HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

294555838

HISTORISKE MEDDELELSER OM K Ø B E N H A V N

OM HISTORISKE MEDDELELSER K Ø B E N H A V N UDG IVN E AF KØBENHAVNS KØMMUNAE BESTYR ELSE V E D SVEND AAK JÆR o g S I GURD J ENSEN STADSARKIVAR STADSARKIVAR

F JERDE RÆKKE • IV. B IND

KØBENHAVN l KOMM ISSION HOS G. E. C. GAD 1 95 4—57

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET o9. t y o ^ éL ^ W. yJh- -Aot •*"/ 4 . 3 MEDLEMSSKRIFT FOR

SELSKABET FOR KØBENHAVNS HISTORIE Selskabets medlemmer modtager gratis „H istoriske Meddelelser om København“ og har desuden adgang til 3 å 4 årlige møder med københavnshistoriske foredrag. Indmel­ delse kan ske til stadsarkivet, Rådhuset, V.

C. A. J ø r g e n s e n . B o g t r y k k e r i K ø b e n h a v n

I N D H O L D

Side

Forstander O. K. Abrahamsen: „Gammel K loster“ i storm fulde tider .................................................................................................................. 53 Kirkegårdsinspektør Orla Bjørn: Bispebjerg Kirkegård 1903- 1953 .................................................................................................................. 23 K irkegårdsinspektør Axel Christensen: Oplysninger om H. C. Andersens grav .......................................................................................... 395 Arkitekt Charles Christensen: Gamle bygninger på Slotsholm en 193 Akademisk arkitekt P. Bredal Christensen: Opmåling og re­ konstruktion af drikkevandsbrønd fra Krystalgade (Ski­ denstræde) og Fiolstræde .................................................................... 561 H. ( f) og L. Ehrencron-Miiller: Overpræsident W. J. A. v. Molt- kes Optegnelser 1819-27 ......................................................................... 433 Lektor, dr. phil. Hans H. Fussing (f) : Estnisk kirkeinventar i København 1644? ......................................................................................... 188 Arkitekt Henri C. G. Garrigues : Apropos Joachim udi Pustervig 184 Film historikeren Arnold Hending: Det københavnske H olly­ wood .................................................................................................................. 641 Museumsinspektør Henning Henningsen: Kirkeskibe i Køben­ havn .................................................................................................................. 547 Professor, dr. jur. Stig Iuul: Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 ........................................................................................... 1 Stadsarkivar, dr. phil. Sigurd Jensen: Nogle oplysninger om det københavnske borgerskabs formuesforhold og formue­ placeringer ved m idten af det 19. århundrede .......................... 596 Oversergent Victor Krohn ( f ) ved overofficiant Christian Mul- lik: Livgardens vagtparade under kong Frederik VII ............ 191 Fhv. kontrolør Sejer Kiihle: Steen Steensen Blichers studen­ terår .................................................................................................................. 577 Statskonsulent F. C. Kålund-Jørgensen: Den første besæ ttelse af skoledirektørembedet i København belyst ved aktstykker 497 Dr. phil. Johannes Lehmann: Minder fra Alm indelig Hospital 79 Peter Linde: H. C. Andersens logi i Holmensgade .......................... 397

571005

Museumsinspektør Steffen LinvalcL: „Giertrud Birgitte Boden- h o ff’s Mysterium“ ........................................................................................ 389 —• Københavns Bymuseum 1952-54. Erhvervelser og iagtta­ gelser ............................................................................................................... 401 V icekontorchef, cand. jur. Otto Mackeprang: Absalon på Høj­ bro Plads. Mindeblade med sidespring ............................................... 109 V iceskoleinspektør Vald. Møller: En gammel Brønshøj-Skole- mester fortæ ller ............................................................................................. 571 Cand. mag. Sigurd Nielsen: Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug .................................................................................................................... 225 Arkivar Børge Schm idt: Den norske arbejderpioner Marcus Thrane’s besøg i Danmark i 1882-83 ............................................. 65 Overgartner Jens Østergaard: N apoleonspilen i Kjøbenhavns Sommer T ivoli og andre napoleonspile ........................................ 365 Register ................................................................................................................. 713 R ettelser — 782 Side

B I L L E D F O R T E G N E L S E

Side Bispebjerg Kirkegård, Østre Kapel ........................................................ 23 — kort 1903-15 24 — indgangsportalen medkapellet .............................................................. 25 — udvidelser 1916, 1925 og 1947-48 ..................................................... 27 — vandkumme .......................................................... 28 — poppelallé .................................................................................................... 29 — fællesurnegraven med monument ...................................................... 30 — parti af urnehaven .................................................................................. 31 — folkehuset .................................................................................................... 33 — kontorbygningen ...................................................................................... 34 — statue af Mathilius Schack Elo ........................................................... 35 — allé af pyram ideavnbøg ........................................................................... 36 — britiske soldatergrave ............................................................................. 39 — soldater- og frihedskæmpergrave ...................................................... 40 — Poul Søndergaards monum ent ........................................................... 41 — danske p olitifolk s grave ........................................................................ 42 Bispebjerg Kirkegårds Krematorium ...................................................... 44 — den store kapelsal ...................................................................................... 45 — indgangen med urnevæg ......................................................................... 45 — den lille kapelsal ...................................................................................... 46 — ovnrummet .................................................................................................... 47 — den nye urnehal 1951 ............................................................................. 48 — udleveringsrumm et .................................................................................. 49 — modtagelsesrummet ................................. 50 — den nye urnehal 1953 ............................................................................. 51 — urnehal med vandbassin ......................................................................... 52 Marcus Thrane .................................................................................................... 67 A lm indelig Hospitals Kirke ......................................................................... 79 Borgmester Adolph Jacobi ......................................................................... 80 A lm indelig Hospital ....................................................................................... 81 Borgmester Carl Lehmann ............................................................................. 83 P rofessor L. I. Brandes .................................................................................. 85 V ilhelm Anton Scheibelein ......................................................................... 88

