591177451

søfarende Officerer var selv Specialister i Fremdriv- ningsmidlet: Rejsning- og Sejl; men efterhaanden som Dampmaskinen og andre mekaniske Indretninger ud­ viklede sig, blev Ordningen mere og mere uholdbar. Paa Grund af de Indskrænkninger, der skulde fore­ tages i Marinen efter Tabet af Hertugdømmerne i 1864, blev der under 24. April 1868 udstedt en Lov om Sø­ værnets Ordning. I denne Lov blev der ogsaa givet Bestemmelser om Ordningen af Orlogsværftet, uden at der imidlertid blev foretaget væsentlige Forandringer i dettes Le­ delse. Lovens §§ 12—15 omhandlede Orlogsværftet. I § 12 er Chefen for Orlogsværftets Stilling angivet som følger: Chefen for Orlogsværftet er tillige Højstbefa- lende over Artillerikorpset, Matroskorpset og Værftsafdelingen. Han er en til denne Tjeneste kommanderet Officer af Søofficerskorpset. Det vil ses, at denne Bestemmelse ganske svarer til den Ordning, der blev indført i 1856 og senere anbe­ falet af den i 1860 nedsatte Kommission. Ifølge Lovens § 12 sorterede der altsaa 3 Afdelinger under Chefen for Orlogsværftet, nemlig Artillerikorp­ set, Matroskorpset og Værftsafdelingen. §§ 13 og 14 omhandler Artilleri- og Matroskorpsene, hvis Chefer var henholdsvis en Tøjmester og en Ekvi­ pagemester. § 15 omhandler Værftsafdelingen, der igen var delt i 4 Underafdelinger. Af disse var den første Haand- værkerkorpset, der ikke alene var langt den største af Underafdelingerne, men i det Hele var meget større end nogen anden af Værftets øvrige Afdelinger. Chefen for denne Underafdeling eller dette Korps var Direk­ tøren for Skibbyggeriet, Maskin- og Bygningsvæsenet. Det er første Gang Benævnelsen Direktør for Skib­ byggeriet m. m. findes anvendt. Dette Embede er op- staaet ved, at to tidligere Embeder er slaaet sammen, nemlig »Fabrikmesteren«, der ledede Skibbyggeriet og