292562349 efter elena

den trange Tid for .Eneeinten; det er denne trange Tid, som Capit. A. strax vil paaføre Eneeinten — og derved troer han at styrke Forsvaret! Fordelen ved Fortfæstningen er jo netop, at Fjenden ved vat forcere den yderste Linie ikke er inde i Fæstningen, men befinder sig i en særdeles uheldig Stilling,. ud­ sat for den krydsende Ild fra Forterne og Eneeinten. Intet kan glæde Forsvarerne mere end at see Fjenden rykke ind mellem Forterne, og der vil derfor ingen Anledning være til „Dækning af de aabne Rum mel­ lem Forterne4*, tværtimod! Men der stilles betydelige Krav til Besætningen — ogsaa til Fodfolksbesætnin­ gen — i Forterne og bag Eneeinten paa den angrebne Front. Det er her, der kræves Tropper, hvorimod den fjerde Afløsning paa den ikke angrebne Fæstningsom­ kreds synes overflødig, og her kræves en stærk Infan- teriebesætning, baade til at holde Eneeinten og til at kunne virke mellem Eneeinten og Forterne. Det have vel ogsaa de nyeste Fæstningskrige (f. E x .,ved Paris o-g Plevna) tilfulde godtgjort. Men Capit. A. synes at mene, at Infanteriets Rolle er udspillet med at „aver­ tere Kanonbesætningerneu; saa vil „G-ravforsvaret i og for sig være tilstrækkeligt til at bringe Angrebet til at strande4*, og „findes der tillige paa Volden et vist Antal bemandede. Kanoner, som, vel dækkede bag Brystværnet, kunne beskyde Angrebscolonnerne un­ der Fremrykning, vil Foretagendet medføre overor­ dentlig store Tab for Angriberne og være fuldstændig haabløst.** Dette kan være meget rigtigt for Encein- tens Vedkommende, saalænge Forterne holde^sig. Men