FruLucieWolfsLivseridringer

117

DET NORSKE THEATER,.

Da jeg kom hjem, var han forlængst i seng, men jeg maatte snakke med ham. «Men fader,» sagde jeg, «hvorfor gik du midt i stykket? Var det da ikke morsomt at se mig, og var jeg ikke pen?» «Aa jo, vist var du pen og sang saa vakkert, barnet mit; men jeg saa nu godt, at du var glad for a slippe ud igjen.» Jeg havde nemlig en sang, hvorefter jeg danser ud af scenen, og fader troede 1 halvsøvne, som han sad, at min dans var glæde over at slippe ud En af mine første og fornøieligste roller 1 Bergen var Josef i «Pariserdrengen». I denne rolle sprang jeg over borde og stole, «spillede med hylekrok» paa gulvet og lig­ nende, saa jeg fik anledning til rigtig at bruge mine gamle løier og «guttestreger», som L o d d i n g — min instruktør - ofte beskyldte mig for at fare med, naar jeg forstyrrede prø­ verne med alle mine paafund. _ En ældre dame, som interesserede sig meget tor mig ^ nuværende sekretær ved Kristiania theater, hr. H e n r i k M e y e r s faster — laante mig sin nevøs bukser og trøie, hvorover han var meget stolt og glad. Vi var lige gamle og af ens høide, saa dragten passede mig fortræffelig. Jeg befandt mig saa særdeles vel i dette kostume, som var saa letvindt or mm livlige natur, at jeg ønskede, ¡eg altid kunde være SOm-Ent aften sprang ¡eg hjem i min guttedragt for at more fader. Fader og moder var gaaet i seng - thi klokken var over „ Og moderraabte rent forskrækket: «Net men, ■ ka' e' det for en fremmed gutunge, som kommer farende lige ind i stuen paa nattens tider?» Fader derimod lo rigtig hjertelig, for han kjendte mig straks; men han syntes rig ig nok, det var en ve! drøi spøg. Og jeg fik da ogsaa en or­ dentlig overhaling af A n e pyntekone, som paastod at en sa gal og uvorten tøs ikke fortjente andet end at løbe omkring L til spot og spe for folk - i bukser og trøie, saa man kunde faa se, hvad slags surdeig jeg egentlig var af. «Ja, fra scenen igjen.