Side

Ferdinand Petersen (Tyroler-Ferdinand) ............................................. 90 „Professor“ Hans Andersen Bang ........................................................... 91 Hans Frederik Ohm ....................................................................................... 93 V illiam Rasmussen ........................................................................................... 95 Juliane Marie Hansen (Jom fru Tidsfordriv) ..................................... 101 Kammerråd H. P. Madsen ............................................................................. 105 Inspektør Valdemar Kruse ......................................................................... 107 A lm indelig Hospitals gam le sølvsegl ...................................................... 108 Udsnit af rådhushallens m indefrise ...................................................... 109 Højbro Plads set fra Slotspladsen omkr. 1900 ..................................... 111 Blom stertorvet på Højbro Plads ................................................................ 113 Martin Nyrops tegning fra 1899 til fodstykket på Absalon- statuen ................................................................................................................ 117 Midterparti af Rådhusets facade mod Rådhuspladsen ................. 119 Fra arbejdet i rådhushallen på Absalon-statuen ............................ 121 A fstøbning af Absalons gravsten i Sorø ............................................. 123 U dstillingen 1872 i Industriforeningen. Hovedhallens trappe­ parti med Absalon-statuen .................................................................... 125 Prins Valdemars og prinsesse Maries bryllupsindtog 1885 .......... 127 Råd- og Domhusets forhal 1879 ................................................................. 131 Absalon-statue i magasin på Kunstmuseet ........................................ 133 — på Christiansborg ................................... 137 Billedhuggeren V ilhelm Bissen ................................................................ 139 Anton Fernkorns statue i W ien af ærkehertug Carl ....................... 141 Frederiksborg-hingst står model til Absalon-statue ...................... 143 Absalon-statuen på Højbro Plads ........................................................... 145 Christiansborg Ridebane og det andet Christiansborg ................. 147 Kongens Nytorv med rytterstatuen af Christian V ............................ 151 Martin Nyrops arbejdstegning 1901 til fodstykket på Absalon- statuen ................................................................................................................ 153 Højbro Plads set fra Christiansborg Slots ruin ............................... 155 Absalon-statuen på Højbro Plads ........................................................... 157 Forårsrengøring 1954 på Absalon-statuen ............................................... 161 Skovserkonerne og Absalon-statuen ...................................................... 163 Fra afsløringen 1902 af Absalon-statuen på Højbro Plads ........ 167 P olitikens tegninger ved A bsalon-statuens afsløring på Højbro Plads .................................................................................................................... 168 Udsnit af Blækspruttens om slagstegning 1902 ..................................... 169 Højbro Plads med Absalon-statuen set fra Slotsholm en .............. 171 Omslaget til 1888-udstillingens generalkatalog ................................. 177 Ridderkvader fra Satrup i Angel ............................................................. 179 Udstillingsplakat af Thor Bøgelund 1937 ............................................... 182

Side

Konsul J. A. H. Garrigues ............................................................................. 184 Udsnit af W olffgang Heimbachs maleri 1666 af arvehyldningen 193 Arvehyldningen. Maleri af ukendt kunstner ..................... 195 Boldhuset. Tegning før 1687 på Gotfred Hoffmanns kort over København ............................................................................................... 197 Slotsholm sgade. Udsnit fra Pontoppidans A tlas ............................... 199 Kancellibygningen, plan af 2. etage ...................................................... 201 Børspladsen med kancellibygningen omkring 1718. Udsnit af Marselis stik ................................................................................................ 205 Slotsholm sgade nr. 8, plan af stueetagen ............................................. 207 Kort over Slotsholm s-kvarteret 1729 ...................................................... 209 Geddes luftperspektiv af Slotsholm en, udsnit. Stadsarkivet 211 Opmåling af posthuset i Slotsholm sgade nr. 8 ............................... 213 Rekonstruktion af det oprindelige ekspeditionsrum i posthuset Slotsholm sgade nr. 8 .................................................................................. 215 Slotsholm sgade nr. 10 og 12. Tegning af Rach og Eegberg ........ 217 — nr. 10, oprindelig plan af 1. sal ...................................................... 219 Strand Kvarters fane ....................................................................................... 221 Salix babylonica. Tegning ............................................................................. 367 Ring- eller krølbladet pil. Tegning ...................................................... 371 Salix blanda. Tegning .................................................................................. 373 Carl Peters buste af Georg Carstensen, 1868 ................................... 377 Salix „Bonaparta“. Tegning ........................................................................ 381 A. Bundgaards statue af Georg Carstensen 1903 ............................... 383 Salix purpurea. Tegning ............................................................................. 385 Giertrud Birgitte Rosted ............................................................................. 391 P lanskitse af førstesalen Holmensgade 8 med H. C. Andersens kammer ............................. 398 Rekonstruktion af inventaret i H. C. Andersens kammer ........ 399 Interiør fra en høkerbutik ca. 1865 ...................................................... 407 Løngangstræde ca. 1840 .................................................................................. 409 Amagertorv 1910 ............................................................................................... 413 Udsigt fra Fortunstræde mod Christiansborg ca. 1850-60 ............ 415 Christian IV. Gipsmodel af V ilhelm Bissen 1896 .......................... 417 V illaen Gammel Kongevej nr. 91 ............................................................... 423 Møstings Gård .................................................................................................... 425 Vinterdag ved Tagensvej ............................................................................. 429 Model af sporvogn, udført af ingeniøroberst L. A. Petersen ca. 1860 .............................................................................................................. 431 Kammerherre, stiftam tm and W. J. A. v. Moltke .......................... 435 M indestøtte ved Ribe for W. J. A. v. Moltke ................................. 449 Kirkeskib i Bethel ........................................................................................... 547

