BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

5 2) at disse føres helt ud til Ballustraderne og indrettes til højst 10 Personer, 3) at øverste Etage skal have unumererede Siddepladser, 4) at Konge- og Hoflogen anbringes nærmest Scenen, men at en større Loge midt for Scenen med Forværelse skal kunne benyttes af Hoffet ved festlige Lejligheder. Derimod er der givet Arkitekten frie Hænder med Hensyn til Anbringelsen af Par­ terret, og om han vil lade Balkonen (1ste Etage) springe frem eller ikke. Endelig fremhæves Nødvendigheden af overalt at kunne tydeligt se og høre. Det indses let at Tilladelsen til at anbringe et staaende Parterre foran 2det Parquet gjør Fordringen til de 4 Logerækker illusorisk eller ubetydelig; thi 2det Parquet eller i ethvert Tilfælde Parquet-Sidelogerne, om saadanne anbringes, kan betragtes som 1ste Logerække og det turde da være et Spørgsmaal, om man foruden denne vil have 4 andre. Vælger Arkitekten længst tilbage og øverst i Huset at anbringe et større Amphiteater, som det findes i adskillige velind­ rettede nyere Theatre, da kan et saadant Amphitheater siges at omfatte 2 Etager, den ene skudt frem for den anden, saa at det ogsaa her bliver mindre klart, hvorledes Programmets Fordring skal ske Fyldest. Forlangendet om, at Logerne maa indeholde højst 10 Siddepladser, betinger en Logedybde af højst 5 Pladser, i alt Fald paa Siderne. Men kunne ikke Pladslogerne være mindst 1 Plads dybere? Det forlangte Forværelse for Gallalogen vil nemlig tvinge til enten at føre Corridoren i 1ste (og de øvrige?) Etager udenom dette og saaledes for denne ringe Sags Skyld forøge hele Bygningens Længde med Forværelsets Dybde, eller til at skyde dette ind i Logerækken som en Bagloge til 1ste Etages Pladsloge; men denne blev da meget flad naar-den, Baglogen indbefattet, kun havde 5 Pladsers Dybde. Uagtet maaske adskillige Tlieatergængere ville savne de Behageligheder, som Pladslogens Bagloge frembyder, turde det dog være et Spørgsmaal, om denne ikke er en arkitektonisk Urimelighed, naar alle de øvrige Loger ingen Bagloger faa, og om ikke det ved Festforestillingerne nødvendige Forværelse let lod sig anbringe ved at opstille provisoriske Skillevægge i Corridoren, smykkede som Logen med passende Drapperier. Incognito- loger eller Loger med et lille Forværelse lade sig i alt Fald i 2den Etage lettest anbringe nærmest Scenen. Af Programmets Taushed maa man slutte, at Bagloger i det Hele ikke ventes; det vil ogsaa blive meget vanskeligt paa den givne Grund at skaffe Plads til dem, deres Indretning vil medføre ikke ringe Bekostning, deres Nytte (at afværge Træk) vil kunne opnaas ved en god Ven­ tilation — kort sagt: de kunne maaske med Rette betragtes som en Luxus, vort Publicum frem­ deles uden Skade kan undvære. Da der saaledes om enkelte af Programmets Fordringer kan rejses Tvivl, og da dette ingen bestemte Angivelser indeholder, hverken om de Afstande, i hvilke man vil anse det for muligt at se og høre Skuespillet tilstrækkelig tydeligt, eller om de Dimensioner, man vil kræve for at kalde de forskjellige Pladser tilstrækkelig rummelige, eller om disses Fordeling og dermed følgende Prisansættelse, og da det endelig af Programmet synes at fremgaa, at den ærede Kom­ mission ikke har bestemt sig til at foretrække den ene eller den anden af de nuomstunder anvendte Typer for en Tilskuerplads, vil det neppe være overflødigt om Arkitekten søger at fremstille sin Opfatning af disse Spørgsmaal. Ved første Øjekast kunde det synes, som om Bygmesteren maatte sætte Pris paa denne Ubimdethed, thi han maa jo saaledes lettest kunne forfølge sin Interesse, den at gjøre Salen saa arkitektonisk skjøn som mulig. Ja ! hvis overhovedet en moderne Tilskuerplads kan gjøres til Gjenstand for arkitektonisk Behandling, og hvis man ikke bagefter vil komme med Udsættelser af andre Hensyn eller af Lune. Semper fortæller i Beskrivelsen af det afbrændte Dresdenertheater, at en Parisertheaterdirekteur paa det Spørgsmaal, hvorledes en Tilskuerplads bedst indrettedes i akustisk Henseende, gav til Svar: »Faites votre salle aussi baraque que vous pouvez!« Hvad ligger der i dette paradoxe Raad? En Benegtelse af, at en moderne Tilskuerplads kan gjøres arkitektonisk, eller en Anvisning til at undgaa de almindelige svære monumentale Former i Deko- tion som i Konstruktion, fordi de komme i Strid med Salens Hensigtsmæssighed og Bekvemmelighed? Ikke med Urette har man (blandt Andre Emile Trélat: le théatre et l’architecte, Paris 1860) betegnet en moderne Tilskuerplads som en Opgave, der venter paa sin Løsning. Og dog maa man sige, at der er gjort overordenlig heldige Forsøg i denne Retning. Talen er her naturligvis ikke om de italienske Operahuse som San Carlo og la Scala med deres talløse Skuffer, ikke om umodne Forsøg paa at efterligne det antike Theater, ikke om raa Opstablinger af Logebalustrader paa