KøbenhavnsIsenkræmmere_1693-1930

591951394

Si 1 6 9 3 % P. 1 9 3 0 A

w

FÄLLESM7ERKE FOR NORDENS ISEN KRUMMERE

KNUD BOKKENHEUSER

1693 *

1930

U D G I V E T S OM M A N U S K R I P T AF K Ø B E N H A V N S I S E N K R Æ M M E R F O R E N I N G I A N L E D N I N G AF D E N S 50 AAR S J U B I LÆU M O N S D A G D EN 5. MART S 1 9 3 0

X ø i

D e t t e F e s t s k r i f t e r t r y k t i S. J o h n s e n &■ C o . s B o g t r y k k e r i K ø b e n h a v n K.

/3 33

T Husene med allehaande Varer og sælge, som vi med V handle, saa og af en stor Del unge Mennesker, som sig her nedsat have og endnu dagligen nedsætte, saa at Byen bliver saa fuld af saadanne Folk, at den ene ikke kan have Brø- ^ det for den anden, og dog omsider maa forlade deres Kram ^ og gaa derfra, som, Gud bedre det, allerede skeet er, saa 7 at vi, Eders Kongelige Majestæts gamle Skatteborgere til- 9 lige med dem Dag for Dag vorde ruinerede og udi Armod j maa forgaa, saa man fast ikke niere kan have sit daglige Brød eller og svare til Eders Kongelige Majestæts Skatter og andre Kontributioner, hvorfore vi hermed udi aller­ største Underdanighed indflye til Eders Kongelige Maje­ stæt udi den visse Forhaabning, at Eders Kongelige Maje­ stæt allernaadigst lader sig behage og bevise os den store Naade, som Eders Kongelige Majestæt for nogen Tid siden har bevist Silke- Ulden- og Lærredskræmmerne 2), et Kom­ pagni under dem at slutte. V K rydenerere = Urtekræmmere. Ved kel. Privilegium af 7. Juli 1688. 9 AASOM VI, Eders Kongelige Maj estæts tro Under- saatter af Krydenerere1), Sukkerbagere og Isen­ kræmmere her udi Staden dagligen udi vores Handel og Næring skeer stor Afbræk af en Del Fuskere og Omløbere, som løbe her omkring i

Altsaa er vor allerunderdanigste Ansøgning og Begæring, at Eders Kongelige Majestæt af sær Kongelig Naade vilde forunde os Krydenerere, Sukkerbagere og Isenkræmmere, at vi og maatte slutte et Kompagni under os, som i forrige Tider været har, om vi derved kunde blive frelste, at vi ikke slet ganske skulle tforgaa og omkomme, hvorom vi nogle Punkter have opsat, som herhos følge, om det aller- naadigst maatte behage Eders Kongelige Majestæt dem at lade igennemse og os arme, betrængte Undersaatter af den Profession dermed allernaadigst benaade vilde. Saa- dan Eders Kongelige Majestæts store Gunst og Naade imod os vil den Allerhøjeste Gud igen rigeligen belønne, og vi forblive stedse Eders Kongelige Majestæts tro Arve-Un- dersaatte og Skatteborgere indtil Døden. Paa samtlige Interessenters Vegne: Luder Ortmann. Andres Kellinghusen. Johan Aumann. Hans Hinrich Beckel. Til Forstaaelse af ovenstaaende Andragende, som findes indlagt i Privilegierne i Rigsarkivet og er udateret, maa man se en Smule tilbage paa Forholdene i tidligere Tider, bl. a. ogsaa for at finde Forklaringen paa den i vore Tiders Øjne højst besynderlige Sammenblanding af saa forskel­ lige Fag som Urtekræmmere, Sukkerbagere og Isenkræm­ mere i eet Lag. Hvad selve Ordet Kram angaar, som findes baade i Or­ dene Urte- og Isenkram, saa stammer det fra saa gamle Dage som de Tider, da de handlende endnu ikke havde nedsat sig fast i Byerne, men drog af Sted fra Marked til Marked. Kram betyder nemlig oprindelig et Telt; vi har det endnu bevaret i denne Betydning i langelandsk Dialekt som Navn paa visse Neg, der ligner Telte, naar de er sat 10

