FruLucieWolfsLivseridringer

7

mig, fordi jeg lærte dig at søge trøst, der hvor den alene findes.» Ja, han havde ret, jeg har virkelig følt og sandet hans ord. Mit hjem var yderst tarveligt, da vi var 8 børn og faders løn som bankbud var lid e n ; dog gjorde min moders flid og energi det saaledes, at vi havde vort udkomme, men med den største sparsommelighed. I vort hjem var der kun tale om arbeide, om at væve, spinde, bage brød, vaske klæder og alt saadant, som jeg syntes var noget kjedeligt kram. Min fader var en livsglad natur, og høit begavet var han; blandt andet skrev han vakre digte — som oftest paa landsmaal. Han var ogsaa i den grad musikalsk, at han, uden at kjende en node, spillede orgel, violin og klaver, og han havde en smuk sang­ stemme. Denne gave at kunne synge og spille uden at kjende en node — hvilket jeg gjør den dag idag — har jeg sand­ synligvis taget i arv efter fader, da jeg — • med tugt at melde har sunget mange store og vanskelige operapartier uden at have ide om hverken noder eller pauser. Fader var af et dybt, poetisk gemyt. Naar vi gik sam­ men haand i haand i mark og skog, saa talte han til fuglene, til trær og blomster og sagde til mig: «Du kan tro, de for- staar, hvad jeg siger.» «Kom her!» sagde han engang, «her borte skal du faa se en bjørk, som staar brud. Hun sprang ud igaar, og der sad da to maaltroster og sang den deiligste bryllupssang; aa n e i! aa n e i! hvor det var vakkert! jeg maatte synge med, enten jeg vilde eller ei.» Han levede i og med naturen; han var jo ogsaa født paa Voss, paa et rent para­ disisk skjønt sted. Hans forældre var meget fattige, og fader sagde, da han engang talte om sit skjønne fødested: «Aa ja, vi fik nok ofte lidet mad, men min moder sang saa vakkert for os, for at vi skulde glemme, at vi var sultne, og saa blev jeg mæt alligevel ved at se paa og leve i denne vidunderlige natur.» Han kom som ung gut til Bergen, og jeg kan huske, at