FruLucieWolfsLivseridringer

FØRSTE GANG PAA SCENEN.

3 9

disse til at spille med. ikke ud til mit korte skjørt.

Mine store, stygge støvler tog sig Men hun var tver og vilde ikke

laane mig dem.

Jeg tilbød hende da hendes to skilling igjen,

om hun vilde være sød og opfylde min begjæring. Hun gik da ind paa dette, men forlangte tillige, at jeg først skulde rulle hende alene en lang stund, da hun fandt stort behag i denne bevægelse. Dette ærgrede mig svært, men for at faa laane de pene sko, lod jeg hende faa sin vilje. Da jeg nu var sint, tog jeg nok et altfor voldsomt tag i rullen med det uheldige resultat, at min gode K ima styrtede paa hovedet ned i gulvet, slog sin næse tilblods og løb hjem, skrigende, blødende og paa strømpelæsterne. Jeg vidste jo, hvad dette vilde drage efter sig: Klagemaal, ris og meget andet leit og ubehageligt. Jeg havde i min lomme 23 skilling, aftenens indtægt, men paa grund af uheldet med K i ma lod jeg komedie være komedie, tog tre af mit personale tilside og sagde, at nu var det ikke at tænke paa at spille mer, men at det var bedst, at vi strøg vor vei. Vi sprang da alle 4 fra rulleboden og fra publikum, som stod og ventede paa fortsættelsen af komedien, kjøbte kager for skillingerne, gik op til en af smaapigerne, som boede skraa over for os og nød i god ro vore kagei. Jeg saa da til min store forskrækkelse hele publikum dia ud at rulleboden og storme hen til vinduerne hjemme og skrige ind til moder, som sad ved sin væv, at de vilde have sine penge igjen, for L u c i e havde narret dem og var rendt sin vei, uden at de havde faaet nogen komedie foi sine skillinger. Moder vilde naturligvis ikke erstatte dem deres tab. Jeg fik ovenpaa mit herlige kagemaaltid en meget skarp og usmagelig dessert, som jo desvære ikke hørte til sjelden- hederne for mig; men naar jeg blot fik moro, tog jeg stiafttn med stoisk ro. Dagen efter havde jeg ikke ro paa mig for var jo saa vant til daglig at lege sammen paa deies høie

K ima , vi