544088173

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

0 a/ . &

Regulativ for Af løb f ra Ej endomme i Staden København. § i. Andragende og Tegning.

Enhver, der ønsker at føre Afløb fra sin egen eller fra lejet Grund i Staden København til Kloaken i Gaden eller til en allerede eksisterende Stikledning til Ejendom­ men, ligesom Enhver, der ønsker at lade udføre under­ jordisk eller indvendig Vandafledning, uanset om denne udmunder i lukket eller aaben Ledning, samt Enhver, der ønsker at foretage Forandringer ved saadan eksiste­ rende Vandafledning, maa indgive Andragende derom til Direktøren for Vej- og Kloakanlæg i København. I Andragendet skal bl. a. være angivet Ejendommens Matr.-Nr. og dens Ejers Navn og Bopæl, og Andra­ gendet skal være ledsaget af en Tegning i 2 Eks­ emplarer, hvoraf det ene skal være udført paa Kalker- lærred. Tegningen skal indeholde en Grundplan i et Maalestoksforhold af mindst 1 : 200 samt fornødne lod­ rette Snit og Etageplaner og skal om fornødent være ledsaget af en kort Beskrivelse. For saa vidt der ønskes Tilladelse til Anbringelse af Vandklosetter, skal Andra­ gendet indeholde Angivelse af det Antal Vandklosetter,

2

der ansøges om, og hvis nogle af disse Vandklosetter ønskes anvendte som Gaardklosetter, maa der tillige ved­ lægges Andragendet en Erklæring om, at der efter disse Gaardklosetters Installation ikke vil findes Beholder­ klosetter i Ejendommen (jfr. § 25). Paa Tegningen skal som Regel være vist: a. Hele Grundstykkets Konturer med Angivelse af Ejendommens Matr.-Nr. b. Alle paa Grunden værende opførte eller projek­ terede Bygninger med Angivelse af deres Bestemmelse (Beboelsesbygning, Staldbygning, Fabriksbygning, La­ trinbygning o. s. v.). Hvis der er ført eller ønskes ført Ledninger ind i Bygningerne, bør tillige disses Inddelin­ ger i forskellige Rum være angivne. For saa vidt der paa Grunden findes eller agtes indrettet Kælderrum under ubebyggede eller med mindre Udhuse (Skure, Latrin­ bygninger o. s. v.) bebyggede Arealer, skal dette lige­ ledes være tydeligt angivet paa Tegningen. Alle Byg­ ninger vises med sorte Linier og, hvis det for Tydelig­ hedens Skyld er nødvendigt, tillige med Maling. c. Alle allerede eksisterende Afløb, Saavel Lednin­ ger som Brønde (og Sumpe), med Angivelse af Lednin­ gernes Størrelse og Fald, af Brøndenes Beskaffenhed og af de Tilløb, der kommer til Ledninger og Brønde. Ved eksisterende Brønde maa det angives, om de er forsynede med Vandlaase eller ikke, ved Ledningerne, af hvilket Materiale de er udførte. Alle eksisterende Afløb vises med sort Farve og Paaskrift, Ledningerne med sorte, punkterede Linier. Saa vidt muligt angives Tidspunktet for de ældre Ledningers Anbringelse. d. Alle nye Ledninger, Brønde o. s. v., der paa­ tænkes udførte. Paa ethvert Sted, hvor der kommer T il­ løb til Ledningen, maa Beskaffenheden af Tilløbet an­ gives (Køkkenafløb, Vandklosetafløb, Afløb fra Gulv i Vaskekælder osv.). Ved Køkkenafløbene angives desuden, hvor mange Vaske der har Afløb til Faldrøret, ved Vand-

3 klosetafløbene, hvor mange Vandklosetter der har Afløb til hvert enkelt Faldrør, samt i hvilke Etager de er an­ bragte. Ved Ledningerne angives Faldet og den Dimen­ sion af Rørene, der er tænkt anvendt, samt Beskaffen­ heden af Materialet (Jærnrør, glaserede Lerrør, Blyrør, Drainrør o. s. v.), ved Brøndene deres Dimensioner og Beskaffenhed (Betonbrønde, Rørbrønde o. s. v.). For saa vidt der ønskes anbragt indvendige Faldrør, maa disse med alle deres Tilløb være viste baade i Grund­ planen og i de lodrette Snit. Desuden vises det, hvor der er tænkt anbragt Rensestykker, Vandlaase, Skydere o. s. v. De nye Ledninger og Brønde angives med farvede Linier og Paaskrifter, f. Eks Ler­ rørsledninger med rød, Støbej ærnsledninger med blaa, Blyrør med brun Farve o. s. v. e. Fornøden Angivelse af Højderne, udtrykte i Meter o. dgl. V. Højdeangivelserne maa omfatte Saavel det ældre, eksisterende Afløb, hvor saadant findes, som Terrainhøjder og Gulvhøjder samt Bundhøjder paa de nye Ledninger ved deres Endepunkter og paa ethvert Sted, hvor Faldet skifter. Højderne angives med sorte Tal ved eksisterende Ledninger og Brønde, med farvede Tal ved de nye Anlæg, svarende til de Farver, der er anvendte ved de nye Ledninger og Brønde. § 2. Tilladelse og Tilsyn. For saa vidt der gives Samtykke til Udførelsen af det paatænkte Anlæg, vil Ejeren erholde en skriftlig Til­ ladelse dertil, hvorhos det ene Eksemplar af Tegningen vil blive tilbagesendt med Approbationspaatégning, me­ dens det andet Eksemplar forbliver hos Vej- og Kloak­ anlægene. Tilladelsen vil dog altid være betinget af, at eksisterende Ledninger i Gaden ikke er til Hinder for Vandafledningens Udførelse efter Planen (jfr. § 3). For saa vidt der ikke kan gives Tilladelse til Anlæget, tilbage

4 sendes det ene Eksemplar ligeledes til Ejeren med Med­ delelse om Grunden til Nægtelsen. Naar Arbejdet agtes paabegyndt i Henhold til den givne Tilladelse, maa An­ meldelse derom ske paa Vej- og Kloakanlægenes Kontor mindst 24 Timer før Paabegyndelsen, hvorefter Arbejdet bliver at udføre efter nærmere Anvisning og under Tilsyn af Vej- og Kloakanlægene. Hvis Tilsyn, trods Anmel­ delsen, udebliver, maa fornyet Anmeldelse uopholdelig fremsendes til Vej- og Kloakanlægenes Kontor. Forinden Arbejdet i Gaden paabegyndes, maa endvidere Anmel­ delse derom ske paa Elektricitetsværkernes Ingeniør­ kontor. I saadanne Gader, i hvilke der findes Sporvej, skal desuden forud ske Anmeldelse til vedkommende Sporvejs Driftsledelse. Standses Arbejdet for en Tid, maa Anmeldelse om dets Genoptagelse atter gøres mindst 24 Timer forud. Tilladelsen og de tilhørende Tegninger skal stadig være til Stede paa Arbejdsstedet. Ingensomhelst Del af Arbejdet maa tilkastes eller tildækkes, forinden den er synet og eventuelt prøvet af den Tilsynsførende og af denne er erklæret for tilfreds­ stillende. Kloakarbejdets Udførelse maa i Reglen ikke ske i Frostvejr. E r det paa Grund af særlige Omstændigheder nødvendigt at udføre et Kloakarbejde i Frostvejr, maa de Bestemmelser, der i saa Tilfælde gives af Tilsynet, nøje følges. Det bemærkes, at T.ilfyldning af Kloak­ gravninger paa Gaden med frossen Jord i ethvert Fald ikke bliver tilladt, hvorimod den frosne Jord vil blive forlangt^bortkørt og erstattet med Sand eller Grus. Saa længe Frosten varer, maa Gadebelægningen efter Arbej­ dets Udførelse midlertidig erstattes med en Skærve- eller Grusbelægning, hvorefter den maa endelig ordnes, saa- snart Vejrliget tillader det. Tilsynet vil i Almindelighed kun kunnne ventes at komme til Stede een Gang hver Søgnedag paa Arbejds-