op. Maaske det ogsaa findes i Talemaaden: „at passe sit Kram", som jo netop betyder at passe sin Forretning. Men siden gaar Ordet Kram over til at betyde de Varer, der forhandles fra Teltet, og deraf kommer saa Betegnelsen Kræmmer for det, vi nu til Dags vil kalde en Detailhand­ ler. Indtil omkring Aar 1600 købte man saa at sige alle sine Varer hos Kræmmeren, og man skælnede iblandt de handlende egentlig kun imellem Vand-sniderne3) eller Klædebodlavet, der var Grossister, og Kræmmerlavet, der handlede med Varerne i Enkeltsalg. Naar disse Kræmmere bosatte sig fast i København, kan ikke med Sikkerhed siges; men det maa vel have været lige i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. De hand­ lede da fra deres „Kram" eller Bod („Krambod" er altsaa en Gentagelse af det samme Ord, idet man har glemt det førstes Betydning), som enten laa i Husenes Stueetage eller til stor Géne for Færdselen var bygget ud som et Slags Bislag over Fortov eller Gade. Publikum maatte ikke komme ind i Boden, men der handledes med dem ud ad Vinduerne, der om Aftenen lukkedes med Skodder. Først omkring Aar 1700 blev disse Kram forbudt, og man ind­ rettede da Udsalgene i Stue-Etagerne. Man vil af denne Forklaring kunne forstaa, hvorledes det er gaaet til, at de tre Arter af Handlende ganske na­ turlig har haft fælles Interesser, og Isenkræmmerne derfor er kommet i Kompagni med Urtekræmmere og Sukker­ bagere. Alle Kræmmere dannede da ogsaa i 1651 „Den store danske Købmandskompagni" til Værn om fælles In­ teresser. Det havde sine Lokaler og Oplag i den sydlige 3) Vand-sniderne handlede med Silke, Klæde og Lærred. »Vand« bety­ der egentlig et Stykke Klæde. En Snider snitter eller skæ rer det til. 11

Side af det nuværende „Hotel Royal". Men allerede Chri­ stian den F je rde havde set skævt til Lavene og forsøgte uden Held at forbyde dem, fordi han mente, at deres In­ teresser kolliderede med Kongens; men det var dog først ved Forordningen af 23. December 1681, at Lavene blev forbudt. Der opstod derved en fri Konkurrence, som imid­ lertid skabte et sandt Virvar, fordi enhver Fusker kunde handle med, hvad han vilde; selv tjente disse ukyndige ikke nok til at kunne leve, og, hvad værre var, de øde­ lagde Handelen for Fagmændene, og det var derfor intet Under, at Urtekræmmere, Sukkerbagere og Isenkræmmere i deres Nød fulgte Manufakturhandlernes Eksempel og i den ovenstaaende Ansøgning, der var ledsaget af et vidt­ løftigt Forslag om Privilegiernes Indhold, gik til Kong Christian den Femte og bad om Privilegier. Kongen bøn­ hørte dem og henviste dem til de kommitterede ved Politi­ kommissionen, og Resultatet kom til at foreligge i de kon­ gelige Privilegier, Kongen forsynede med sin Underskrift paa Københavns Slot den 10. Juni 1693. Denne Forord­ ning samler altsaa Ansøgerne, Urtekræmmere, Sukkerba­ gere og Isenkræmmere, som var de fornemste Repræsen­ tanter for Datidens Detailhandel, i et Lav, hvis Regler er ordnet paa fuldstændig lignende Maade som de ophævede Kompagniers og Lavs. Da vi her kun skal beskæftige os med Isenkræmmerne, skal vi først se, hvad man da forstod ved at være Isen­ kræmmer, hvad han maatte og skulde falholde, og herom finder vi Reglerne i Privilegiernes § 3, der lyder: „Isen-Kræmmerne maa og skal falholde alle Slags Kram-Varer af Jern, Staal, Messing, Zink, Malm og Blik, alle Slags Papir, Skrive-, Median-, Real-, Kardus- og Tryk­ 12

