FruLucieWolfsLivseridringer

I 82

fru L ucie W olfs li vs e ri nd r in g er .

jeg sikker paa, at De bliver snil.» Manden blev med ét stiv og stum, stod med aaben mund, blomsterne i haanden og; betragtede mig, derpaa tog han min haand, kyssede den og udbrød med taarekvalt stemme: «Ak, Gud velsigne jeres unge liv i himmerig, 1 som ser saa kjærlig paa mig stygge og for­ tabte menneske.» Derpaa trykkede han kvasten ind til sig; og løb sin vei. Kanske dette indtryk blev en lysstraale i dette elendige menneskes liv. Jeg var dengang saa livsglad,. 17 aar og saa ikke saa værst ud. Saaledes er det jeg mener, at skjønheden i kunst og natur skal virke. Realisterne vil jo nødig have rimede vers,, ja, har specielt imod, at der tales paa vers idetheletaget. De kalder det u n a tu r; og de har for saa vidt ret, som mennesker i dagliglaget jo ikke snakker paa vers med hinanden indbyr­ des. Men om alle skjønne stykker paa versemaal skulde* banlyses, hvad blev der da af alle de poetiske verker og komedier, som verden vrimler af, og som mangfoldige digtere er hædret og laurbærkronet for ? De kalder poesi gammel­ dags; men kan alt det, som forædler og forskjønner, nogen­ sinde blive gammeldags? Nei, og atter nei. Kunst, natur og' skjønhed gaar haand i haand og har evig ungdom i sit eget: liv, hvorfra det skal kaste straaler ud i den prosaiske og triste verden. Alle, ja alle mennesker, om de af naturen er noksaa tørre og prosaiske, har en — kanske dem selv ubevidst — trang og længsel efter skjønhedsindtryk. Dette har vi det: bedste bevis paa i theatret. Naar vi har spillet de saakaldte rigtig moderne, realistiske stykker, har vi maaske paa premié- ren havt godt hus, men det var snart forbi dermed, og styk­ kerne er lidt efter lidt gaaet i evig forglemmelse. Naar vii derimod har givet gamle versificerede stykker med sang og musik, som «Elverhøi», «Svend Dyrings hus» og mange flere, har vi i maanedsvis havt udmerket b e s ø g ; et noksaa talende­ bevis paa, at man trænger og tørster efter skjønhed. Men omi disse stykker har jeg hørt mer end én kunstner udtale: «Uf,,