FruLucieWolfsLivseridringer

fru L ucie W olfs liv se rin d r in g e r .

102

du har et varmt og kjærligt hjerte; om du er aldrig saa hid­ sig og gal, saa kan et par venlige ord gjøre dig myg og from som et lam. Men vi faar sætte alt i Guds haand, han vil ikke gjøre byrden tungere, end at vi orker bære den.» Nu gik det videre fort med min konfirmation. Min søster havde ret, det var en deilig tid. Jeg havde fred i mit hjerte og et stille haab om, at jeg dog engang skulde naa mit maaL Saa var det en dag — kort før konfirmationen — at min søster P e r n i l l e gik til presten T h o r e s e n , bad ham i s i t og moders navn, at han ikke maatte lade mig «slippe for presten» med et halvt aar, men lade mig — med andre ord — sidde igjen, fordi alle hjemme var forvisset om, at jeg, saasnart jeg var konfirmeret, vilde gaa til theatret selv uden lov af mine forældre. Presten blev baade forbauset og vred og svarede, at dette var en styg fremgangsmaade mod L u c i e , som, saavidt han kjendte hende, aldrig vilde være til den grad ulydig, at hun rent ud vilde trodse sin fader, som hun elskede saa høit, og at de kunde tænke, at han skulde ville lade en saadan skam overgaa hende, som var hans allerbedste elev. «Nei nei, hun skal saavist slippe og det med ud- merkelse.» Han bebreidede dem alle hjemme, fordi de var for strenge mod mig, sagde, at jeg var et begavet barn med et varmt hjerte og en glødende fantasi, som man maatte fare varlig med, ellers kunde det tage en gal ende med mig; at de havde et stort ansvar for, hvorledes mit liv kunde b liv e ; at der gjæ- rede kræfter i mig, som de slet ikke forstod, naar de tog mig paa en vrang maade. «Tal kjærlig og varsomt med hende, saa kommer I la n g t! At hun bliver skuespillerinde, det er jeg overbevist om. Saavidt jeg kan skjønne, ligger veien klar for hende, og det er meget urigtig stadig at saare hende med, at denne hendes lyst og trang er saa syndig. Kunsten er skjøn og drager mennesket opad og ikke n e d a d ; dette tror jeg, at I engang skal erfare. Lad L u c i e være i