FruLucieWolfsLivseridringer

PRØVE VED KRISTIANIA THEATER.

paa, samt til en middag paa Meyerløkken hos gamle

J a c o b

M e y e r , godseier

T h v . M e y e r s fader,

F o u g s t a d svarede: «Aa

ja, saa kan jeg gjøre et bal for hende her hjemme.» Og dette gjorde han, et rigtig morsomt bal med en mængde studenter: Professor J u l i u s N i c o l a y s e n , C h r . L a s s o n , advokat kavalerer. Da mai maaned sluttede, og ferien begyndte, spurgte personalet, om L a u r a S v e n d s e n og jeg vilde reise med dem p a a t o u r n é til byerne rundt om. Ja, dette var vi jo svært glade for og villige til. O g det blev overordentlig morsomt og svært indbringende; vi havde overfyldt hus, og der var stor jubel overalt; dertil blev vi rasende feteret. Allevegne gjordes der selskaber for os. Ofte blev det lidt for meget deraf, da vi var i middag næsten daglig, uagtet vi spillede om aftenen. Fornemmelig husker jeg i Arendal hos gamle skibsreder S t e p h a n s e n en stor middag klokken 4 og bal efter theatret. Efter middagen drog vi ud i haven. De unge damer og herrer bad mig da, om jeg vilde pege paa de roser og blom­ ster, jeg ønskede, for at de kunde kaste dem paa mig om aftenen i «Emilies hjertebanken». Dette gjorde jeg, og havens smukkeste roser og blomster maatte lade sit unge, skjønne liv. Da vi kom tilbage til Kristiania, var Man saa ikke andet end sort­ klædte mennesker og hørte intet andet liv paa gaderne nat og dag end vognene, som bragte døende til lazarettet. Vor gule, store theatervogn — vi kjørte nemlig dengang baade til prøver og forestillinger — blev ogsaa tagen til dette brug. Denne vogn, som havde været vidne til saa mange jublende glædesudbrud, naar vi kjørte hjem fra theatret om aftenen, berusede af lykke og fryd, denne vogn var nu et skræmsel for alle, da den kun bragte død og sorg i sit skjold. Des N i e l s N i c o l a y s e n og mange flere herlige og morsomme høieste. Aa, det var rædsomt! Der var en stemning i byen, som ikke lader sig beskrive.

I h l e n ,

k o l e r a e n paa sit