591177451

Skibbygning og Maskinvæsen vilde umiddelbart un­ der Ministeriet have Overledelsen og Ansvaret overfor Ministeriet af Driften, der da kunde drives efter lig­ nende Principper, som i den private Industri. Det ser derfor ganske mærkeligt ud, at den næste Kommission (nemlig denne af 31. Oktbr. 1922), der blev nedsat lige efter at Søværnsloven af 1922 var udstedt, og i hvilken der ogsaa sad Repræsentanter for Rigs­ dagens fire Partier, kan udtale, at den militære Virk­ somhed paa Orlogsværftet var sammenblandet med den civile. Denne Udtalelse er nemlig fuldstændig grundløs. Den skyldes Ukendskab saavel til Orlogs- værftets Forhold, som til hvad der var udtalt i den foregaaende Kommissions Betænkning samt i Bemærk­ ningerne til Lovforslaget kort Tid i Forvejen. Der haves netop for Tiden et slaaende Bevis paa Rigtigheden af ovenstaaende Betragtninger. Sømine- væsenets Værksteder, der som foran nævnt stadig le­ des efter det samme Princip, hvorefter Skibbyggeriets og Maskinvæsenets Værksteder blev ledede inden Om­ ordningen, udfører for Tiden et meget stort Arbejde for en fremmed Kunde. Værkstederne forulempes sik­ kert ikke i dette Arbejde ved Sammenblanding med mi­ litær Virksomhed, og det samme vilde selvfølgelig have været Tilfældet med Skibbyggeriets og Maskinvæse­ nets Værksteder. Omordningen af disses Ledelse, for at naa Kommissionens Formaal, var saaledes ganske unødvendig. Den anden Motivering under Punkt 2, nemlig at der intet Skel var mellem de Myndigheder, der be­ stemte, hvilke Arbejder der skal udføres, og Fabriks­ ledelsen, der udfører Arbejdet, er heller ikke nærmere forklaret i Betænkningen. Denne Paastand gaar ud fra, at Fabriksvirksomhe­ den sorterede under Chefen for Orlogsværftet, som alt- saa ogsaa kunde blande sig i den og give Direktøren Ordre til Udførelse af de Arbejder, han ønskede. Dette er imidlertid en fejl Betragtning, hvis Urigtighed jeg har paavist. Værftschefen kunde ikke bestemme no­ get Arbejde, og Direktøren havde for Fabriksvirksom-