Tivoli-3.31.2016 11-22-36 PM

i Columbine (Bespændt af Smerte; mit arme Hjerte; Arie af Pigen ved Søen), og har følgelig ingen Appetit (Priimes Melancholie). C o l u m b i n e kommerind ogyttrer sig sværmerisk om den norske Natur(Boerjeg paadet høie Fjeld). Harlequin begynder at gjøre smaa Hanebeen (Gid Du var min), men har ikke Mod til at erklære sig tydeligt, hvorudover Co­ lumbine, der er et fornuftigt og oplyst Fruentimmer, leer ham ud (Latterchor af Jægerbruden). I d u l kommer hjem fra Marken, og deler de skandinaviske Sympathier med Pjerrot (Att koraWatten, och kbra Wed). De erklære hinanden deres Kjerlighed (Det som min Læbe stammer svagt), og blande paa gammel nordisk Maneer deres Blod sammen (Luren høres). Den Gamle, d en n o r s k e B o n d e kommer til og erklærer (Vi Sømænd gjør ei mange Ord), at han aldrig vil give sit Minde til en Forbindelse mellem de to Elskende, førend Pjerrot vil opgive sine skandinaviske Sympathier, men Pjerrot er en alt for stor Ynder, baade af Østers, Dansk og Porter, til at han kan indlade sig paa et saadant Arrangement, og da Idul desuden bliver saa vred, at hun truer med at banke sin Fader, siger denne (Elskede Sophie; af N ei): „Ja! Ja! jeg har jo ikke noget imod Partiet; Pjerrot er jo en peenM and og kan nok komme i Embede.“ De gaae. E m i g r a n t e n (fransk) kommer ind (Marseillaisen), fulgt af en Bondekarl, med on Botaniseerkasse paa Byggen. Han fremtager en Flaske Kødvin, som han drikker ud med synlig Fornøielse. Columbine kommer. Hun føler strax paa sig selv, at Emigranten maa være hendes Fader, hvem hun ikke har seet, siden hun var 8 Uger gammel (Der var en Tid, da jeg var meget lille). Hun henter nogle Dyner og Tepper og lægger sig til at sove, tilligem ed Emigranten. Saasnart Orchestret kan an­ tage, at begge ere faldne i Søvn, spilles en blid Melodie (Visse Lulle min Lire, havde jeg saadanne fire) under hvilken Tæppet falder saa langsomt som mueligt, for at gjøre Effect. Anden Act. Introduc- tion (Visse Lulle min Lire ; pianissimo) (Tæppet ruller ligesaa lang­ somt op, som det gik ned; om muligt endnu lidt langsommere, for ikke at forstyrre de Sovende), o. s. v. Allerede den Gang spillede Yolkersen Pjerrot som ingen anden; han arrangerede og indstuderede de gamle Casortiske Pantomimer og han forfattede alene, eller sammen med Busliolm , mange af de bedst kendte nye. Og dog lod Tivoli ham vandre i Landflygtighed til Stockholm (Lehmann spillede Pjerrot i den Tid). Den Gang drog Kunstnerne ikke fra Stockholm til Kjøbenhavn; den Gang var Stock­ holmerne de flotte. De gav 80 Rigsdaler om Maaneden og Tivoli vilde kun give 60. Men Tivoli savnede haardt sin rigtige Pjerrot; det løerte at sætte for 20 Daler mere Pris