FruLucieWolfsLivseridringer

1.39

DET NORSKE THEATER.

daarligt og slappende eksempel, da de ikke kunde undres over, at maskinfolkene gjorde det, som en af deres egne kunstnere — ja selv en ung dame — tillod sig, og jeg fik en mulkt paa 5 daler for slet opførsel. Grædende gik jeg til jomfru L a b é og sagde, at jeg vilde ønske og haabe, at hun snart maatte sprække dels af ai righed og dels af stikkelsbær, som hun nu havde faaet erstattet 3 gange saa meget, som de var værdt. «Uf, for en ekkel, styg, gammel gribbenille, De er, jomfru L a b é ! Fy skam Dem, aa, Nu fik jeg den ene søde rolle efter den anden. Blandt andre fik jeg «Gabrielle de Bellisle», en stor og vanskelig rolle. M i c h e l s e n fandt, at jeg i «Slegtningerne» og flere roller havde lagt dyb følelse for dagen; men især da jeg spillede Josef i «Pariserdrengen». — D e n f ø r s t e s a i s o n gik frydefuldt sin rosenstrøede gang med lykke og glæde baade paa og udenfor scenen. Sommeren tilbragte jeg paa landet, nød naturen og muntert selskab. Sorgløs og frydefuld, som jeg var, drog jeg til Søndfjord og opfriskede gamle minder; seilede afsted med lette tanker og lette fjed, men begyndte snart at længes efter at spille. Ingen glæde kunde sammenlignes med denne. Jeg fandt, at ferierne varede for længe og higede bare etter at begynde igjen. Saisonen begyndte med samme held' for mig, ja endnu m e r ; og jeg kom mer og mer i gunst baade i og udenfor theatret. Fru G r u n g fandt imidlertid, at med min udvikling som skue­ spillerinde gik det ikke videre fremad. Hun paastod, at man umulig kunde arbeide alvorlig, naar man, som jeg, var saa meget paa farten. Og dette var altfor sandt, otte vai jeg nødt til at tage natten til hjælp blot tor at lære udenad mine roller, saa noget dybere studium var der selvfølgelig ikke fy skam Dem!» Hun aabnede døren og viste mig ud med stor pathos og kalkunmimik i kappe og ansigt. Saaledes endte v o r sidste puniske krig.