Side

Kirkeskib i Citadelskirken ......................................................................... 549 Marineforeningen ophænger sit kirkeskib i Hans Egedes Kirke 551 Kirkeskib i Lindevangs Kirke .................................................................... 555 Kirkeskib i Nazareth Kirke ........................................... 557 Model af en drikkevandsbrønd, Fiolstræde nr. 3 .......................... 563 Model af en drikkevandsbrønd, Fiolstræde nr. 3 ........................... 564 Spigre fundet i tømmerfundament til brønd i Fiolstræde nr. 3 565 Skitseret udsnit af Geddes kort over København 1757 med an­ givelse af drikkevandsbrønd på grunden matr. nr. 159 Klæ­ debo Kvt. ......................................................................................................... 567 Et vue over Nordisk F ilm ............................................................................. 641 F ilm sskuespilleren Valdemar Psilander ............................................. 653 Em ilie Sannom, Asta N ielsen og Poul Reumert i „Afgrunden“ 655 Olaf Fønss i „A tlantis“ .................................................................................. 655 Ebba Thomsen og A lf Bliitecher i „Den frelsende film “ ............. 661 Alex Christian iscenesæ tter Erna Schøyen og Kaj Lind ............. 661 Aage Fønss, Kate R iise og E gill Rostrup i „Vor fæ lles ven“ 673 Karina Bell og Gosta Ekman i „K lovnen“ ......................................... 673 Carl Alstrup, Petrine Sonne og Bodil Ipsen i „Det gyldne sm il“ 679 Poul Reumert og Marguerite V iby i „Frøken Kirkemus“ ............. 679 Ib Schønberg og Poul Reumert i „Fam ilien Sw edenhielm “ 683

DEN KØBENHAVNSKE STADSRET AF 13. MARTS 1 2 5 4 FOREDRAG HOLDT I SELSKABET FOR KØBENHAVNS HISTORIE DEN 26. MARTS 1954 Af S T I G I U U L D en 13. marts 1254 — i disse dage for 700 år siden fik København sin første stadsret1 og kom derved til en vis grad til at indtage en særstilling mellem Dan­ marks købstæder i datiden. Hvor stor København var på den tid, kan man vanskeligt danne sig noget skøn over. Der skulle gå flere århundreder, før den som ri­ gets hovedstad overgik alle de øvrige byer i indbyggertal, og nogen stor by var den næppe i midten af det 13. år­ hundrede. Med sine fire kirker: St. Clemens, Vor Frue, St. Peders og — i hvert fald lidt senere — St. Nicolai måtte København stå langt tilbage for Roskilde med domkirken og tolv andre kirker og for Ribe, der foruden domkirken havde syv sognekirker. Ikke desto mindre fik disse to efter datidens forhold meget betydelige byer først 14 og 15 år senere en selvstændig byret. Hvor mange byer i Danmark der i midten af det 13. århundrede overhovedet var i besiddelse af en sådan byret, kan ikke siges med fuldstændig sikkerhed. Kun forsåvidt angår Tønder, består der ingen tvivl, idet man her i 1243 erhvervede hertug Abels samtykke til at over­ tage den i Lybæk gældende ret. I dette tilfælde var der i

dog ikke tale om at tilvejebringe en original byret for Tønder, men alene om en reception af en fuldt udformet byret — tilmed hidrørende fra udlandet ■— og den over­ førtes til Tønder uden småligt hensyn til, om dens en­ kelte regler var praktisk anvendelige i Tønder. Bortset fra Tønder synes der imidlertid kun at være to byer, der eventuelt kan gøre København rangen stridig som den første by, der fik meddelt en selvstændig byret, nemlig Slesvig og Lund. Fra begge disse byer er bevaret private nedskrivninger af den i dem gældende ret, som frem­ træder med et ret arkaisk præg. Om disse tekster er ældre eller yngre end 1254, lader sig ikke sige med fuld­ stændig sikkerhed, selv om sandsynligheden vel nok ta­ ler for, at de ligger nærmere ved det 13. århundredes begyndelse end dets slutning. Der kan intet påfaldende være i, at Lund •— ærkesædet og landstingsbyen — og Slesvig, som fra ældgammel tid havde været en af de vigtigste byer inden for den danske konges magtområde, og som var udfaldsporten til det sydlige udland, på et meget tidligt tidspunkt har fået selvstændige byretter. Den omstændighed, at begge disse byretter er privatarbejder, viser imidlertid, at de inde­ holder retsregler, som i forvejen var gældende, og by­ retterne kan således kun betragtes som en fiksering af den bestående retstilstand. Derimod er det ejendomme­ ligt, at København på så tidligt et tidspunkt kan opvise en selvstændig stadsret, som ikke indskrænker sig til at fastslå den i forvejen gældende ret, og som indholds­ mæssigt adskiller sig ret væsentligt fra de forskellige byretter, der i løbet af middelalderen blev tilvejebragt rundt om i de danske købstæder. For at finde forklarin­ gen herpå må man kaste et blik på de almindelige inden­ rigspolitiske forhold i Danmark på den tid. Årene efter 1241, da Valdemar II døde, og kronen, som det blev sagt, faldt af de danskes hoved,2 var som

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 3 bekendt præget af kiv og strid. Tre — måske fire — kon­ ger: Erik Plovpenning, Abel, Christoffer I og Erik Klipping døde en voldsom død, og kirke og kongemagt, som i Valdemarstiden havde arbejdet hånd i hånd og på mange områder omdannet den nedarvede rets- og sam­ fundsordning i overensstemmelse med de kirkelige syns­ punkter, stødte nu sammen i en uforsonlig kamp. 1245 sammenkaldte ærkebiskoppen i Lund Uffe Trugotsen rigets bisper og andre fremstående gejstlige til et møde i Odense, på hvilket der blev vedtaget en beslutning om, at enhver, som for ond vindings skyld eller af andre grunde dristede sig til at skille kirker ved deres ret eller gjorde sig skyldig i krænkelse af deres privilegier eller røvede kirkens gods og ejendom, ligesom enhver, som påbød eller anstiftede til noget sådant, skulle rammes af kirkens ban, d.v.s. udstødes af kirkesamfundet. An­ ledningen til denne pludselige aktion fra kirkens side, som formelt vel var holdt i største almindelighed, er ikke vanskelig at finde. Det var Erik Plovpennings gen­ tagne overgreb, hans tilegnelse af kirketienderne og hans øvrige optræden over for kirken, som var den di­ rekte genstand for bestemmelserne i Odense-beslutnin- gen af 1245. Hvis Uffe Trugotsen havde troet, at denne beslutning ville have advaret kongen imod at gå videre ad den vej, han allerede havde betrådt, skulle begivenhederne de følgende år vise noget andet. Odense-beslutningen blev kun anledningen til en betydelig mere aggressiv politik fra kongens side end den, han hidtil havde givet udtryk for. Roskildebispen Niels Sligsen, der tillige var kongens kansler, men som i kraft af sin høje gejstlige stilling havde været til stede på mødet i Odense, blev af kongen beskyldt for at lægge råd op imod denne. Nægtes kan det jo heller ikke, at Niels Stigsen befandt sig i en over­ ordentlig vanskelig dobbeltstilling, når han både skulle