5 stedet i Tiden mellem Kl. 7 Morgen og 6 Aften. For saa vidt Hensynet til den offentlige Færdsel, Fare for Ulykkestilfælde eller lignede Forhold maatte gøre Tilsyn ønskeligt mere end een Gang om Dagen, vil saadant dog saa vidt muligt blive foretaget. Tilsyn paa Søn- og Hellig­ dage samt om Natten i Tiden mellem 6 Aften og 7 Morgen foretages som Regel ikke; hvis det imidlertid anses for nødvendigt, kan dette ske, naar der forud frem­ sættes Begæring derom ved Udfyldning af Blanketter, der erholdes paa Vej- og Kloakanlægenes Kontor; dog at derfor af vedkommende Rekvirent ydes nedenangivne Betaling til den særlig Tilsynsførende: For en N a t.................................................................... 12 Kr. - Søn- eller anden Helligdag .................... 10 — - mindre Del af en N a t . ........................ 6 — - mindre Del af en Søn- ell. anden Helligd. 5 — Betalingen erlægges paa Vej- og Kloakanlægenes Kontor mod Kvittering. § 3- Indmundingen i Gadens Kloak og Ledningen i Gaden. Kun i særlige Tilfælde vil det blive tilladt at føre flere Ejendommes Afløb til Kloaken i Gaden gennem en fælles Ledning, og en saadan Tilladelse til fælles Afløb vil i hvert Fald blive betinget af, at der udstedes og behørigt tinglæses en Deklaration i Overensstemmelse med et af Vej- og Kloakanlægene forud godkendt Udkast. Hvor der findes indsat et Grenrør i Gadens Kloak udfor Ejendommen, skal dette saa vidt muligt benyttes. Indsætning af et Indmundingsrør i Kloaken kan ellers ske ved Vej- og Kloakanlægenes Folk og paa Ejerens Bekostning. Alle Reparationer af Gaden, som straks eller senere bliver nødvendige paa Grund af Arbejdets Udførelse, bliver at bekoste af Ejendommens Ejer. Vej- og Kloak-

6

anlægene kan forlange selv at istandsætte Belægningen af den offentlige Gade paa Ejerens Regning. Stilles intet saadant Forlangende, og Istandsættelsen altsaa sker ved Ejerens egen Foranstaltning, maa de Materialier, der anvendes ved Istandsættelsen, i ingen Henseende være af en efter Vej- og Kloakanlægenes Skøn ringere Beskaffen­ hed end de Materialier, der fandtes i Gaden forinden Kloakarbejdets Paabegyndelse. Under særlige Forhold vil Tilladelsen til at udføre Kloakarbejdet blive betinget af, at Ledningen i Gaden eller en Del af denne udføres ved Vej- og Kloakanlægenes Foranstaltning, og Ejeren af Ejendommen maa da godt­ gøre Vej- og Kloakanlægene Udgifterne efter Regning. Det kan i saa Tilfælde forlanges, at der af Ejeren for­ inden Arbejdets Paabegyndelse stilles et Depositum til Sikkerhed for Godtgørelsen af Vej- og Kloakanlægenes Udgifter ved den paagældende Del af Kloakarbejdets Udførelse. Hvis det under Udførelsen af Kloakarbejdet i Gaden maatte vise sig, at Vand-, Gas-, elektriske eller andre Ledninger er til Hinder for Afløbsledningens Udførelse efter Planen (jfr. § 2), kan den hindrende Ledning, for saa vidt Afløbsplanen ikke med dertil hos Vej- og Kloak­ anlægene indhentet Samtykke kan ændres, ved skriftlig Henvendelse til den Institution, under hvilken den paa­ gældende hindrende Ledning hører, søges omlagt. Hvis Tilladelsen til Omlægningen kan indrømmes, vil denne derpaa blive foretagen ved vedkommende Institutions Foranstaltning paa de af denne stillede Vilkaar, og Ejeren af Ejendommen maa da godtgøre vedkommende Insti­ tution Udgifterne efter Regning. § 4- Arbejlets Udførelse. I Henhold til Magistratens Bekendtgørelse af 14de Oktober 1903 vil den, der skal udføre det paagældende

7 Spildevandsanlæg, have at indhente den i Lov af 23de Januar 1903 omhandlede Bemyndigelse fra Magistraten. Begæring om denne Bemyndigelse maa inden Arbejdets Paabegyndelse indsendes til Vej- og Kloakanlægene. Alt Arbejde skal udføres i enhver Henseende godt og forsvarligt. Alle Materialier, der anvendes til Kloakarbejdet, skal være af god Kvalitet og frie for Fejl. Materialier, der af Tilsynet anses for ubrugelige til Kloakarbejdet, skal straks fjernes fra Arbejdsstedet, ligesom ethvert A r­ bejde, der efter Tilsynets Skøn ikke er udført paa for­ svarlig Maade eller i Overensstemmelse med de i T il­ ladelsen stillede Fordringer, straks skal gøres om og udføres efter disse Fordringer. Ved Udførelsen af underjordiske Afløb, Brønde eller andre Anlæg i eller ved en Bygning skal der, naar Ud­ gravning til disse antages at kunne medføre Fare for Bygningen, ske Anmeldelsle til vedkommende Bygnings­ inspektør, for at denne kan paase, at de nødvendige Foranstaltninger til at afværge Fare udføres. Ligeledes skal der ved Udførelse af Rørledninger, der ønskes ført gennem en Bygnings bærende Piller, af samme Grund’ ske Anmeldelse til vedkommende Bygnings­ inspektør. Angaaende Overtrædelse af disse Bestemmelser hen­ vises til § 29. § 5 . Ledningernes Størrelse, Fald og Dybde. I Almindelighed vil en Ledning med en indvendig Diameter af 150 mm være passende til at føre en Ejen­ doms Afløb. Kun under særlige Forhold vil der kunne ventes Tilladelse til at føre en Ledning af større eller mindre Diameter end 150 mm til Gadens Kloak. Sideledninger, der ikke fører Afløb fra Køkkener eller dog kun fra et enkelt Køkken, vil som oftest kunne udføres af 100 mm Rør, og Ledninger, som intet andet

8

væsentligt Afløb fører end fra almindelige eetsædede Vandklosetter, maa ikke have større Diameter. Ledningernes Fald maa i Almindelighed intetsteds være mindre end 15 °/oo. Hovedledningernes Afstand fra Bygningernes Mure skal overalt, hvor Forholdene tillader det, være mindst 2 m. Ledningen maa overalt lægges saa dybt, at den bli­ ver dækket af mindst 0,6 m Jord. Hvor Dybden af Gade- kloaken ikke er tilstrækkelig stor til, at denne Dybde kan naas overalt med de angivne Fald, vil det i Reglen ikke kunne ventes, at der gives Tilladelse til underjordiske Ledninger længere end til det Punkt, hvor denne Dybde kan opnaas. Hvor det paa enkelte Dele af en Ledning ikke maatte være muligt at tilvejebringe den ovennævnte Dybde af mindst 0,6 m under Overfladen, saasom hvor Ledningen passerer under eller igennem en Lyskasse, vil der være at træffe saadanne Foranstaltninger ved Ledningens Iso­ lering eller Dækning med et Betonlag, som af Vej- og Kloakanlægene anses for fornødne for saa vidt muligt at forhindre Frostens Indvirkning. I Tilfælde, hvor Gadens Kloak har en stor Dybde, vil det i Reglen ikke blive tilladt at overvinde en Del af Faldet ved pludselig at lade Ejendommens Stikledning stige; men det stærke Fald bliver at fordele ensformigt paa en længere Strækning efter den Tilsynsførendes nærmere Anvisning. § 6 . Ledningernes Retningsforandringer, Forgreninger og Samlinger. Alle Ledninger skal saa vidt muligt lægges efter rette Linier, Saavel efter Linie som Fald. Hvor der skal iværksættes en Retningsforandring, sker dette ved bøjede Rør, idet Ledningen i Bøjningen gives stærkt Fald, mindst 50 °l 00.