papir, Kort og Lak, Skrivetavler, Brevtasker, Bogbinder- Spaaen4), Elfenbens-Tænder, Skildpadde, Bog- og Mosel- Guld, Kamme, Kamfoder, Dukketøj, Boddiker, Blækhorn, Naalehuse, Masker og Skabilken-Hoveder5), Tobaksdaaser og Stoppere, Bør og Stokke, Skospænder, Tin- og Messing­ knapper, Geværer, Bøsser, Carbiner, Pistoler, Pufferter, Kaardeklinger, Patrontasker, Flaske-Foder, Chatoller, Blæk- og Ubte-Skrine, Natstole, Spejle, Æsker, Messing- Kedler og Bækkener, støbt og drevet Messingarbejde, Mes­ sing- og Jerntraad, Hægter og Maller, Sperlagens-Ringe 6), Uldkarter og Pustere, Jern-Kakkelovne, Stangjern, Jern­ gryder, Jernplader, sorte og fortinnede Blikplader, Klump- og Rulle-Bly, Krudt, Lunte, Hagl og Kugler, Flinter og Fyr­ stene, Sy-, Knappe- og Sejl-Naale, Skomagerpinde, Knive, Syle og lignende Tilbehørs-Redskaber, Fiol- og Lutten- Strenge, Rokke-Snore, Fingerbøl, Sy-Ringe, Sejl-Plader, Knivskeder, Sejlgarn, Hyssing, Kridtsnore, Sadel-Gjorder, Børster, Brændglas, Kikkerter og Briller, Kork og Krudt- liorn, Krudtflasker og Bøsse-Spænder, Haar- og Sigte-Dug, Søm eller Spiger, Hammere, Knibtænger, Høvl- og Hugge- Jern, File, Baandknive, Save og Savblade samt allehaande smaat, som af Jern, Staal, Tin, Træ og deslige er gjort". For at kunne drive denne Handel maatte han først og fremmest være Medlem af Lavet, og for at blive dette maatte ban først og fremmest være fyldt sit 25de Aar; dernæst skulde han examineres af Oldermanden og nogle af Lavets Ældste i en af Magistratens Deputeredes Over­ 4) Bogbinderkniv. 5) til at hænge P aryk ker paa. 6) Sperlagen er Sengeforhæng; i Tøjet var syet Ringe, saa at de kunde trækkes paa runde Stænger, fæstede under Loftsbjæ lkerne, hvorved de dannede Lukke om Sengen, hvilket var nødvendigt, saa længe man havde aabne Kaminer. Heraf Udtrykket Sperlagens- eller Gardin- Prædiken, som Mutter holdt fra Sengen for Fatter, n aar han kom fuld eller for sent hjem fra Klub eller Vinstue. 13

værelse, om han forstod den Handel, han skulde drive; han skulde bevise, at han havde lært Handelen og udtjent sine Aar som Dreng og Svend, og endelig skulde lian be­ tale 25 Rigsdaler i Indgangspenge foruden, hvad han god­ villig vilde give de fattige. For at blive Dreng hos en Isenkræmmer skulde man lade sig indskrive hos Oldermanden, for hvem der opret­ tedes skriftlig Kontrakt med Drengens Venner og Paarø­ rende, som i Særdeleshed skulde borge for lians Troskab, og samme Kontrakt skulde indføres ordret i Oldermandens Bog, hvilket kostede 1 Rigsdaler. Hvis en Isenkræmmer forsømte at lade dette ske, efter at han havde haft Drengen i Lære i 3 Maaneder, kostede det ham 4 Rdl. til Lavets Kasse. Ingen maatte tjene kortere end syv Aar som Dreng, med mindre de var Sønner af Isenkræmmere og vilde blive i den Forretning, deres Forældre havde drevet og boet i deres Hus; da kunde de blive Svende, naar de fyldte deres attende Aar, og siden kunde de blive optagne i Lavet, selv om de ikke var fyldt de 25 Aar, naar de befandtes dygtige nok dertil. Naar en Dreng havde staaet sin Læretid ud, kunde han blive indskrevet som Svend i Oldermandens Bog, hvilket kostede 2 Rdl.; han kunde da forlange sin Afsked af sin Husbond, hvad denne ikke kunde nægte ham uden lovlig Aarsag; Strid herom afgj ordes af Oldermanden og fire Lavsbrødre; men for at en Svend kunde faa Lov til som Isenkræmmer at drive Handel eller holde aaben Bod, skulde han have tjent som Svend i fire Aar, hvoraf han i det ringeste skulde have været de to Aar hos sin forrige Husbond, hvis denne havde forlangt det. Kom der en 14

fremmed Svend til Landet, skulde han melde sig hos Ol­ dermanden, som da skulde afgøre, om der kunde skaffes ham Arbejde her i Byen. Baade Lærlinge og Svende havde den Pligt at holde deres Principals Forretninger hemmelige, med mindre der foregik noget, som stred mod Kongens Lov og Ret. Men var han vidende om saadant, skulde han aldrig kunne blive Svend eller Isenkræmmer i Kongens Riger og Lande; det samme gjaldt, hvis han var greben i Tyveri eller Utroskab. Svende og Drenge skulde i al Ting have deres Husbonds Nytte, Gavn og Profit for Øje og holde god Agt og Tilsyn med de Varer, de handlede med, og ellers svare til Skaden. Hverken Svend eller Dreng maatte, saa længe de var i Tjeneste, handle med noget selv eller uden deres Husbonds Vidende og Samtykke tage noget i Kommission under sam­ me Vares Konfiskation og en Bøde paa det tredobbelte til Husbond og Lav; de maatte heller ikke indskyde noget i andres Forretninger. Husbonden maatte ikke „afspænde", d. v. s. lokke andre Svende og Drenge til sig eller tage dem i Arbejde uden den forrige Husbonds Afsked og Pas, som viser, at det er sket med hans Viden og Venskab. Ogsaa herfor var der Bøder. Naar en Isenkræmmer døde, maatte det være hans efter­ ladte Hustru uforment at drive Handelen videre, saa længe hun sad ugift og forholdt sig ærlig. Det var forbudt Isenkræmmerne under Straf af Bøder og Varernes Konfiskation at forhandle Varer ved Omløben; de skulde have fast Bod og kun een, med mindre de tillige vilde forhandle Varer fra Boderne paa eller under Børsen. Denne sidste Tilladelse blev givet for at lokke Indfødte til 15

