591177451

Korrespondance med Ministeriet, der ved Ordningen A gik gennem Værftschefen, gaar nu uden om denne og sidstnævnte har ikke nogen Myndighed til at ordne Samarbejde mellem Direktøren for Skibsværftet og Orlogsværftets Afdelinger, det maa Ministeriet gøre. Den moralske Virkning af denne Forskel er meget be­ tydelig. Først maa man lægge Mærke til, at Direktøren for Skibsværftet intet skal have at gøre med Orlogsværf- tet eller den militære Marine udover at udføre de Ny­ bygnings- og Reparationsarbejder for Flaaden, som han faar Besked paa. Alle de for Søværnet saa nød­ vendige Arbejder, som under forannævnte Ordning A udføres af Direktøren, vedkommer ikke Direktøren un­ der denne Ordning; dem maa Søværnet se at faa ud­ ført paa anden Maade. Dette er en stor Mangel; thi under vore smaa Forhold kan Direktøren saa udmær­ ket godt besørge disse Arbejder ved Siden af Værk­ stedsdriften, men nu maa der altsaa ansættes en ny teknisk Embedsmand for at faa dem udført. Søværnet har saaledes ved Ordning B ikke anden Glæde af Direktøren for Skibsværftet, end at Flaadens Arbejde skal tvinges til at blive udført hos ham, hvad enten han tilfredsstiller det eller ej, og herved kom­ mer, som foran nævnt, Søværnet og den resterende Del af Orlogsværftet i Afhængighedsforhold til ham. Søværnet var i alle Henseender bedre stillet, om det kunde lade sig gøre, at dette Skibsværft blev henlagt under et andet Ministerium og Søværnet samtidig kom til at staa frit overfor det. Da Direktøren for Skibsværftet ved Ordning B er en civil Mand, der kan være antaget fra Privatindu­ strien uden at kende til Konstruktion og Bygning af Krigsfartøjer, da han dernæst ikke hører til Orlogs­ værftet og ikke har fælles Interesser med det, kan man ikke vente at finde særlig Interesse hos ham for Sø­ værnet fremfor andre Kunder, tværtimod; thi han ved, at Søværnets Arbejde skal han i alle Tilfælde have, men hans fleste andre Kunder skal han kæmpe for, saa dem gælder det særligt om at tilfredsstille. Det er

Made with FlippingBook - Online magazine maker