9 Forgreninger af Ledninger sker ved Y -Grenrør, saa­ ledes at der overalt benyttes skraa Stik; om fornødent anvendes tillige en Bøjning ved Forgreningen. Dobbelte Grenrør Y og forkrøppede Stik P maa i Almindelighed ikke benyttes. Hvor det efter Vej- og Kloakanlægenes Skøn, af Hensyn til nem Adgang til Eftersyn og Rensning af Ledninger, er nødvendigt, skal Forandringer i Retning, Fald og Dimension af Ledninger samt Forgreninger paa disse foregaa i Nedgangsbrønde med halvcirkelformet Bundrende (jfr. § 9). Saadanne Nedgangsbrønde eller — hvor Brønde efter Vej- og Kloakanlægenes Skøn ikke vel kan anbringes — Rensestykker vil altid blive forlangte, hvor en Retningsforandring foregaar gennem en skarp Bøjning, hvor en Ledning forandrer Retning eller Fald i Gade, hvor Afløbet fra Vandkloset-Faldrør støder til en Ledning, samt ved Afløb fra Gaard-Vand- klosetter (jfr. § 25). Hvor Ledninger føres gennem Mure, maa de ikke fastmures; der maa bevares et rigeligt Spillerum om­ kring dem, idet der, hvor Tilsynet forlanger det, slaas et Stik over Ledningen i Murværket, hvorefter Mellem­ rummet udfyldes. Ledninger af saltglaserede Lerrør skal udføres af Rør, som er forsynede med Muffe, og som er vel gla­ serede baade indvendig og udvendig. Rørene lægges nøj­ agtigt efter Linie og Fald, med Muffen mod Ledningens højeste Ende og saaledes, at de kommer til at hvile paa hele deres Længde. Samlingerne udføres paa den Maade, at der først presses en Væge af tjæret Værk ind i Fu­ gen, hvorefter denne Væge omhyggeligt fastbankes hele Fugen rundt, hvorpaa Resten af Fugen fyldes enten med plastisk Ler eller med Asfaltkit af en af Vej- og Kloak­ anlægene godkendt Sammensætning. Det maa paases, at intet af Værket trænger ind i Ledningen. For at man kan komme til at tætte Fugen forsvarligt, maa der ved hver

10

Muffe udgraves et 13 cm dybt Hul, som efter Tætningen fyldes omhyggeligt mied Ler eller Cementmørtel, 1 : 2, der, som en Vulst. føres rundt om Røret. Cementmørtel skal altid anvendes: a. Hvor Ledningen passerer eller ligger i Nær­ heden af Beplantninger. b. Ved Ledninger, der fører Afløb fra Vandklosetter (jfr- § 2 5 )- c. Hvor den glaserede Rørledning krydser en elek­ trisk Ledning og ligger højere end denne. Naar særlige Grunde taler derfor, kan Vej- og Kloakanlægene forlange, at en Ledning udføres som Støbejærnsledning med blystøbte og stemmede Samlin­ ger (jfr. § 7), selv om den ifølge sin Beliggenhed udenfor Bygning ellers kunde udføres som glaseret Rørledning. Vej- og Kloakanlægene kan ligeledes forlange, at en gla­ seret Rørlednings Tæthed sikres ved særlige Midler, f. Eks. derved, at den udføres enten med blot »selvind­ stillende« Samlinger eller med saadanne, yderligt styr­ kede ved Vulster af Cementmørtel, 1 : 2 ; alt efter V ej­ og Kloakanlægenes nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde. Samlingernes behørige Tæthed kan forlanges kontrolleret ved en paa Ejerens Bekostning af Vej- og Kloakanlægene anstillet Vandprøve. Naar der ved en glaseret Rørlednings Samling er anvendt Cementmørtel, maa Tilfyldning ikke foretages, forinden Cementens Hærdning efter Tilsynets Skøn er saa vidt fremskreden, at der ikke ved Tilfyldningen kan foraarsages Skade paa Samlingerne. Har den Bund, hvorpaa Rørene skal henlægges, ikke tilstrækkelig Bæreevne, maa der efter nærmere Bestem­ melse af Vej- og Kloakanlægene anbringes et passende Fundament for Rørledningen.

I I

Ledninger af Støbejærn skal udvendig være asfal­ terede, indvendig enten asfalterede eller emaillerede. Rø­ rene skal være forsynede med Muffer af en af Vej- og Kloakanlægene godkendt Form, og deres Godstykkelser og Vægte skal være som i nedenstaaende Tabel angivet.

MindsteHøjde af Bly i enSamling, (mm)

Indvendig Rør-Diam. (mm)

MindsteVægt af 1 mRør udenMuffe (kg)

Normal mindste Godstykkelse, (mm)

4,6 6,3

4 4

30

50 70

- 35

IOO 150

5 5

35 40

11,2 16,5

Rørenes Godstykkelser kan dog paa enkelte Steder være indtil 0,5 mm mindre end ved Tabellen angivet, naar kun Rørenes Vægt ikke derved synker under de i Tabellen angivne Minimumsværdier. Formstykker af Støbej ærn skal have mindst samme Godstykkelse, som de tilsvarende lige Rør. Rørene samles ved Blystøbninger, idet der først ind­ bankes en Væge af Værk i Fugen, saaledes at Intet træn­ ger ind i Ledningen, hvorefter Resten af Fugen fyldes med smeltet Bly, der efter Afkølingen stemmes omhygge­ ligt. Efter fuldført Samling skal Højden af Bly-Ringen i Fugen mindst være som angivet i foranstaaende Tabel. Jærnkit eller andre Tætningsmidler maa ikke benyttes. Skydemuffer, Dobbeltmuffer og Flangesamlinger tillades i Almindelighed ikke. (Se dog § 13). Hvor der paa en Ledning skal gaas over fra en Di­ mension til en anden, anvendes Saavel paa Lerrørs- som paa Støbej ærnsledninger Reduktionsstykker (Spidsrør). Ved Forbindelsen mellem Ledninger af glaserede Lerrør og Støbejærnsrør anvendes en Tætning af Fugen med Værk og Cementmørtel 1 : 2. Hvor Lerrøret skal

1 2

føres ind i Støbej ærnsmuffen, anvendes om fornødent et kort Støbejærns Formstykke, der har en tilstrækkelig vid Muffe til at kunne omslutte Lerrøret og Tætnings­ materialet. Blyrør skal være af rent Bly, og deres Godstykkelser og Vægte skal være som i nedenstaaende Tabel angivet.