4

Stig Iuul være loyal over for den konge, hvis vigtigste administra­ tive bistand han var, og samtidig optrådte til værn for kirkens rettigheder og derunder deltog i tilvejebringel­ sen af sådanne beslutninger, som kirkens højeste myn­ digheder fandt fornødne under de foreliggende omstæn­ digheder. Når kongen gik videre i sine anklager og yderligere påstod, at Niels Stigsen havde sammensvoret sig med andre 0111 at dræbe ham, var der sikkert ikke noget hold i disse beskyldninger, men de afgav et be­ kvemt påskud for kongen til at bemægtige sig biskoppens godser, også det, som ikke tilhørte ham privat, men bispestolen i Roskilde, herunder i første linie Køben­ havn, der var en af bispestolens vigtigste besiddelser. Niels Stigsen selv måtte gå i landflygtighed og opnåede aldrig at gense Danmark, idet han i 1249 afgik ved døden i det berømte Cistercienserkloster i Clairvaux, hvor også ærkebiskop Eskil i sin tid havde endt sine dage. Da Valdemar I i sin tid overlod Absalon Havn, var det ikke noget tilfælde, at det netop var denne by, gaven omfattede, og ikke en af de mange andre, som tilhørte kongen. Havns beliggenhed som endepunktet af den sjæl­ landske hovedvej og dens egenskab af færgested til Skåne medførte, at byen var et af de vigtigste strategiske punkter i hele riget. Så længe Havn var i hænderne på Absalon, kongens loyale hjælper og våbenbroder, var alt såre godt; men det er et spørgsmål, om Valdemar I no­ gen sinde havde tænkt sig muligheden af, at Havn for bestandig skulle være knyttet til bispestolen i Roskilde. Det virker næsten mistænkeligt, at der i slutningen af det 12. århundrede -— vel at mærke efter Valdemar I’s død — udvirkes ikke mindre end fire pavebuller,3 som enten bekræfter bispestolens ret til Havn eller ligefrem forbyder bispestolen at afhænde Havn — hvilket på for­ hånd ikke skulle synes særlig fristende for Roskilde­ bispen — i betragtning af, at et enkelt dokument, ud

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 stedt af Valdemar I, hvori han overdrog Havn til Absa­ lon — „jure perpetuo possidendum“ — eller til Absalon og hans efterfølgere som hiskop i Roskilde, ville have været langt mere effektivt. Under alle omstændigheder er det klart, at en konge ikke kunne tolerere, at Køben­ havn var i hænderne på en biskop, på hvis loyalitet han ikke fuldtud kunne stole. Betragter man Københavns historie i de ca. 175 år, som ligger efter Valdemar II’s død, kan man også se, at styrkeforholdet mellem kongen og kirken til enhver tid nøje afspejler sig i, hvem der havde København i sin magt. Der var imidlertid en anden gejstlig person, som også i særlig grad blev genstand for Erik Plovpennings vrede efter mødet i Odense 1245. Det var den højeste gejstlige i domkapitlet i Lund, domprovsten Jacob Erlandsen. Vel havde han ikke deltaget i kirkemødet i Odense, idet han på dette tidspunkt repræsenterede den danske konge på det store kirkemøde, som pave Innocens IV havde indkaldt i Lyon; men her havde han i den grad erhvervet pavens bevågenhed, at denne gjorde ham til sin personlige kapellan med det resultat, at Jacob Er­ landsen i en årrække kom til at opholde sig i pavens umiddelbare nærhed og undlod at vende tilbage til Dan­ mark. Det kan ikke undre, at kong Erik i de forskellige skrivelser, han i disse år modtog fra paven, mente at kunne spore Jacob Erlandsens informationer om forhol­ dene i Danmark, og hans umiddelbare reaktion herover­ for var at behandle Jacob Erlandsens gods på ganske samme måde som Niels Stigsens. Svaret herpå udeblev ikke, idet der kort tid efter kom en pavelig ordre til ærkebiskop Uffe Trugotsen om at pålægge alle rigets kirker en skat af en sådan størrelse, at dens samlede provenu udgjorde det tab, som Jacob Erlandsen led i indtægter ved kongens beslaglæggelse af hans gods.4 Det næste skridt, paven foretog, indeholdt en direkte

6 Stig Iuul udfordring til kongen. Niels Stigsen døde som omtalt i 1249, og kongen gjorde derefter sin indflydelse gældende for at få valgt en vis magister Asgot til hans eftermand. Det lykkedes også at få nogle medlemmer af kapitlet i Roskilde til at støtte dennes kandidatur, men et ka­ nonisk valg skulle ske med absolut majoritet, og da ikke tilstrækkelig mange kanniker ville have Asgot til biskop, kom der ikke til at foreligge noget gyldigt valg. Resul­ tatet blev, at paven greb ind — for første gang i den danske kirkes historie — og udnævnte Jacob Erlandsen til biskop i Roskilde. At Erik Plovpenning ikke følte sig opfordret til at udlevere København til Jacob Erlandsen, er der vel i og for sig intet at sige til, og en pavelig legat blev herefter sendt til Danmark, udstyret med myndig­ hed til at pålægge interdikt på alle steder, hvor kongen og hans hjælpere havde hjemme, således at kun dåb og meddelelse af den sidste olie måtte finde sted, med­ mindre kongen faldt til føje og udleverede København og hvad andet gods han besad af Roskildebispens, samt betalte erstatning for den tilføjede skade.5 Kongen selv fik en personlig skrivelse fra paven, hvori han blev for­ manet til at vågne op og tænke på sit regnskab på dom­ medag.6 Kort tid efter døde Erik Plovpenning imidlertid og efterfulgtes af Abel, og denne syntes i hvert fald i begyndelsen af sin regeringstid at bestræbe sig for at opnå et bedre forhold til kirken, end hans broder havde haft. Jacob Erlandsen fik sin by tilbage tillige med sit øvrige gods. Om han fik nogen erstatning for sit tab i den forløbne tid, er et andet spørgsmål; men Abel døde som bekendt allerede i 1252. Jacob Erlandsen var nu ikke alene biskop i Roskilde, men også — juridisk og faktisk •— herre i København. To aktstykker, der hidrører fra tiden umiddelbart her­ efter, er ganske interessante ved det lys, de kaster over hans karakter. Det ene omtaler en klage til paven fra

