FruLucieWolfsLivseridringer

190

fru L ucie W olfs livserindr in ger .

spurgte: «Naa, B o r g a a r d , hvad skal vi saa ha’ idag?» B o r - g a a r d svarede: «Skildpaddesuppe og gaasesteg.» Han troede nemlig, at der var tale om mortensmiddagen, der samme dag skulde være i «Det norske selskab», hvor man aad, drak og var glad, og hvor han saa gjerne søgte hen til skade for sig selv og theatret. * Et par aar efter at jeg var gift, var W o l f og jeg i Ber­ gen. Vi gjestede paa theatret, W o l f med sang, jeg i nogle- af mine gamle roller. Det var fornøielige dage, megen virak og saa mange blomster, at moders grav var fuldstændig dæk­ ket. Med en buket fulgte følgende digt:

T il F ru L u c i e W o l f . Tilgiv den ukjendte sanger, som følger hjertets trang; men selv du har ham begeistret og kaldt til liv hans sang. O ! Giv ham lov at takke for hvad som barn han saa, og synge, hvad alt længe ham stumt paa læben laal Men aldrig han skulde synge, hvis ei han vidste vel, den samme trang, den hviler i mangen stille sjæl. Thi hjerter har du grebet og løftet ved dit ord, og det er det, som gjør dig saa elsket og saa stor.

Og derfor er vort møde saa rigt paa poesi,