Indvendig Normal mindste MindsteVægt Rør-Diam. Godstykkelse. af 1 mRør. (mm) (mm) (kg) 30 3,5 4 ,i 40 4 ,o 6,1 50 4,5 8,5

Rørenes Godstykkelser kan dog paa enkelte Steder være indtil 0,2 mm mindre end ved Tabellen angivet, naar kun Rørenes Vægt ikke derved synker under de i Tabellen angivne Minimumsværdier. Vandlaase af Bly skal have mindst samme Gods­ tykkelse som de tilsvarende Blyrør. Blyrør samles indbyrdes ved Lodning med en Lege­ ring af 2 Dele Bly og 1 Del Tin. Det ene Blyrør stukkes først for Enden, og Enderne af de to Rør raspes og skra­ bes derpaa kegleformede til, saaledes at Keglerne passer saa nøje som muligt sammen; Samlingen loddes derpaa tæt, og uden om det Hele formes en Vulst af Legeringen. En lignende Samling anvendes ved Forgreninger paa Blyledninger. Andre Samlinger maa først approberes af Vej- og Kloakanlægene, der dog i Almindelighed vil til­ lade Anvendelsen af Metal-Forskruninger (»cap-lining«s) til Samling af Blyrør i hinandens Forlængelse. Samlingen mellem Blyrør og Støbej ærnsrør sker ved Blyforstøbning, idet der til Enden af Blyrøret fastloddes en »Ferrule« af Metal eller Messing, mod hvilken Bly- forstøbningen sker. Blyrøret trækkes ind igennem Fer-

13 rulen, og Enden af Blyrøret bøjes udenom Ferrulens Kant, hvorefter det Hele loddes sammen. Samlingen mellem Blyrør og glaserede Lerrør eller Fajancerør sker paa lignende Maade; kun benyttes i Stedet for Blyforstøbning en Tætning med tjæret Værk og Cementmørtel, i : 2. Murværk i Brønde, udvendige Fedtsamlere o. s. v. skal udføres af klinkbrændte Mursten i Cementmørtel.

§ 7- Ledningernes Materiale.

Ledninger, der ligger i Gade eller ikke overdækket Gaardsplads, kan i Almindelighed udføres af glaserede Lerrør (jfr. § 6). Bliver Ledningen ført ind i eller igennem en Byg­ ning, skal den i Bygningen udføres som Støbejærnsled­ ning, selv om Ledningen ligger under Kældergulvet eller i en ikke udgravet Port. Ligeledes skal Ledningen ud­ føres som Støbejærnsledning, naar den ligger i eller un­ der Lyskasse eller overdækket Gaardsplads. Jærnled- ningen skal strække sig ca. 0,5 m udenfor Murenes Yder­ flader (jfr. dog § 9, 2det Stykke). Ledninger, der ligger under Bygninger, som kun benyttes som Skure, Stalde o. desl., kan dog i Reglen udføres af glaserede Lerrør.

§ 8 . Hovedvandlaas.

Umiddelbart udenfor Bygningen kan der, hvis det ønskes, paa Ejendommens Hovedafløbsledning anbringes en Hovedvandlaas (Interceptor), der tjener til at af­ spærre Kloakluften i Gadens Kloak fra Ejendommen.

14

Naar en saadan Hovedvandlaas anbringes, bliver den, afhængigt af dens Konstruktion, at anbringe enten i en Nedgangsbrønd (§ 9) eller lige udenfor den Side af en saadan, der vender mod Ejendommen. Den nærmere Indretning af Hovedvandlaasen, Ord­ ningen af en mulig Lufttilgang til den o. s. v. bestemmes i øvrigt efter Vej- og Kloakanlægenes Anvisning i hvert enkelt Tilfælde.

§ 9- Brønde.

Paa ethvert Sted, hvor der fra Bygning eller Gaards- plads kommer et Tilløb til Ledningen, der kan ventes at indeholde faste Stoffer, som kan bundfældes, eller Fedt­ stoffer, saasom ved Køkkenafløb, Tagnedløb, Staldafløb, visse Gulvafløb, Overfladeafløb o. s. v., skal der anbringes en Nedløbsbrønd med Samlegrube. Afløb fra Vand­ klosetter maa derimod ikke føres til saadanne Brønde, og Afløbet fra en anden lignende Brønd i Reglen heller ikke. Brønde skal i Almindelighed have deres Plads uden­ for Bygningen ved det Sted, hvor Tilløbet kommer fra Bygningen, og saa nær ved denne, som Forholdene maatte tillade det. Indvendige Faldrør og Afløbsledninger fra Gulve, Vaske o. desl. skal udføres af Støbej ærnsrør helt ud til Brønden. Naar Brønde anbringes i en Lyskasse eller en over­ dækket Gaardsplads, skal de i Reglen føres helt op til Gaardspladsens Niveau. Nedløbsbrøndene skal enten være udførte af Beton, af saltglaseret Ler eller af Støbejærn. De forskellige Stykker af Nedløbsbrøndene skal ved Betonbrønde sam­ les ved Fals, ved Fjer og Not, eller ved Muffe, og ved Brønde af saltglaseret Ler eller Støbejærn ved Muffe. Nedløbsbrøndene skal altid være forsynede med Vandlaas, der lukker mindst 70 mm.

15 Naar en Nedløbsbrønd modtager Tilløb fra Over­ fladen, skal den være forsynet med Overfladerist, anbragt i en Støbej ærns Karm. Modtager den intet saadant T il­ løb, skal den være forsynet med et plant Jærndæksel, der skal være gennembrudt saaledes, at det giver Luften rigelig Adgang til Brønden, og som — ligesom nævnte Rist — skal være anbragt i en Støbejærns Karm. Naar det undtagelsesvis tillades at anbringe en Ned­ løbsbrønd i Fortovet udenfor en Ejendom, maa den ikke have Overfladerist, og Karmen, hvori dens Dæksel an­ bringes, skal have en Højde af mindst 15 cm. Ved Køkkenafløb anvendes Betonbrønde eller 30 cm Rørbrønde. Afløbet fra indtil 2 Køkkenfaldrør, som til­ sammen har Tilløb fra indtil 12 Køkkener, kan føres til en Betonbrønd, som overalt under Vandspejlet har et horisontalt Tværsnit af 30 cm X 50 cm og en Dybde fra Vandspejlet i Brønden til Bunden af 50 cm. Afløbet fra 1 Køkkenfaldrør med Tilløb fra indtil 4 Køkkener kan føres til en saakaldt Betonspidsbrønd, der ved Bunden har et horisontalt Tværsnit paa 30 cm X 50 cm, og hvis Sider er trukne saaledes sammen i hele Brøndens Højde, at Tværsnittet foroven er 30 cm X 30 cm. Dybden fra Vandspejlet i Brønden til dennes Bund skal være 5 ° cm. Afløbet fra 1 Køkkenfaldrør med Tilløb fra indtil 2 Køk­ kener kan føres til en 30 cm Rørbrønd. Køkkenfaldrør skal indmures i Betonbrøndens Side eller faststøbes i et ovenpaa Rørbrønden anbragt Grenrør, saaledes atTilløbet sker ovenover Brøndens Vandspejl. En Indmunding nede i Brønden paa saadan Maade, at A f­ løbet ikke passerer gennem nogen Rist i Brønden, vil dog kun blive tilladt, naar samtlige Køkkenvaske, der har A f­ løb til Faldrøret, er forsynede med Vandlaas og fast Metalrist (jfr. § 12). Er dette ikke Tilfældet, skal Køkkenfaldrøret enten indmures i en Huskasse, saaledes at der kommer en Rist under Tilløbet, eller ogsaa skal der, hvis Køkkenfaldrøret udmunder saa dybt under

i6

Terrainoverfladen, at en almindelig Huskasse ikke kan anvendes, benyttes en forsænket Huskasse. Ved Afløb af Overfladevand og fra Tagnedløb, der udmunder aabent, anvendes Betonbrønde eller 30 cm Rør­ brønde. Ved Afløb fra Gulve anvendes Betonbrønde eller Rørbrønde med mindst 20 cm Lysning og med fornødne faste Grene eller Grenrør oven i Brønden. Tagnedløb kan føres til Rørbrønde med mindst 20 cm Lysning gennem en Bøjning, der er fastklinet i en fast Gren paa Brønden eller i et over denne anbragt Grenrør. Nedgangsbrønde maa ikke have Samlegrube, men Bunden forsynes med Render, beklædte med gennem- skaarne glaserede Lerrør. Bunden i Nedgangsbrønden skal have et Fald mod Renderne, der intetsteds er mindre end 125 °/oo, og skal langs med Renderne mindst ligge i samme Højde som det øverste Punkt af Lysningen af de i Brønden indmundende Rør. Hvor en Sideledning fører til en Nedgangsbrønd, skal den som Regel indmunde helt nede i Brønden ved dennes Bund. Nedgangsbrøndes Bund skal udføres af Beton og skal danne et forsvarligt Fundament for Brønden; men i øvrigt kan disse Brønde udføres enten af Beton, af Murværk eller — for saa vidt de ikke anbringes i Gade — af Jærnbeton. Bygges Betonbrønde af færdig støbte Ringe, skal disse samles ved Fals eller ved F jer og Not; Ringe til Brønde af Jærnbeton skal samles ved Anbrin­ gelse af et Jerntraadsnet udenom Brønden og ved en Gementvulst, der støbes udenom Traadnettet. Nedgangs­ brønde skal være afdækkede med et Jærndæksel, anbragt i en Støbejærns Karm, hvis Højde, naar Brønden har sin Plads i Fortovet udenfor en Ejendom, skal være mindst 15 cm. Brønddækslet skal være tætsluttende og i Al­ mindelighed ikke gennembrudt.