;

i

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 7 Jacob Erlandsen over den nuntius, som var blevet sendt til Danmark for at tale kong Erik Plovpenning til for­ nuft.7 Denne nuntius må efter Jacob Erlandsens karak­ teristik af ham have været en temmelig entreprenant person, idet han på egen hånd havde pålagt kirker og klostre, gejstlige og verdslige i Roskilde stift skatter og afgifter, ligesom han på den anden side havde befriet personer, som var lyst i ban for at have tilføjet Jacob Erlandsen økonomisk skade, fra banlysningen, uden at de havde erstattet Jacob Erlandsen den lidte skade. Det andet aktstykke angår også en klage fra Jacob Erland­ sen, i dette tilfælde dog over den skade, som var tilføjet København af sørøvere fra Lybæk i den tid, kongen havde byen i sin besiddelse.8 Begge disse aktstykker er vidnesbyrd om, at Jacob Erlandsen ikke kun var de store princippers mand, men også en type, som ikke afskrev noget økonomisk tab, så længe der var nogen mulighed for at få det dækket. Abel døde den 29. juni 1252 og efterfulgtes af Chri­ stoffer I. Samme år døde ærkebiskoppen Uffe Trugotsen den 15. december, og da kongen blev kronet juledag 1252 i Lunds domkirke, måtte det derfor tilfalde en af de andre bisper at forrette kroningen. Om Christoffers ind­ stilling over for kirken i den første del af hans regerings­ tid ved man ikke meget; men han syntes i hvert fald temmelig rundhåndet ined privilegier til kirkelige insti­ tutioner, og få dage efter sin kroning udstedte han et privilegium til kannikerne i Lund.9 Formodentlig har han benyttet dagene mellem kroningsfesten og udfær­ digelsen af privilegiet, som fandt sted under hans ophold i Lund, til at informere medlemmer af kapitlet om, hvilke kandidater han kunne tænke sig som egnede til at komme i betragtning ved valget af den nye ærke­ biskop. Hvem disse kandidater var, ved man ikke; men den, som kapitlet enstemmigt valgte, var i hvert fald

8 Stig Iuul ikke foreslået af kongen. Det var den tidligere dom­ provst, som i de sidste to år havde været biskop i Ros­ kilde: Jacob Erlandsen. Muligvis har kongen forsøgt på at få valget omstødt under henvisning til, at menigheden ikke havde deltaget i ærkebispevalget — dette synspunkt blev i hvert fald gjort gældende over for paven af me­ nigheden i Lund by og stift,10 og det er nærliggende at antage, at det var kongen, som stod bag ved dette despe­ rate forsøg på at genoplive en forlængst hensovet regel om foretagelsen af bispevalg. Kongen lod det imidlertid ikke blive herved. Han fratog domkirken alle de den meddelte privilegier og løste alle dens mænd fra tro­ skabseden til de kirkelige myndigheder.11 I mellemtiden havde paven stadfæstet kapitlets valg af Jacob Erland­ sen den 13. august 1253, og forholdet mellem kongen og kirken var nu spændt til bristepunktet, ved at kirken til overhoved havde fået en mand, som kongen ikke blot ikke havde ønsket, men hvem han klart havde modarbej­ det. Det er dette kritiske tidsrum, i hvilket udstedelsen af Københavns stadsret falder. Der gik nemlig næsten syv måneder efter den pave­ lige stadfæstelse af valget, forinden Jacob Erlandsen palmesøndag 1254 holdt sit indtog i Lund. Hvad grunden hertil var, ved man ikke; men i hvert fald kan en med­ virkende årsag have været, at Jacob Erlandsen ønskede at afslutte nogle af de forretninger, han havde påbegyndt som biskop i Roskilde, herunder f. eks. erstatningssa­ gerne imod Lybæk, og det ligger i denne forbindelse nær at tænke sig, at han navnlig har ønsket at se forhandlin­ gerne om tilvejebringelsen af en stadsret for København ført til afslutning. I hvert fald gik der ikke mere end tre uger efter stadsrettens udstedelse, forinden Jacob Er­ landsen definitivt forlod sit hidtidige stift. Hvis det kan antages, at Jacob Erlandsen har tillagt udstedelsen af stadsretten for København så stor betydning, at han ikke

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 har turdet overlade den til sin efterfølger, men har udsat sin overtagelse af den højeste stilling inden for den danske kirke, indtil forholdet til borgerskabet i Køben­ havn var endeligt fikseret, kommer de enkelte bestem­ melser i den kortfattede stadsret til at åbne ganske andre perspektiver, end hvis man læser dem løsrevne fra den almindelige politiske baggrund. Desværre er vort kendskab til detaillerne i de bevæ­ gede politiske begivenheder i disse år meget ringe. Vi ville gerne vide, hvor borgerne i København havde deres sympatier og antipatier i den kamp mellem konge og kirke, i hvilken deres by til enhver tid var en af de be- tydningsfuldeste trofæer. Var det med sorg eller glæde, at borgerne i København så kongens mænd rykke ind i bispens borg ovre på Holmen for senere at se dem vige pladsen for bispens svende? I hvert fald kan der ikke have været nogen tvivl om deres følelser over for Lybæk- kerne, og Jacob Erlandsen må have erhvervet sig en vis popularitet hos befolkningen ved omgående at præsen­ tere erstatningskravene i Lybæk og ikke at lade dem falde til trods for Lybæks manglende vilje til at opfylde kravene. Men om Jacob Erlandsen i øvrigt var særlig afholdt i København, er et åbent spørgsmål. Ganske vist er han i nyere tid blevet karakteriseret som en af de store skikkelser i den danske kulturs historie;12 men gennem kilderne får man dog også indtryk af, at han var en temmelig rethaverisk person, der ikke gerne gav afkald på økonomiske fordele af nogen art, til hvilke han anså sig berettiget, og det var egenskaber, som bor­ gerne i København i det daglige havde mulighed for at se udtryk for. Når pave Innocens IV havde kastet sin kærlighed på ham på grund af hans retskaffenhed,13 er dette også en anbefaling, som må vurderes efter, fra hvem den hidrører. Det var den pave, om hvem man sagde, at stjernerne ville falde ned fra himmelen, og

