputered for Financerne.