FruLucieWolfsLivseridringer

88

f r u L u cie W o l f s liv s e r i n d r i n g e r .

gale maade, «for naar hun bare kan faa dig med paa kom­ mersen, saa springer hun lige i ta g e t ; men nu bliver det svært for dig, S v e n d , for nu maa du jo forstaa, hvor alt dette bærer hen, og at det aldrig bliver menneske af L u c i e , og det er stor synd og spot og skam tillige. Jomfru L a n g b e r g siger at hun har saa gode gaver, at naar hun bare selv vil, saa er der ikke én paa skolen, som har mage til L u c i e s hoved; men stadighed eier hun ikke, sagde hun, og hun maa nok sættes under strengere tugt, om hun skal komme frem i v e r d e n ; men L u c i e , stakkar, har nok andre tanker; skole, arbeide, tro paa sig i det hele taget, det er fremmed tale for hende. Ja, hvad synes du, S v e n d , kan ens hjerte ikke briste, naar en hører sit barn omtales paa denne maade?» Fader beroligede hende omsider, sagde, at dette ikke var maaden at tage L u c i e paa, det maatte hun forlængst vide; «der gjærer tanker i barnet, som jeg længe med smerte har lagt merke til, for hvorledes skal hun faa lærdom og opdra­ gelse til at faa gjøre dettefrugtbringende for sig; om hun bare kunde faa lære noget af én, som hun saa op til, ogsom rigtig forstod hende, da kunde ingen bedre end L u c i e lære Ja, hun kan udlægge og fortælle, saa vist aldrig nogen lærer eller lærerinde skal kunne gjøre hende det efter.» «Nei, hvordan du snakker, S v e n d ! Ja, dette er nok mad for L u c i e at staa oghøre paa, ja, ja, nu faar du seile med hende som bedst, du kan ;jeg orker ikke mer, og gaar det, som jeg frygter, saa har du skylden; jeg vasker mine hænder.» Dermed satte hun sig til væven, som nu vistnok fik de prygl, som hun i sit hjerte undte mig. Denne aften sad fader og jeg oppe til langt paa nat. Jeg græd, klagede og udøste min sorg i hans trofaste hjerte; jeg spurgte, om han ikke troede, at jeg kunde reise omkring paa landet og synge alle mine fornøielige viser og fortælle eventyr. «Du ved jo, at jeg ogsaa kan alle Peder Dass’ sal- andre dette igjen.