FruLucieWolfsLivseridringer

TIL KRISTIANIA. E n dag, jeg kom fra prøve, sagde fra G r u n g pludselig. «Ja, L u c i e , jeg bliver nødt til at sige dig, at du nu skal reise t i l Kr i s t i an i a. Længe har jeg villet tale om dette med dig; men du har gjort saadan larm hver gang jeg har nævnt det, saa jeg har maattet vente i det længste dermed. Her er nemlig nu en af Kristiania theaters direktører i Bergen; han har seet dig flere gange, og du er engageret dertil nu fra april maaned.» Om himlen var faldt ned over mig, var jeg ikke blevet mer forskrækket og fortvilet; jeg gav mig til at græde og sagde, at det var umuligt for mig at reisefra Bergen, fra fader og alt, hvad jeg havde kjært. Fru G r u n g talte kjærlig og beroligende til mig og sagde, at hun nøie havde tænkt over dette, fordi det var saa smerteligt for hende at give afkald paa mig, som hun nu holdt af som sit eget barn; men just derfor maatte hun sørge for, at mine anlæg kom til anvendelse under strengere kunstforhold, end der var i Bergen, hvor næsten alt gik hen i leg og spøg.Hun havde jo ikke lov til at tage egoistiske hensyn, men maatte fremfor alt sørge for min fremtidige udvikling. 19 — Fru Lucie W olfs livserindringer.