Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

hvis Bæreevne var større end nogen andens. Hans Med­ bejlere til Folkegunst besejredes alle. Hr. Carl Rappo var Yolkersens Medbejler til Publikums Gunst i Fyrrerne. Han maa have været en saare udmærket Mand efter alle de Tanker, han kunde kalde til Live hos Tivoli-Avisens Redaktør: » . . . Vi ser denne ene Mand bære en Vægt som i det daglige Liv fordelt paa 10 Mands Skuldre vilde anses for en tilstrækkelig Byrde. Leder dette os ikke hen paa Tanken om den menneskelige Villies Kraft ligeoverfor Skæbnens Tilskikkelser?« Det er klart for enhver: Carl Rappo maa have været en mærkelig Mand ! MenVolker- sen optog Konkurrencen. For ham var intet helligt; ikke en Gang saadanne Ting som det kgl. Teater og Skandi­ navismen. Siesby viste Vejen, da han skrev: »Tivolis Te­ ater har nu gjort et godt Skridt fremad til at kunne stilles ved Siden af det kgl. Teater: Det havde forleden Dag ladet opslaa Kontraplakater.« Og Volkersen fulgte efter i en Parodi paa en Beneficeforestilling paa det kgl. Teater i Sommeren 1844; den var kaad og godmodig som Nutidens bedste Sommerrevyer. En Sommerrevy uden Ord! Den hed De skandinaviske Brødre eller De forvandlede Træer. Den var i fem Akter og beskrives udførligt i Tivoli-Avisen: Første A ct. (Theatret skal forestille en norsk Fjeldegn, hvil­ ken Tilskuerne godhedsfuldt anmodes om at sætte sig ind i). C o lu m b in e (fransk Skuespillerinde) staaer paa et Fjeldstykke. Efter i nogen lid i stille Begeistring at liave beundret den norske Klippenatur (Mel. En nyfødt Sol i Østen gløder), forsvinder hun (Lu­ ren lader sig høre). Pj e r r o t (theologisk Student i Danmark) kommer ind (Vil Du være stærk og fri). Han føler sig saa underlig, saa beklemt; han troer at føle skandinaviske Sympathier opstaae hos sig, og beslutter

at nære dem(PrumesMelancholie). Han fortærer derfor endeel n o r- sk e Østers, drikker dertil enSnaps

¿ D a n s k og ife Flaske s v e n s k o t 1' N \ Porter (Att kora Watten, och kora Wed). H a r l e q u i n (For­ ly fil valter i Norge) kommer ind; jtj fif Pjerrot, hvis skandinaviske Sym­ pathier bestandig stige under

Nydelsen, tilbyder ham at deeltage i Maaltidet, men Harlequin formaaer ikke at nyde andet, end en eneste lillebitte norsk Ø sters; han er forliebt 42