FruLucieWolfsLivseridringer

85

BYEN IGJEN.

vi lokked graad og latter frem. Oh! vær velsignet, barndomshjem!

Jeg mødte dig i manddoms aar, og atter delte her vi kaar; vi høsted’ latter, graad og sang, vor kunst var som et blomsterhang omhegnet af vort elskte folk, som fandt i os sin glade tolk. Nu sørger kunsten; thi nu brast dit store, lyse skjær i hast; nu sørger barndomsvennen din, og minderne er lagt i skrin. Oh! Gud ske tak, at du fik fred; hvor du har kjæmpet, hvor du led: men Gud dig gav saa mildt et kys, saa døden mistede sit gys. Farvel, farvel, du ungdoms ven; oh! gid vi mødes maa igjen, hvor alt, hvad skjønt, skal foldes ud, som du og jeg har faa't af Gud.