§ 10 .

Afløb fra Pissoirer og Fæliesklosetter (»Gaardlatriner«). Latriner, der er anbragte i Bygninger for sig selv i Gaard og ikke skal indrettes som Vandklosetter, skål, naar der ønskes direkte Afløb for Urinen, under den for­ reste Side af hvert Sæde forsynes med en i Gulvet an­ bragt ioomm P-Vandlaas, til hvilken Urinen ledes igen­ nem en Tragt med fast Metalrist. Skal Latrinerne ikke have direkte Afløb for Urinen, forsynes hver Latrinbygning dog med een eller flere ioomm P-Vandlaase med fast Metalrist i Gulvet til at bortlede Vandet, naar der foretages Udskylning. En i Betonlaget under Latrinbygningen anbragt Rende, der skal have et Fald af mindst 50 °/oo, leder Vandet til P-Vandlaasen. Har Latrinbygningen flere end 4 Sæder (heri indbefattet Potterum og Pissoir), skal den i Reglen forsynes med flere Afløb, saaledes at ikke flere end 4 Sæder faar fælles Afløb. Pissoirer i Gaard forsynes ligeledes med ioomm P-Vandlaase med fast Metalrist. Alle Vandlaasene skal lukke mindst 70 mm. Fra Bygninger, der kun er bestemte for Latriner eller Pissoirer, kan Afløbene udføres af glaserede Lerrør, med mindre Bygningerne er anbragte over et overdækket Gaardsrum. Naar Latrinerne ere anbragte i en i øvrigt til anden Brug bestemt Bygning, ordnes Afløbet paa lignende Maade som fra de alene for Latriner bestemte Bygninger, men skal dog i Almindelighed ske gennem 70 mm eller , ioomm Vandlaase og Ledninger af Støbejærn, saaledes at den mindre Dimension anvendes, naar Vandlaasenes Renseskruer er tilgængelige fra et under Latrinerne værende Kælderrum; den større derimod, naar der inger Kælder er under Bygningen, eller naar Vandlaasen af an­ den Grund ikke bliver tilgængelig nedenfra. Afløbet fra

i8

Latrinerne sker til en Brønd, der modtager andet rigeligt Tilløb. Med Hensyn til Afløb fra saadanne Fællesklosetter (»Gaardlatriner») der agtes indrettede som Vandkloset­ ter, henvises til Bestemmelserne i § 25. § 1 1 . Gulvafløb. Afløb fra Gulve skal, naar de ikke føres til Faldrør (§ I2 )> gennem 7omm eller ioomrn Støbejærns P-Vandlaase med fast Metalrist føres til en Brønd, som modtager an­ det, rigeligt Tilløb. Ledningen mellem Brønd og Vand- laas skal være af Støbejærns Rør af mindst samme Dimension som Vandlaasen. Alle Vandlaase skal lukke mindst 70 mm. 7omm P-Vandlaase skal være forsynede med Rense- skrue paa deres nederste Punkt og skal anvendes, naar Vandlaasene er tilgængelige fra Etagen nedenunder den, hvor de er anbragte. Renseskruen maa have en saadan Form, at den ikke danner nogen Ujævnhed i Bunden af Vandlaasen. Vandlaase maa i Reglen ikke have Rense- skrue eller Renseaabning paa noget andet Punkt end deres nederste. Afløb fra Gulve maa kun anbringes, naar der i det paagældende Rum findes en Vandhane eller der paa an­ den Maade er sørget for, at en stadig Skylning og Efter- fyldning af Vandlaasen finder Sted. Denne Bestemmelse gælder ogsaa for Gulvafløb, der føres til Faldrør (§ 12). Afløb, alene til Brug for Haner til Tømning af Vand­ ledninger, maa ikke anbringes. § 12. Indvendige Faldrør. Indvendige Faldrør skal udføres af Støbejærnsrør. Ligeleledes skal Bøjningen ved Faldrørets Fod og den liggende Ledning derfra til den Brønd eller Kloakled-

i9

ning, hvortil Faldrørets Afløb føres, være af Støbejærn. Alle Tilløb til Faldrør udføres med skraa Stik. Naar to Stik sidder paa modsatte Sider af et Faldrør eller dog er fortsatte mere end 90 0 for hinanden, skal Afstanden mel­ lem dem, maalt i Faldrørets Retning, være mindst 40 cm. Faldrør skal saa vidt muligt føres i lodret Retning og være saa let tilgængelige som muligt. Alle Vaske, Kummer, Gulvafløb o. s. v., der har Afløb til Faldrør, forsynes med Vandlaase af Bly eller Støbe­ jærn, der lukker mindst 70 mm, og forsynes tillige — Haandvaske alene undtagne — med fast Metalrist. De indvendige Diametre af de Vandlaase, der vil være at anvende, er i Almindelighed følgende: For Pissoirkummer, Haandvaske o. lign. 30 mm—40 mm - Køkkenvaske, Badekar o. lign........ 40 mm—50 mm - Gulvafløb .............................................. 7 ° mm Vandlaasen anbringes umiddelbart ved Kummen og i god Forbindelse med denne; dog kan Bade- og Pissoir- afløb indrettes som Gulvafløb med 70 mm Støbej ærns Vandlaas (jfr. § 1 1 ) , og Afløb fra Isskabe og andre Be­ holdere for Fødemidler s k a l indrettes saaledes. Alle Vandlaase, hvis Diameter er 70 mm eller derunder, for­ synes med Renseskrue paa deres laveste Punkt. Rense- skruen maa have en saadan Form, at den ikke danner nogen Ujævnhed i Bunden af Vandlaasen. Ristene skal have en saadan Størrelse, at Summen af Ristehullernes Arealer er mindst 50 pCt. større end Tværsnitarealet af den Vandlaas, der hører til Afløbet. De enkelte Aabninger i Ristene maa derhos i Reglen ikke have større Diameter end 6 mm. Fra Vaske, Kummer, Badekar o. s. v., hvorover der ikke findes Vandhaner, maa Afløb ikke føres til Faldrør. Med Hensyn til Vandhaner for Gulvafløb henvises til Bestemmelserne i § 1 1 . 2*

