FruLucieWolfsLivseridringer

ET STORT OMSLAG.

93

da han ikke vilde, børnene skulde se, at han lo godt af dette mit svar. Han viste sin tilfredshed med mig ved at skrive i min salmebog: «Du gode barn, Herren har dannet din sjæl til den gode jord, hvor ordest sæd kan skyde frem og bære dig mangefold frugter til det evige liv. Gud bevare det gode, som er nedlagt i dig, paa det at du maa findes ustiaf- felig i vor Herres Jesu Kristi tilkommelse.» Min kammerat, skuespiller engang, at han havde læst en bemærkning af presten n e s e n er i besiddelse af god kristendomskundskab.» Jeg kom snart til at elske presten kraftig, varmhjertet mand, men tillige streng, for naar han forstod, det skortede paa interesse og flid hos hans elevei, da blev han meget heftig og skaanede dem ikke. Ofte var jeg sørgmodig og græd meget, naar noget at det, jeg fremsagde, tiltalte mine følelser; isæideleshed kan jeg saa levende erindre en dag, da presten sagde. du kan vist dette deilige skriftsprog, som lyder, — naa hvor­ ledes ? Jeg reiste mig da og begyndte: «Tænk paa dm skaber i din ungdom, førend de onde dage komme og aaiene, om hvilke I skulle sige: ’De behage mig ikke.’» Da brast jeg i voldsom graad, for jeg syntes, at jeg alt længe havde havt onde dage, og jeg var dog saa ung, og jeg tænkte baade dag og nat paa min skaber og klagede min nød for ham; men jeg var begyndt at tvile, da jeg troede, at han dog ikke kunde være retfærdig, naar han ikke vilde sende mig ti ost i denne min store nød. Mine kamerater blev forbausede. En af dem kom med vand og sagde: «Ok, L u c i e , faar du ondt?» «Naa, naa, kjære barn, du maa styre denne heftighed; du forstyrrer os jo aldeles, og her gaar ikke dette an. Følg ind med mig, naar vi har sluttet idag; jeg vil tale med dig.» mig i Haanden og sagde: s e n i en kirkeprotokol, hvor han skriver: «At

R e i m e r s , fortalte mig ogsaa

T h o r e ­

L u c i e J o h a n -

T h o r e s e n : det var en

« L u c i e ,

T h o r e s e n tog