FruLucieWolfsLivseridringer

79

I BYEN IGJEN.

Jeg flytted’ lønlig trapperne, jeg lagde tusind garn.

Madamer skreg bag kapperne: «Er dette bra’ mands barn!» Kort sagt, jeg blev en ung person forfaren i intrige og moden til en kondition som Holbergs enepige.

Og der var meget at bestille hos den gamle herre den­ gang- nu er han kommen i bronce dernede paa «Trianglen» og har ligesom trukket sig tilbage fra forretningen; men i min tid spankulerte han endnu omkring, hans aand var alle­ stedsnærværende, det komiske gik løs, latteren laa ligesom et smittestof i luften, vi indaandede ligefrem latterbakterier e ei Vorherre maa vide, hvad de heder, de velsignede smaa tinge­ ster som bringer smitte med sig. Spillede vi komedie dengang? Ja, jeg skal saamen lk^e kunne sige det, for liv og kunst gik sammen . et; v. sålede -lige fra gaden og herop «in diesen heilichen Hallen m„d vort gode humør og lod det staa til med forvovenhe em- festivitas. Ved De hvad, det er en de,lig tid i kunaten,maar man ikke ved, hvad man gjør, naar man anser det vigtiB at faa den første polka paa et logebal end at staa heroppe Thalias tempel og elske efter alle kunstens reglen Og det eiorde ieg Jeg kunde bryde af midt i en elskovsscene her­ oppe og styrte afsted med en dalers mulkt i ryggen for ikke at komme forsent til første dans.

Mel. : Nei, intet

verden kan lignes

Ja, jeg var en pige, som virked’ i mit kald, livet laa for mig og skinned’ som et bal, og foden sig flytted’ i rhytmiske dans, higende plukked’ jeg laurbærets krans.

Made with