20

Sideledninger til Faldrør skal udføres af Støbej ærns­ rør eller af Blyrør. De skal gives saa stærkt Fald som muligt, i Reglen ikke mindre end ioo°/oo. Faldrør skal med uformindsket Diameter og af ufor­ andret Materiale fortsættes op igennem Taget, saaledes at de kommer mindst 0,5 m op over Tagfladen og mindst 1 m op over saadanne Punkter af Vinduer, Ventilations- aabninger o. s. v., som ligger mindre end 3 m fra Fald- røret. Foroven dækkes de med Kurve af Metalnet el. lign. Den indvendige Diameter af et Faldrør skal — alt efter Beskaffenheden og Antallet af de Tilløb, der føres til det — være 70 mm eller 100 mm. Til Vejledning herom bemærkes følgende, idet dog ogsaa henvises til §§ 13. og 25. En enkelt eller højst 2 Køkkenvaske vil i Reglen uden Ventilation af Vandlaasene kunne føres til et 70 mm Faldrør; Afløb fra et større Antal Køkkenvaske skal der­ imod altid føres til et 100 mm Faldrør. Til et 70 mm Faldrør, som fører til en Nedløbsbrønd, vil der uden Ventilation af Vandlaasene kunne føres ind­ til 6 mindre Afløb, saasom fra Haandvaske, Pissoir­ kummer o. desl., og til et 70 mm Faldrør — hvad enten det fører til en Nedløbsbrønd, eller ikke — vil der endog efter Vej- og Kloakanlægenes nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde kunne føres flere saadanne mindre Afløb, saafremt samtlige disses Vandlaase er ventilerede. Naar der til et Faldrør, som fører til en Nedløbs­ brønd, kun kommer et enkelt Tilløb i Kælderen eller Stueetagen, vil Faldrøret i Reglen ikke behøve at blive ført op igennem Taget. Vej- og Kloakanlægene vil i hvert enkelt Tilfælde afgøre, hvilken Diameter Faldrøret skal have, om det skal føres op over Taget eller ikke, og om dets Vand­ laase skal ventileres eller ikke. Der maa ikke føres Tagvand til indvendige Faldrør,

21

som fører andet Afløb. Undtagelser fra denne Bestem­ melse vil dog blive indrømmede overfor Afløb fra mindre Tagflader, naar det paagældende Faldrør er ført til en Nedløbsbrønd. Med Hensyn til Udførelsen af Samlinger paa Fald- røret og dets Sidegrene gælder, hvad derom er anført i § 6. Faldrørene med tilhørende Sideledninger og Ven­ tilationsledninger maa ikke males eller tildækkes, forinden den Prøve, der foretages af Vej- og Kloakanlægene for at undersøge Ledningernes Tæthed, er foretagen. Naar der paa et indvendigt Faldrør eller Støbejærns Ventilationsrør anbringes Grene, der ikke straks benyttes, skal Grenene lukkes med en Jærnprop, der faststøbes med Bly i Grenens Muffe. Disse Propper maa ikke se­ nere udtages, uden at Vej- og Kloakanlægenes Tilladelse dertil er erhvervet. I Almindelighed vil Propperne blive plomberede af Vej- og Kloakanlægene med Plomber, mærkede: K . V. & K. Angaaende nogle Bestemmelser, som alene gælder for Faldrør, der fører Afløb fra Vandklosetter, henvises til § 25. I de Tilfælde, hvor der til et indvendigt Faldrør kommer større Vandmængder, f. Eks. ved Badeafløb, eller naar Faldrøret ikke føres til nogen Nedløbsbrønd (altsaa f. Eks. naar det danner Afløb for Vandklosetter), skal samtlige Vandlaase ved Faldrøret ventileres. Ventilationen sker paa den Maade, at der langs Fald­ røret føres et andet Rør, mindst 50 mm i indvendig Dia­ meter, hvorfra der føres Sideledninger til de øverste Dele af samtlige Stammens Vandlaase. Ventilationsrøret føres op igennem Taget ligesom Faldrøret eller ind i dette § 13 . Ventilation a f Vandlaase.

2 2

ovenover det øverste Tilløb til Faldrøret. gerne skal have følgende indvendige Diametre:

Sidelednin­

For 30 mm - 40 mm— 50 mm - 70 mm— 100 mm

Vandlaase mindst 30 mm, — 40 mm, — 50 mm.

Naar et Faldrør modtager dels saadanne større A f­ løb, som udkræver Ventilation af Vandlaasene (Badeafløb o. s. v.), dels mindre Afløb (Haandvaske o. dsl.), vil det i hvert Fald blive forlangt, at Vandlaasene, Saavel ved de større Afløb som ved dem af de mindre, der har en lavere Beliggenhed end de større, skal ventileres. Ven­ tilation af Vandlaasene ved dem af de mindre Afløb, der har en højere Beliggenhed end de større, vil derimod undertiden kunne undgaas, hvis Faldrøret fører til en Nedløbsbrønd; men særlig Tilladelse hertil maa dog ind­ hentes i hvert Tilfælde. Afløb fra et enkelt Badekar eller et 70 mm Gulvafløb i et Vaskerum el. lign. vil, naar Omstændighederne taler derfor, kunne føres til et 100 mm Køkkenfaldrør, uden at der i den Anledning vil blive stillet Forlangende om Ventilation af Vandlaasene. Modtager et Faldrør Afløb fra flere Badekar el. dsl., skal Vandlaasene altid ventileres; men Faldrøret kan altid gives en indvendig Diameter af 70 mm, hvis det ikke tillige modtager andre Tilløb, der betinger en større Diameter. Angaaende Beskaffenheden af og Samlingerne paa Ventilationsrøret og dets Sideledninger gælder de samme Betingelser, som for Faldrøret og dettes Sideledninger. Ved Samlinger paa Støbejærns Ventilationsledninger kan der dog anvendes Dobbeltmuffer, og ved deres Forgre­ ninger Grenrør med lige Stik, ligesom de for den ind­ byrdes Afstand mellem to Stik paa et Faldrør gældende særlige Betingelser ikke behøver at overholdes ved Ven­ tilationsledninger. Disse Lempelser gælder ogsaa for den

23

over det øverste Tilløb til et Faldrør liggende Del af dette, som ogsaa analogt for Forgreninger af Ventila­ tionsledninger af Bly.

§ 14- Fedtsamlere.

Ved Afløb fra Vaske o. lign. i Rum, hvor der til­ beredes større Mængder af Mad eller af andre fedthol­ dige Stoffer, saasom i Restaurationskøkkener, Pølsefa­ brikker og Talgsmelterier, skal der anbringes • særlige Fedtsamlere, der maa have passende Størrelse og være lette at efterse og rense, og som paa deres Afløbsside skal være forsynede med Vandlaas. Fedtsamlere skal anbringes i saa ringe Afstand som mulig fra selve ved­ kommende Afløb; dog maa det i Almindelighed anses for heldigst, at de anbringes i fri Luft, selv om Afstanden derved bliver større end strengt nødvendig. Naar Fedt­ samlere saaledes anbringes i fri Luft, kan de udføres af Beton eller Murværk; opstilles en Fedtsamler undtagel­ sesvis inde i en Bygning, skal den være af Støbejærn, være lufttæt lukket og være ventileret gennem en særlig Ledning af passende Størrelse. E r en saadan indvendig Fedtsamlers Tilløb dykket mindst 70 mm under dens A f­ løb, og er den stillet umiddelbart under vedkommende Vask, behøver denne ingen særlig Vandlaas. Indretnin­ gen af Fedtsamlere med Tilbehør skal i øvrigt i hvert enkelt Tilfælde være godkendt af Vej- og Kloakanlægene.

§ 15 - Rensestykker.

