FruLucieWolfsLivseridringer

I KJØ BENHAVN.

I 6 9

men jeg havde ikke havt alt til mgi raadighed som fru b e r g , der blev baaret paa hænderne af Danmarks første mænd, havde en digter til mand, som skrev sine komedier for hende, havde gjennemgaaet ballet- og theaterskole og indsuget skjøn- hed, kunst og dannelse, ja alt, som kan vække og udvikle éns kunst og éns natur. Hun havde fra barndommen fær­ dedes med kunstnere af første og største rang. For et liv hun havde ført, et liv, som vel ikke mange har havt i den stilling! Jeg følte mig som en myg ved siden af denne straa- lende paradisfugl, var modløs og tilintetgjort. — ogsaa glimrende som manden, men havde ikke denne aand- fulde maade i replikbehandlingen som fru H e i b e r g . Saa fik jeg se fru S ø d r i n g . en ganske simpel kone klædt i en mørk, tarvelig kjole, blaat forklæde, en morsom hat og sjal med en kurv paa armen. Hendes datter havde egtet en fornem mand, der havde et rigt, elegant hjem. En glimrende udstyret salon var det, denne tarvelige kone formodentlig for fø rste ra n g traadte ind i. Idet kun kom, saa hun sig om og syntes at blive trykket af al den stads, som der fandtes. Hun gik et par skridt til­ bage, ligesom hun var bange for al denne for hende uvante pragt. Ængstelse, forundring, beundring, alt dette læste man tydelig i hendes udtryksfulde ansigt. Denne lille scene, hvor hun bare kommer indenfor døren, var aldeles brilliant spillet, uden at hun endnu havde mælet et ord. Der stod en pyn­ tet laps og speilede sig, da hun traadte ind. Han saa hende ikke straks. Hun satte sig da ved døren paa den yderste kant af den fine stol, som stod der, men først efter at hun omhyggelig havde tørret af sin kjole med forklædet. Kava­ leren vendte sig om og spurgte: «Hvad er det for en kæl­ ling, som har sat sig der? Hvad vil hun herinde, morlil?» 22 — Fru Lucie W olfs livserindringer. sterk modsætning til fru hjertelige, enfoldige, rørende, menneskelige fremstilling af sin rolle! Hun spillede i et stykke, jeg ikke husker navnet paa,

H e i ­

H ø e d t var

Ja, det var rigtignok en

H e i b e r g ; men Gud velsigne hendes