292632193

anden Dameskræderindes Ansøgning bør fremdrages: hun er „ikkun“ 28 Aar, og hendes Fader en 53-aarig Opsigtsbetjent, der har „7 endnu levende Børn,“ ansøger for hende. — Lauget anbefaler hende til Magistraten, dog kun som Modehandler og ikkun saalænge hun forbliver i ugift Stand. Den bedste Adkomst var saaledes Trang og Fattigdom, ikke Dygtighed. — Magistraten og Ansøgerne var godt tjent med denne Ordning, idet nogle Mennesker saa mentes at være for­ sørget. Men mon de var det? og mon Kunderne var godt tjent hermed? Sikkert ikke, og der var jo i Virkeligheden en iøjnefaldende Forskel. — Skræderne, der forarbejdede Herretøj udelukkende ved Mænd (i 1854 var der saaledes en Retssag i Anledning af, at en Skræder havde ladet Kvinder sy nogle Dele af Frak­ ker)*), havde en lang Lærlinge- og Svende-Tid, inden de naaede saa vidt, at de kunde blive Mestre, men det tilsvarende Dame- tøj forarbejdedes af tilfældige, trængende Kvinder. Skulde en Dame altsaa have noget Tøj syet, maatte hun sætte sig i Forbindelse med en af disse Sy-Jomfruer, med min­ dre hun da selv var i Stand til at sy det. Set paa denne Baggrund lader det sig jo ikke nægte, at hvad der er sket i de sidste 60 Aar, er en naturlig Reaktion mod de tidligere Tider; Mændene begynder fra 1854 at gøre sig gældende paa dette Omraade, og der er saa at sige vokset et helt nyt mandligt Virkefelt frem, der jo ved Siden af den gamle Tids Dameskræderi viser sig som et helt nyt Laugs Dannelse, et Laug eller, som det nu kaldes, en Forening, gan­ ske som andre Haandværk og Fag, ved Stiftelsen af Dame- skrædermestrenes Forening i 1913.

*) Skrædderlaugets Domssager 1750—1854 (Raadstuearkivet).

8