Paa Steder, hvor en Bøjning af et Faldrør, eller en Bøjning eller Forgrening af en liggende Jærnledning udenfor en Nedgangsbrønd, ikke vel kan undgaas, kan der i Ledningen tillades anbragt et Rensestykke, d. v. s.

if å

øU ttSvU fUH t.

tCc* tu6L <3

2 4 ^ *

> i^ l/ i^ v^n/

-Ot« /& n * 4 A /ty r

et Rør med et lufttæt sluttende Dæksel, og saadanne Ren- sestykker kan ogsaa af Vej- og Kloakanlægene forlanges anbragte, hvor de skønnes nødvendige. Dækslet paa et Rensestykke skal indvendig saa vidt mulig have Rørets Form og maa ikke have Hængsler, men skal være ind­ rettet til at fastskrues med mindst 4 Skruer af Messing eller Metal. Samlingen mellem Dæksel og Rør tættes med en Pakning af Hamp og Mønnie, eller paa anden af Vej- og Kloakanlægene godkendt Maade. Ved Afløb fra saadanne Lyskasser eller Lysgange, i hvilke der finder Passage Sted, forholdes som ved Kæl- dergulvsafløb. I Lyskasser, i hvilke der ingen Passage finder Sted, er det i Almindelighed tilstrækkeligt at anbringe 100 mm P-Vandlaase af glaseret Ler med løs Rist. Afløbet fra Lyskasserne føres til en Brønd, der tillige modtager andet Tilløb. I Lyskasser, der er udsatte for Oversvømmelse, vii det ikke blive tilladt at anbringe Afløb med direkte For­ bindelse til Kloaken. Afløb fra Fabrikker o. lign. bliver at indrette paa den Maade, som i hvert enkelt Tilfælde bestemmes af Vej- og Kloakanlægene paa Andragerens Forslag, idet det bør tilstræbes saa vidt muligt at forhindre skadelige og varme Vædsker samt faste Stoffer, fra at komme til Afløbsledninger. Saaledes maa der til disse ikke ledes Benzin — selv ikke i smaa Mængder — ej heller stærkt sure Vædsker eller Vædsker, hvis Temperatur er over 3 5 ° Cels. § 17 - Fabrik8afløb 0 . lign. § 16. Lyskasseafløb.

25

§ 1 8. Staldafløb.

Afløb fra Hestestalde i Bygninger kun bestemte til denne Brug sker i Almindelighed til Rørbrønde med 20 cm—30 cm Lysning, anbragte i eller udenfor Stald­ bygningen. Afløbsledningerne kan i dette Tilfælde i A l­ mindelighed udføres af glaserede Lerrør (jfr. § 7). Findes Stalden i en tillige til anden Brug indrettet Bygning, kan Staldafløbet ske ad aabne Render, der fører til Rørbrønde med 20 cm—30 cm Lysning, anbragte uden­ for Bygningen; men hvis der ønskes Afløb inde i Stal­ dens Gulv, skal det foregaa gennem 100 mm Bøjninger og Ledninger af Støbej ærn til Brønde udenfor Bygnin­ gen. Bøjningerne i Staldgulvet forsynes med Støbej ærns Tragte og faste Riste, der af Hensyn til Styrken bør udføres af Jærn, eller ogsaa anbringes en Tragt med fast Metalrist i en i Gulvet anbragt Fordybning, som dækkes med en Jærnrist. Ko- og Svinestalde skal have Afløb til en Beton­ brønd, hvis Størrelse fastsættes i hvert enkelt Tilfælde. I den Rende, der fører Afløbet til Brønden, anbringes der umiddelbart ved denne en fastsiddende, lodret Rist, gennem hvilken Afløbet maa passere, forinden det naar Brøndens Overfladerist. I Brønden anbringes der desuden foran Afløbet en lodret Rist, der kan bevæges i lodrette Kulisser. Renderne i Staldgulve bør være jævne og tætte og have et Fald af mindst io°/oo.

§ 19 - Dampudblæsning.

Udblæsning af Dampkedler maa ikke ske direkte til Afløbsledninger, men skal ske frit over Vandspejlet i en Brønd, hvis Rumfang under Vandspejlet er mindst 0,5 m*. Brønden forsynes med Vandlaas og gennembrudt Dæksel.

26

Spildedampsrør skal, for saa vidt de ikke udmunder frit over en Rendesten, indmunde over Vandspejlet i en lig­ nende Brønd. § 20. Indirekte Afløb. I Tilfælde, hvor det maatte være ønskeligt at skaffe Afløb fra et Kældergulv, der er for dybt beliggende, til at direkte Afløb fra Gulvet til Kloaken kan etableres, kan det ventes tilladt at føre Afløbet til en udenfor Bygningen anbragt Samlebrønd, hvorfra Vandet da pumpes op i en Nedløbsbrønd med direkte Afløb. Afløbet fra Kælder­ gulvet sker paa sædvanlig Maade gennem en P-Vandlaas med fast Metalrist. Samlebrønden maa under Indløbet have et efter Vandmængden afpasset Rumfang. Afledning af Grundvand sker ved Hjælp af Drain- ledninger med en indvendig Diameter af mindst 8o mm. Har den Bund, hvorpaa en Drainledning skal henlægges, ikke tilstrækkelig Bæreevne, maa der efter nærmere Be­ stemmelse af Vej- og Kloakanlægene anbringes et pas­ sende Fundament for Ledningen. I Jordkældere skal Lø­ bet i Drainledninger lægges i en Dybde under Kælder­ gulvet af mindst 0,5 m ved Ledningens højeste Ende, i Beboelseskældere af mindst 0,75 m. Drainledningers Fald maa kun undtagelsesvis være mindre end 3 °/oo, og de skal omgives paa Siderne med et mindst 8 cm og dækkes med et mindst 15 cm tykt Lag af Rullesten eller kalkfrie og renharpede Murstensskærver. Naar Drainledninger skal have direkte Afløb til en Ledning for Spildevand, føres de til en Nedgangs­ brønd, hvor der anbringes en U-Vandlaas. Drainlednin- gen skal indmunde i Brønden mindst 0,2 m over Bunden af Ledningen, der fører fra Brønden. § 21. Afledning a f Grundvand.

2 7 Kan Drainledninger ikke faa direkte Afløb til Gade­ kloak uden Fare for at forurenes af Vand fra denne, føres de uden at passere nogen Grube el. lign. i Bygningen til en i fri Luft anbragt Brønd (Pumpebrønd), som under Drainenes Indløb har et til Grundvandets Mængde sva­ rende Rumfang. Vandet pumpes derfra op til en i Nær­ heden værende Nedløbsbrønd. Denne Ordning kan ikke anvendes, hvor Drainingen skal tilfredsstille de af Byg­ ningsmyndighederne fastsatte Fordringer til Beboelses­ kældere. Til en Pumpebrønd for Grundvand maa der ikke føres Spildevand. Hvis Drainingsplanen ønskes forsynet med Paateg- ning i Henhold til Københavns Bygningslovs § 4 1, maa dette særlig anføres i Andragendet. § 22. Eksisterende Afløb. I Ejendomme, der allerede har underjordiske Afløb, men hvor der ønskes Tilladelse til at foretage Forandrin­ ger ved eller Tilføjelser til disse, vil det, naar særlige Forhold taler derfor, kunne forventes, at der vil blive givet Dispensationer fra dette Regulativ i større Ud­ strækning end ved helt nye Anlæg (smig. § 30). Hverken saadanne Dispensationer eller Tilladelser til at bibeholde en Del af de ældre Afløb uforandrede vil dog kunne paaberaabes ved mulig senere Fordringer fra Sundhedskommissionens eller Vej- og Kloakanlægenes Side. Skal der anbringes Vandklosetter i en ældre Ejen­ dom, maa Ejendommens Afløb efter Vej- og Kloakanlæ­ genes nærmere Bestemmelser helt eller delvis omordnes. Blandt de Fordringer, der vil blive stillede, skal anføres, at ældre Ledninger gennem Bygninger (jfr. § 7) maa omlægges som Støbejærnsledninger, hvis de ikke allerede er udførte som saadanne, at samtlige ældre Brønde, som har direkte Afløb til Ejendommens Afløbsledninger, maa

