FruLucieWolfsLivseridringer

DET NORSKE THEATER.

:gaaet til en anden og sagt:

«Kom, lad os to danse, jeg kan

ikke længere slæbe paa den fyren der.» En af byens lapser kom jeg paa dette bal rent paa kant med. Jeg sled og halede i ham i den mest fortryllende polka, jeg ruskede i ham og sagde: «Men er De gal! Hører De da ikke den deilige musik? Er det muligt, at De slet ikke kan komme i takt, naar jeg danser saa godt, som jeg gjør, og hjælper Dem alt det jeg orker.» Dermed slap jeg ham midt i salen i fuldt sinne og fik fat i en anden, som var glad og mer end villig til at danse med mig.Kavaleren, jeg havde refuseret, gik hen til en af

mine direktører og sagde:«Nei

tak, hende kan tung at vende.» dansede brilliant, aar efter traf jeg

jeg ikke danse med.

Nei, skuden var for

Dette var lumpent sagt, da jeg virkelig hvilket jeg ogsaa var bekjendt for. Mange den samme kavalerher iKristianiapaa et

bal.

Jeg var nu

en fyldig

frue medflere

børn.

Han kom

og bad mig om en dans; men jegsvarede: «Nei tak, det er ikke værdt, at De forsøger derpaa, for nu er skuden nok lidt tung i vendingen.» Han bukkede meget sursødt for mig og begyndte at agere vittig, idet han sagde: «Ja, Bergen er en merkelig by, den udfører mange gode t in g : sild, gammelost og skuespillerinder.» «Men torsken da!» sagde jeg, «glemmer De torsken? Det er jo den bedste fisk, vi har; det vil sige, naar vi faar den fine, faste, «tidige» torsk med de smaa nette hoveder og den lubne krop. Ja, vi har jo disse med store, tomme hoveder, slunken mave og løsi fisken; men disse spiser vi ikke, nei d a ! Dem skiber vi langt ud til folk, som ikke forstaar, hvad vi egentlig mener med ordet torsk.» Han forstod mig, blev rød i kammen af sinne og svarede — forresten meget vittig — med H o l b e r g s ord:

«Tak for

den skose, madame; den var, min tro, god nok.» Engang fik jeg ogsaa efter en «12te apri

1 »-aften sendende

•en perlemors balbog med et brev, hvori der stod, at en af de mange, som jomfru J o h a n n e s e n gjorde nar af, tillod sig

at