FruLucieWolfsLivseridringer

DET NORSKE THEATER.

Ja han var nok rent væk i mig.

Jeg husker en dag,

jeg kom ind af porten

p a a theatret, og

stod der og

F e s e r

smilte saa blidt til mig; jeg

ud t,l kurvekonen,

ø i n e n e

k a s t e d e

som sad ved porten med de deiligste, store saftige

k i r s e b æ r

1 der ^ndags

men jeg havde som vanligt ikke penge.

«Er

1 ar

humøret mit?» sagde

«Eg ser, ka det er

F e s e r.

J o h a n n e s e n ; vil 1 give mig en pen kys, saa skal

paa, jomfru

I faa en ort til at kjøbe for.» Min appetit paa at kysse

F e s e r var ikke stor, men

lysten

paa kirsebær overvandt min aversion, |eg sagde: kys væk!» lukkede øinene og lod det staa til. Jeg masse bær, hvorved jeg fuldstændig glemte den havelige kysseeksekution, jeg nys havde oveistaa . dette stod inde i restaurationsværelset hos jomfru

«Væirs g

L a b e en

svensk herre sammen med en af theatrets direktører og soren­ skriver B ø c h og drak vin. Den svenske herre udbrød, da han saa F e s e r kysse mig: «Men hvad i Herrans namn ar det for en ryslig karl, som kysser den sota flichan?» Soten skriver B ø c h svarede lidt forlegen : «Aa, det er nok en mand som med permission at sige - heder F e s e r, og den unge pive er theatrets yngste skuespillerinde, en rigtig vildkat so g iv e r direktionen nok at bestille, men en særdeles talentfuld «Slegtmngerne» O S V ’ s n a r, havde jeg den frydefulde vished, at , eg var publikum s yndling. Dette fik jeg i alle maadeir bekræf oaa Efter id je opførelse af «Em iles h|ertebanken» fik ¡eg sendende en skjøn buket roser (at man sendte b oms,er var dengang meget ije.den) samt et brev med følgende indhold: Ja " n u gik jeg fra seier til seier. Jeg spillede i «A p rils­ narrene» «Abekatten», «Panserdrengen»,

B l o m s t e r n e s t al e t i l den y n d i g s t e af a l l e u n g e p i g e r :

«Oh! lad os til dit hjertes banken lytte, vor himmel, frihed vi med fryd bortbytte

Made with