28

forsynes med Vandlaase, hvor saadanne ikke allerede findes, og at der til Ejendommens Stikledning i Gade vil blive stillet ganske de samme Fordringer som ved nye Anlæg. Eksisterende Ledninger, der ikke benyttes mere, skal enten optages eller afbrydes og forsvarligt udskylles og tilproppes i begge Ender. Eksisterende Brønde, der ikke benyttes mere, skal optages. Anbringes nye Køkkenvaske, eller forandres Afløbet fra allerede eksisterende, skal de forsynes med fast Me­ talrist og med Vandlaas af Bly eller Støbejærn med Ren- seskrue. § 23. Andre Tilløb end de viste. Der maa ikke uden Tilladelse fra Vej- og Kloak­ anlægene føres andre end de paa den approberede Plan viste Tilløb til Ledningen. Heller ikke maa der foretages væsentlige Ændringer i Planen uden med Bygherrens Billigelse efter forud indhentet Approbation af Vej- og Kloakanlægene. § 24 . Oversvømmelse. Magistraten paatager sig intet Ansvar for den Skade, der maatte opstaa derved, at der ved indtrædende stærk Regn eller af andre Grunde træder Vand ind i en Kælder igennem Ledningen. I Tilfælde, hvor en Kælder er udsat for at blive oversvømmet paa den Maade ved Opstemning i Kloaken, vil der, saavidt muligt, i T il­ ladelsen blive gjort opmærksom derpaa, for at Ejeren kan vide det og sikre sig derimod ved at anbringe en Skyder eller andet godkendt Lukke paa Ledningen. E r det Vej- og Kloakanlægene bekendt, at Kælderen er særlig stærkt udsat for Oversvømmelse, vil der blive paabudt Anbrin­ gelse af Skydere el. lign.

29

I Kældere, som er udsatte for Oversvømmelse, vil det ikke blive tilladt at anbringe Vandklosetter eller Pissoirafløb i saadan Højde, at Vandindtrængning gen­ nem disse kan befrygtes. Skydere og lignende Lukker tillades ikke paa Vandkloset- eller Pissoirafløb. § 25. Vandklosetter. A. Almindelige Bestemmelser. Vandklosetter skal være af en af Vej- og Kloak­ anlægene i hvert enkelt Tilfælde godkendt Form og Be­ skaffenhed. Til Installation af Vandklosetter kræves ikke alene Vej og Kloakanlægenes men ogsaa Bygningskommis­ sionens — eventuelt tillige Sundhedskommissionens -— Tilladelse. Tilladelse kan af Vej- og Kloakanlægene navnlig nægtes under Hensyn til Beskaffenheden, Beliggenheden o. s. v. af den Gadekloak, hvortil Afløbet fra Klosetterne ønskes ført, men kan ogsaa nægtes, naar det skønnes, at der er Fare for, at Indholdet fra Beholderklosetter (Klo­ setter, som ikke er Vandklosetter) kan blive udheldte i Vandklosetterne. Angaaende Bygningskommissionens og Sundheds­ kommissionens Tilladelse henvises navnlig til de af sidst­ nævnte Kommission givne »Forskrifter til Iagttagelse ved Anbringelse af Latriner i en Bygnings Etager«. For de i en Ejendom installerede Vandklosetter er­ lægges til Kommunens Kasse en A fgift, som er fastsat til 10 Kr. aarlig for hvert eetsædet Vandkloset og for hvert Sæde i et flersædet Vandkloset. For denne A f­ gift ydes der af Kommunen en vis Mængde Vand til Skylning af Klosetterne; medens Merforbrug af Vand hertil maa betales særskilt. Med Hensyn til det nærmere herom henvises til den eventuelle af Vej- og Kloakanlæ­ gene givne Tilladelse til Vandklosetinstallation samt til

30

det af Københavns Vandforsyning udfærdigede »Regu­ lativ for Københavns Vandværk«, til hvilket Regulativ ligeledes henvises, saa vidt angaar Vandinlæg til Klo­ setters Udskylning. Angaaende Samlinger paa Lerrørsledninger, der fører Afløb fra Vandklosetter, henvises til § 6 ; an­ gaaende Vandklosetter i Kældere, udsatte for Oversvøm­ melse, henvises til § 24. B. Almindelige (eetscedede) Vandklosetter . Vandlaasen, hvorigennem et almindeligt Vandkloset har Afløb, skal lukke mindst 5 cm og skal i Almindelighed være en S-Vandlaas; Anvendelsen af P-Vandlaase (lige og skæve) tillades kun under særlige Forhold. Den ind­ vendige Diameter af Vandlaasen skal være mindst 75 mm og — undtagen naar vedkommende Kloset anvendes som Gaardkloset — højst 90 mm. Naar et almindeligtVandkloset anvendes som Gaard­ kloset (d. e. naar det anbringes i Gaard i en Bygning, alene bestemt for saadanne, eventuelt i Forbindelse med flersædede Vandklosetter, Pissoirer, Udslagningskummer el. lign.), skal Vandet i dets Vandlaas for ikke at fryse have sin Overflade mindst 0,8 m under Klosetrummets Gulv, hvorfor der mellem selve Klosetskaalen og Vand­ laasen indskydes et Støbej ærns Rør, der skal være email- leret indvendig. Vandlaasen, der kan være en P-Vand- laas, og som ikke behøver at være ventileret, skal være af Støbej ærn, indvendig emaillere*: den kan have en Dia­ meter af indtil 100 mm. Afløbet rra Vandlaasen skal gen­ nem en 100 mm Støbej ærns Ledning med et Fald af mindst 20°/oo føres til en Nedgangsbrønd ,anbragt saa nær Klosettet, som Forholdene tillader. Naar et almindeligt Vandkloset ikke anvendes som Gaardkloset, skal dets Afløb føres til et indvendigt Fald- rør med 100 mm indvendig Diameter, paa hvilket der for­ neden, tæt ved Bøjningen ved dets Fod, anbringes et

3 i

Rensestykke. Den ioomm Støbejærns Ledning fra Bø j­ ningen lægges med et Fald af mindst 50°/oo og føres til en Nedgangsbrønd. Naar den Ledning, over hvilken Nedgangsbrønden herefter skulde opføres, er en i Byg­ ning olier overdækket Gaardsrum liggende Jærnledning, vil det kunne ventes, at der i visse Tilfælde gives T il­ ladelse til at erstatte Brønden med et Rensestykke. Saadanne Sideledninger til Faldrør, som fører Afløb fra Vandklosetter, skal være saa korte som mulig og have et Fald af mindst ioo°/oo. De skal i Almindelighed dannes af ioo mm Støbejærns Rør, men kan dog, naar de er særlig korte, udføres af Blyrør af mindst 5,5 mm Gods­ tykkelse. Naar der til et Faldrør alene føres Afløb fra et en­ kelt Kloset, hvis Vandlaas Vandspejl ikke ligger mere end 2,5 m over Bunden af dets Afløbsledning ved Ud­ mundingen i vedkommende Nedgangsbrønd, kan Fald- rørets indvendige Diameter ovenover Klosetafløbet gen­ nem et Reduktionsstykke reduceres til 70 mm. Ventilationsledningen fra Vandlaasen paa et almin­ deligt Vandkloset og til vedkommende Faldrør eller til det Sted paa Ledningen, hvor en anden Ventilationsled­ ning forener sig med den, behøver ikke at have større indvendig Diameter end 50 mm. Naar Klosetvandlaasens Afløbssted er af Fajance el. desl. og Saavel i Retning, som i Længde og Diameter passer saaledes i Muffen paa det Støbejærns Rør, hvor­ igennem Afløbet skal videreføres, at den naar fuldstæn­ dig til Bunds i Muffen og overalt efterlader et mindst 6 mm stort Mellemrum mellem sig og Muffens indvendige Side, kan Forbindelsen mellem Tud og Muffe iværksættes ved Tætning med Værk og Cementmørtel, 1 : 2. Forbin­ delsen kan dog ogsaa iværksættes ved Indskydning af et kort, solidt Mufferør af Støbej ærn, Kobber, Metal eller Mesing; Tuden støbes da fast i det indskudte Rørs Muffe med Værk og Cementmørtel, og det indskudte Rørs

Made with FlippingBook flipbook maker