FruLucieWolfsLivseridringer

DET NORSKE THEATER. D et norske theater var begyndt. Jeg havde samtaler med J o h a n n e s B r u n ; han fortalte mig om alt og alle dernede og kunde ikke fatte, at jeg, som nu var konfirmeret, . ikke havde meldt mig til direktionen. Jeg sva­ rede ham, at jeg vilde vente en stund og tænke alvorlig der­ over; dette havde jeg lovet min søster, som havde bedt mig saa inderlig derom. Han kunde ikke forstaa dette, sagde han, og fandt mig stille og svært forandret. «Om du føier din fa­ milie, saa tror jeg, at du aldrig bliver glad; for at du er skikket for scenen, det kan du vel ikke tvile om, Og jeg haaber, at det ikke varer længe, før vi har dig blant os.» Saa kom tiden, da det blev umuligt for mig længere at styre min trang. Jeg gik da først til konsul ham om hans raad og veiledning, samt om han vilde prøve mig, men sagde ham tillige, at jeg ikke havde mine forældres lov. Han sagde, at han først vilde prøve mig, om jeg virke­ lig havde talent, derefter kunde jo presten sag, som jeg sagde, at han havde lovet. Jeg fik da Emeline i «Den første kjærlighed» at lære.. Han bad mig læse stykket og sige ham, hvad jeg syntes om

L u c i e ?1

M i c k e l s e n , bad

T h o r e s e n tale min