10 Stig Iuul floderne forvandles til blod, forinden han ville opgive noget, han havde sat sig for,14 og hans kamp mod kejser Frederik II blev ført med alle til rådighed stående mid­ ler. Der er adskilligt i Jacob Erlandsens senere liv, som tyder på, at årene i Innocens IV’s nærhed på afgørende måde havde sat deres præg på hans karakter. Læser man stadsretten af 1254 med opmærksomhed, mærker man under den glatte kancellistil dønningerne af visse meningsforskelle mellem borgerne og Roskilde­ bispen. Desværre har vi ikke ad anden vej efterretning om, hvori de har bestået; men deres omrids kan dog anes gennem de enkelte bestemmelser. For det første siges det, at stadsretten er tilvejebragt for at fjerne al anled­ ning til tvist om de retssætninger, som hidtil har været og fremtidig skal iagttages mellem Roskildebispen på den ene side og borgerskabet i København på den anden side, og stadsretten forsegles ikke blot med Jacob Er­ landsens, men også med byens segl. Der er altså ikke tale om, at man her står over for en af biskoppen på egen hånd oktroieret forfatning, der kunne tages som udtryk for, at der tilkom biskoppen en betydelig magt i forhold til borgerne i København. Når kongerne udstedte privilegier eller stadsretter, optrådte de som egentlige lovgivere, men den københavnske byret af 1254 frem­ træder som en overenskomst, måske et forlig, i hvert fald en kontrakt, som fastslår visse rettigheder og for­ pligtelser for hver af parterne, og som forudsætter visse retsopgivelser fra den ene, og måske også fra den an­ den side. Det er heller ikke uinteressant, at indbyggerne i Kø­ benhavn betegnes som borgere (cives), ikke som bymæn- dene ( villani) eller beboerne ( inhabitantes) i Køben­ havn. Herved hæves København op i de virkelig store byers kreds — i den forstand man overhovedet kan tale om store byer i Danmark i middelalderen. Hidtil havde

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254

11

det alene været stiftsbyerne, hvis beboere betegnedes som cives. På Sjælland havde derfor kun indbyggerne i Ros­ kilde været cives, og Københavnerne sidestilledes nu af selve Roskildebispen med borgerne i Roskilde. Dette var under alle omstændigheder udtryk for en vis courtoisie fra bispens side, som Københavnerne næppe har været ufølsomme overfor. Det understreges i stadsretten, at den er blevet til med borgernes enstemmige råd og samtykke. Dette indehol­ der sandsynligvis en stærk overdrivelse, idet der i hvert fald kun kan have været tale om, at et forholdsvis snæ­ vert udvalg af borgerskabet har deltaget i de forhand­ linger, som gik forud for byrettens udstedelse; men fremhævelsen af enstemmigheden har til formål at sikre byrettens skæbne i al fremtid. Der skulle ikke være no­ gen mulighed for, at senere slægter kunne anfægte dens bestemmelser under henvisning til, at der forelå en kon­ trakt, som alene forpligtede dem, der havde indgået den. Indledningen til stadsretten siger, som ovenfor omtalt, at formålet med udstedelsen har været at fjerne anled­ ning til stridigheder om rettens indhold og at klargøre, hvad der måtte være tvivlsomt og dunkelt. Læser man andre af dens bestemmelser, får man imidlertid det ind­ tryk, at det i mindre grad er den abstrakte fare for, at der i fremtiden skal opstå stridigheder om rettens nær­ mere indhold, end yderst konkrete stridsspørgsmål, der har været den direkte anledning til byrettens udstedelse. Når bispen således omtaler nogle uheldige sædvaner, der uretmæssigt har vundet hævd, og i kraft af hvilke han har oppebåret visse indtægter, som han nu har anset det for rigtigst at ophæve,15 er det dog næppe Jacob Er- landsens retsindighed, som har været eneafgørende. Der er formodentlig blevet fremsat meget indtrængende krav fra borgernes side om at blive fri for disse afgifter, forinden Jacob Erlandsen har opgivet dem. Frit oversat

betyder den latinske eufemisme: quædam pravæ consve- tudines quas usu iniquo inoleuisse comperimus, at Jacob Erlandsen eller hans forgængere på bispestolen har ladet fogderne og ombudsmændene opkræve en række afgif­ ter, for hvilke der ikke fandtes nogensomhelst hjemmel. Noget tvivlsommere er det, hvad der ligger bag ved bestemmelsen om, at ingen borger skal være pligtig at udlåne varer eller andre ting til nogen i eller uden for staden.16 Der har formodentlig herved navnlig været tænkt på rekvisitioner og andre tvangslån, som blev fore­ taget af biskoppen eller dennes folk. Men der ligger også i bestemmelsen et tilsagn om, at der heller ikke skal kunne fremsættes sådanne krav af nogen uden for byen, og det ligger da nær at tænke på, at det er eventuelle krav fra kongens side, som borgerne skal være beskyttet imod. Bestemmelsen er i så fald ligesom andre regler i stadsretten udtryk for bestræbelser fra Jacob Erlandsens side i retning af helt at frigøre København fra kongens myndighedsområde. Sammenligner man stadsretten af 1254 med de andre gamle danske stadsretter, er der overhovedet væsentlig forskel på indholdet. For de andre byretter er det karak­ teristisk, at de i stor udstrækning giver regler om be­ handlingen af de enkelte forbrydelser samt om ordnin­ gen af familieformueretten og arveretten. Det var de områder, på hvilke landskabslovenes regler måtte føles mest ufyldestgørende i et bysamfund. Her levede man på en ganske anden måde ind på livet af hinanden, end man gjorde på landet, og kriminaliteten fik et andet præg derved. Byerhvervene frembød også muligheder for forbrydelsesarter, som stod i forbindelse med omsæt­ ningen, f. eks. anvendelse af falsk mål og vægt, salg af forfalskede varer o. s. v., som ikke spillede nogen større rolle på landet som følge af den der herskende natural­ økonomi. Uagtsomhed med lys og ild måtte også få en

