Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

at opnaa det tilsigtede Øjemed og dog være skadesløs. Men man har senere aldeles forrykket Synspunktet og kun kastet sig over Gevinsten fra det Øjeblik, man antog Tivoli for færdigt . . . Tivoli bliver saa at sige aldrig færdigt! Nu at slaa sig til Ro vilde omtrent være det samme som at blive staaende paa Halvvejen, ja næsten at give det Hele til Pris. At. vedligeholde Publikums Interesse for Tivoli, ligger derfor allerførst i Aktionærernes sande Interesse.« Tivoli bliver saa at sige aldrig færdigt! Det er umuligt at give Tivolis Program kortere eller klarere. Det er enstydigt med rastløs Arbejden videre uden. træg Slaaen sig til Ro ved det en Gang hævdvundne. I det Ord ligger Tivolis Existens. Men Aktionærerne var nu en Gang ikke lette at holde rolige. Hver Gang et nyt Aktieforetagende dukkede op, skælvede de for Tivoli. Og det gik Slag i Slag den Gang. I 1844 udgik Indbydelse til Aktietegning i Roskilde Jærn- banen. Da var Rædslen stor, thi Rygtet gik, at den skulde gaa lige midt gjennem Tivoli. Men end større blev Ang­ sten, da den Hjaltelinske Vandkuranstalt (Klampenborg) oprettedes (ogsaa i 1844) og det oven i Kjøbet hed sig, at en Jærnbane skulde forbinde den med Kjøbenliavn. I de Dage var der Tivoli Aktier at faa for billigt Kjøb. »Tivoli Avisen« skildrer morsomt denne ugrundede Panik, der greb saa mange: Dernede hos Vintapperen de sidde og diskutere, og alt som Talen er kommen paa Gled, saa drikker de ogsaa mere. „Jeg er s!gu saa glad, at jeg fik dem solgt, de Aktier, jeg havde taget!“ udbryder den ene, „hvad Enden bli’er, det har jeg forlængst opdaget! Hvor kan det staa sig mod Klampenborg,

mod Vandkur-Anstalts Menagen? Da først jeg Nys om Jernbanen fik, saa tabte jeg ganske Couragen.“ 14