Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

i.

Gaa baglænds gode Venner, paa Pletten hvor I staar, fem, sex og tyve Skridt blot tilbage i Tiden nota bene — og Skridt paa et Aar I saa skal I se et Syn uden Mage. Da slukkes Blus og Lamper, og i den mørke Nat I stavrer om og stamper imellem Kevl og Krat, og faar et klart Begreb om, hvorlunde det var fat herude førend Carstensens Dage. Da var der tomt og øde paa Fæstningens Glacis, det maatte nemlig Skildvagten spærre, den Flok, der vilde more sig, gik det forbi helt ud til Kosenlund og Fredsberre, der mored man sig daarligt, har Digteren fortalt, man gynged, og man dansed og drak, det var alt, og naar man saa gik hjemad, i Grøfterne man faldt, for Mørket blev jo længer jo værre. Men saa kom Georg Carstensen frem med en Ide og stormed baade Skandser og Grave *, sin Tryllestav han svang over Stedet og se! Btrax blev det til den dejligste Have. E t Syd midt i Norden med Lys og Leg og Spil,! Ja rejs kun hele Jorden omkring, saa tidt I vil, I finder ingen Festsal, der saadan strækker til, at rumme baade høje og lave. Et Fjerdedel Aarhundrede fylder den i Dag, selv fyldt af gratulerende Gjæster, den var vor egen Have i jævne Hverdagslag, vor Gildehal ved straalende Fester; her fejrede vi Sejre med rungende Kor og Frihedens Højtid med frejdige Ord, her mødtes vi med Brødre fra Syd og fra Nord og fremmede fra Øster og Vester. Derfor: om Georg Carstensen ikke fik sig gjort udødelig ved andre Bedrifter, og om Kritiken ikke just fandt, der var stort ved hans Kompositioner og Skrifter: herinde staar hans Minde med alles Sympathi, herinde kan den blinde knap nægte hans Geni. Ja er her én at finde, der ikke stemmer i et højt Hurra for Tivolis Stifter? 19