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254

^3

helt anden karakter i byen end på landet. I en landsby kunne en sådan uagtsomhed være risikabel nok, i byerne udsatte den hele købstaden for at gå op i luer. Inden for familieformueretten og arveretten gjorde man i land­ skabslovene en skarp sondring mellem fast ejendom og løsøre. I byerne måtte en sådan sondring forekomme ir­ rationel som følge af, at løsøreværdierne her ofte var lige så store som eller måske endnu større end de faste ejendommes værdi. Ingen af disse problemer behandles imidlertid i stadsretten af 1254. Hvad der i denne først og fremmest springer i øjnene, er, at det er en samling regler, som gælder i en fæstningsby. Det kan i denne sammenhæng være illustrerende at omtale, at Erik Klip­ ping i 1266 nægtede at møde den pavelige legat Guido i Ribe under henvisning til, at denne by ikke var omgivet af nogen mur.17 Straks i begyndelsen af stadsretten af 1254 fastslås, at byens indtægter af retshåndhævelsen skal anvendes til voldgravene, plankeværksbefæstningen og broerne.18 Hvis voldene eller plankerne led skade på grund af nogens handlinger eller undladelser, skulle ved­ kommende påbegynde reparationsarbejdet inden tre da­ ge, og var det krigstid, skulle udbedringen finde sted samme dag.19 Desuden kunne det pålægges enhver ved bestemmelse, truffet af fællesskabet, at gøre arbejde på vejene eller udføre arbejde af anden art, således at und­ ladelse heraf medførte straf.20 Endnu videregående var den bestemmelse, som pålagde borgerne at stille huse, tømmer, sten, jern, kalk eller andet til rådighed, når det ønskedes af borgerne, uden at der i sådanne tilfælde blev tale om erstatning for de afgivne værdier, men tvært­ imod 0111 anvendelse af straf over for dem, som ikke efterkom påbudet.21 I disse tilfælde siges vel ikke ud­ trykkeligt, at der er tale 0111 militære foranstaltninger, men det har dog sikkert været de mest praktiske tilfælde. Derimod findes der en helt moderne ekspropriations-

14

Stig Iuul bestemmelse omhandlende det tilfælde, at der ved anlæg af voldgrave eller veje påføres en grundejer skade. Et sådant indgreb krævede, at det fandt sted til almindelig nytte, og der skulle betales fuldstændig erstatning.22 Kort sagt der opstilles de samme betingelser for foretagelsen af et ekspropriationsindgreb som i moderne ret og man- ge hundrede år, før den almindelige lovgivning kom til at indeholde sådanne regler. Biskoppen har sikkert ikke tidligere afholdt sig fra at pålægge befolkningen arbejdsforpligtelser over for ham selv. Af sådanne pligter omtaler byretten kun een, nemlig pligten til at færge bispen til Skåne, når hans embedsforretninger medførte, at han måtte rejse der­ over. Det skulle enten ske i hans egen båd eller i en båd med 12 mands besætning, som byen stillede til hans rå­ dighed.23 Af den måde, hvorpå denne i og for sig ikke særlig byrdefulde pligt omtales, er man sikkert berettiget til at slutte, at der ikke kunne blive tale om andre ar­ bejdsforpligtelser over for bispen •— men vel over for byen —. På den anden side er jeg ikke sikker på, at over­ sættelsen af stadsretten i Gamle Danske Breve har ret i at opfatte stadsrettens sidste bestemmelse som en ud­ trykkelig ophævelse af tidligere arbejdsforpligtelser.24 Når der i stadsretten tales om „daxværk quocl pro debito exigebatur“, betyder dette næppe dagsværk i almindelig­ hed, som pålægges som pligt, men formodentlig kun så­ dant dagsværk, som man havde pålagt folk, der stod i restance med offentlige afgifter. Det var kort sagt en slags afsoning af skatterne gennem tvangsarbejde, som her blev ophævet. Af særlig værdi for borgerne var den bestemmelse, som fastslog, at ingen skulle være pligtig at deltage i noget ledingstog undtagen til forsvar for bispens gods i tilfælde af angreb på dette, og det skulle da altid ske så nær ved København, at man kunne komme tilbage til

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254 ^5 byen samme dag.25 Dette værdifulde privilegium for bor­ gerne kunne biskoppen give dem uden større ulempe for sig selv. At bisper førte angrebskrige, hørte trods alt til sjældenhederne. Bestemmelsen vendte utvetydigt sin brod imod kongen, der herved blev forhindret i at udbyde leding i København, og bispen stillede sig her klart imel­ lem befolkningen og kongen på ganske tilsvarende måde, som da han nogle få år senere fritog sine mænd i ærke- stiftet for at give møde i leding, idet han begrundede denne fritagelse med, at de ikke ville kunne betragtes som kirkens mænd, hvis ikke kirken havde fri adgang til at disponere over dem efter forgodtbefindende.26 Som tidligere omtalt finder man i stadsretten kun nog­ le få regler om de enkelte forbrydelser. Derimod findes en almindelig regel, som medfører, at der indtrådte en generel strafforhøjelse for alle større forbrydelser i Kø­ benhavn. Hvis en forbrydelse efter landskabslovene med­ førte straf af en 40 marks bøde, betød dette, at den for­ urettede fik 40 mark og kongen ligeledes 40 mark. I København fik biskoppen de 40 mark, som ellers ville være tilfaldet kongen; men ved siden heraf skulle der erlægges yderligere en bøde af 40 mark, som deltes mel­ lem byen og bispen. Om de 40 mark til den forurettede hører man ikke, men denne bøde har vel været anset for så selvfølgelig, at den slet ikke behøvede at omtales. På tilsvarende måde stillede det sig m. h. t. 3 marks bø­ derne.27 Blandt de få særlige forbrydelser, som omtales i byret­ ten, findes ligesom i andre byer ulovlig handel. I løbet af middelalderen gjorde der sig jo i alle byer bestræbelser gældende for at forbeholde byens borgere detailhande­ len. En tilsvarende regel findes i stadsretten af 1254, når det forbydes gæster at opstille en skammel på torvet og sælge til skade for borgerne.28 For så vidt angik gæster­ nes adgang til at købe på torvet, gjaldt der et absolut

16

Stig Iuul forbud imod køb af kom og flæsk,29 drejede det sig 0111 huder, skind, lærred og klæde, måtte de ikke købe mere, end de kunne føre med sig under armen.30 Bag disse bestemmelser synes ikke så meget at ligge et hensyn til at beskytte de næringsdrivende som ønsket om, at gaj- sterne ikke ved at foretage proviantering til deres skibe på torvet skulle presse priserne i vejret til skade for de almindelige torvekøbere fra byen. Om nogen blomstrende handelsomsætning på torvet i København kan man egentlig ikke sige, at hyrettens regler bærer vidne. Hen­ synet til at opretholde byens egen forsyning med vigtige varer til en rimelig pris gik i hvert fald forud for bestræ­ belser for at støtte de lokale handlende. Stadsretten fremhæver udtrykkeligt, at borgerne for deres og deres efterkommere under ed har forpligtet sig til ikke at overdrage nogen grund til nogen fyrste, ridder eller herremand uden bispens samtykke, eller før biskop­ pen har fået jorden tilbudt til almindelig vurderings­ pris.31 Selv når salg af jord sker af nød — den kanoniske ret anerkendte jo den maxirne, at sulten ikke kender til nogen lov — skulle jorden først have været tilbudt bispen på de nævnte vilkår; men i et sådant tilfælde kunne salg altså finde sted uden bispens samtykke. Undladelse af at tilbyde biskoppen jorden medførte imidlertid under alle omstændigheder, at salget skulle være ugyldigt og regnes for ugjort, ganske uden hensyn til, på hvilken måde det måtte være sikret. Denne bestemmelse er in­ teressant, idet den indeholder et klart brud på land­ skabslovenes regler, og dette har biskoppen været ganske klar over. Derfor har han for at undgå, at nogen i frem­ tiden skulle gøre gældende, at bestemmelsen var lovstri­ dig, taget alle indbyggerne i ed, og således forpligtet dem til i påkommende tilfælde at undlade at påberåbe sig landskabslovenes regel. Den nævnte bestemmelse vendte sig imod, hvad man

f

,

Den københavnske stadsret af 13. marts 1254

^7

med et moderne udtryk ville kalde „Femte kolonne-virk­ somhed“ i byen, og en lignende tankegang ligger bag ved en anden bestemmelse, som forbyder, at nogen, der ikke er fra København, optræder som værge for en forældreløs eller mindreårig eller en enke uden at have erhvervet biskoppens samtykke dertil.32 Rent umiddelbart er det måske vanskeligt at se, hvilken skade der skulle opstå ved, at en af disse værgeløse personer — personae mise- rabiles, som den kanoniske ret kaldte dem — blev taget under en udenbys slægtnings værn i tilfælde af, at der ikke fandtes nogen nærmere dertil i København. Det er imidlertid næppe den slags tilfælde, bestemmelsen har for øje. Det er det værgemål for enker og faderløse, som Jyske Lov pålægger kongen, og for øvrigt i henhold til den kanoniske ret skulle varetages af de verdslige myndigheder, der ifølge Jacob Erlandsens ønske ikke skulle have nogen opgave inden for Københavns planker, i hvert fald ikke uden hans forudgående samtykke i hvert enkelt tilfælde. Med sine 17 artikler giver byretten ikke oplysning om mange af de problemer, som vi kunne ønske opklaret in. h. t. forholdene i København i midten af det 13. århun­ drede. Vi ville gerne gennem byrettens regler lære lidt om, hvorledes borgernes liv formede sig i det daglige, på til­ svarende måde, som vi er i stand til at danne os et indtryk af livet i flere af de andre byer, der har tilvejebragt en selvstændig byret. Allerede 20 år senere møder vi et by­ råd i København. Eksisterede dette ikke i 1254, og i be­ nægtende fald, fandtes der da ikke andre organer for borgerne, hvorigennem de kunne udøve et vist selvstyre? Vi hører dog i byretten om byens segl, som haves i for­ varing af to kanniker og nogle andre svorne borgere,33 og byretten selv siges at være blevet til med borgernes enstemmige råd og samtykke. Dette synes næsten med

2

18 Stig Iuul nødvendighed at forudsætte en vis form for organisation. En række opgaver skal ifølge byretten løses af borgerne i samarbejde, og fællesskabet forudsættes at træffe be­ slutninger. Om andre opgaver er det foreskrevet, at bor­ gerne og biskoppens ombudsmand skal bistå hinanden, f. eks. inddrivelsen af bøder.34 Derimod synes det tvangs­ middel, som byretten omtaler, bestående i udpantning, at kunne anvendes af borgerne på egen hånd uden biskop­ pens ombudsmands medvirkning.35 Det samme gælder anvendelse af arrest på person over for modvillige debito­ rer.36 Der må altså have eksisteret visse bysvende eller lignende, som har udøvet denne eksekutivmyndighed i henhold til ordre fra borgernes fællesskab, hvori dette fællesskab end måtte have bestået. På den anden side er det ifølge byretten bispens ombudsmand, som skal holde tyven i forvaring, indtil hans sag kommer for på tinget, og herfor oppebærer han en ikke ubetydelig afgift af hver borger i byen, nemlig to penninge om året som tyve- stud ,37 Noget stort mandskab har sikkert ikke stået til bispens rådighed til opretholdelse af ro og orden i Kø­ benhavn. Byretten fastslår nemlig som en almindelig borgerpligt at komme den til hjælp, der er genstand for overfald. Undladelse af at yde en sådan bistand straffedes med ejendomsforbrydelse og betragtedes ined andre ord som en overordentlig alvorlig forbrydelse.38 Baggrunden herfor kan kun være, at de organer, som på bispens vegne skulle opretholde ro og orden i Køben­ havn, var så svage, at de i stor udstrækning måtte støtte sig til borgernes egen bistand i retshåndhævelsens tje­ neste. At byretten ikke med et ord omtaler eksistensen af et byting eller anden domstol eller overhovedet, hvorledes den dømmende magt udøvedes, er måske ikke så mær­ keligt, som det ved første øjekast kunne synes. Køben

Made with