ilt leje Boder paa Christian den F jerdes Børs, som tilhørte Kongen og aldrig havde svaret Regning; men da det viste sig, at næsten ingen Danske vilde sælge her fra, var det som oftest fremmede Købmænd, der her lejede Boderne, og de var da ikke tvungne til at blive Medlemmer af Lavet. Disse forpligtedes derimod til at møde flittig og daglig paa Børsen, naar de vilde handle om Varepartier med hinan­ den indbyrdes. Ellers skulde fremmede, der vilde sælge Varer til de Indfødte, lade Varerne opmagasinere hos Ol­ dermanden paa Kompagnihuset, og herfra kunde de hver Mandag og Torsdag sælge Varerne til Lavets Medlemmer. Kom en fremmed hertil og vilde nedsætte sig som Isen­ kræmmer, skulde han for Oldermanden bevise, at ban vir­ kelig havde drevet Handelen andet Steds, og hvor han havde haft Borgerskab. Da kunde han optages i Lavet mod de sædvanlige Indskrivningspenge. Naar nogen rej­ ste fra Byen og uden Lavets Minde blev borte og nedsatte sig andet Steds i længere Tid end Aar og Dag, da maatte ban ikke tage Sæde i Lavet eller etablere sig, før han derfor havde tilfredsstillet baade Lavet og Magistraten. Døde en Isenkræmmer, hans Hustru eller Børn, skulde deres Lig bæres til Graven af saa mange Lavsbrødre, som dertil var nødvendigt; der kom Tilsigelse herom fra Oldermanden, og sad man den overhørig, maatte man bøde een Rdl. til Lavet og een til de fattige; men man maatte ikke udskrive de gamle og svagelige til at bære. Oldermanden valgtes af Lavet for to Aar ad Tlangen. Man stemte, og de tre, der fik de fleste Stemmer, indstil­ ledes til Magistraten, der da foretog det endelige Valg. Genvalg var tilladt. Ved Oldermandens Side sattes to „Ældste" som Bisiddere ved Lavsmøderne, og de havde

s am m e n m e d liam Nø g len til L a v s k a s s en . I A a r e n e 1704— 1708 r e g e r e d e im i d l e r t i d O l d e rm a n d Ra smu s Jensen en e ­ væ ld ig u d e n B is id d e r e ; m e n m a n f a n d t d a og saa en tom L a v s k a s s e v ed h a n s Afgang. D e n s tø rs te Magt, L a v e t h av d e , v a r d e n Inkv is ition , det ildøvede o v e r f o r u d e n f o r s ta a e n d e , d e r d r e v ulov lig og f u ­ s k e rm æ s s ig H a n d e l ; i F o r b in d e ls e m e d P o litie t gik disse „ J a g e r e " r u n d t f o r a t o p s p o re M isb rug ; de fu lg te s m e d P o l iti b e tj e n t e n e , og d e re s My nd igh e d v a r r e t s to r; m e n de t v a r i k k e n o g e n e f te r t r a g te t e lle r be h a g e lig Stilling, de t ses a f en Sk riv e lse , som en a f disse J a g e r e r e tte r til L a v e t den 29. A p r i l 1718. De t h e d d e r h e r i: „H e r v e d t a g e r je g m ig d e n æ r b ø d ig e F r i h e d a t b e d e m ig f r it a g e t f o r d e t m ig p a a l a g t e Ka ld a t væ re , h v a d m a n m e d e t n e d v æ r d i g e n d e O rd k a l d e r „ J a g e r " , a f Aa rsag , a t je g tro r, a t d e n T id e r forb i, som b e s tem te s dertil, og f o rd i je g n u in g e n T id h a r til overs, d a det fo r m ig som f o r de fle ste A n d r e d ag lig e n b liv e r h e l v a n s k e lig e r e p a a r e d e lig Ma ad e a t e r h v e r v e sig Ud k omm e t, sæ rd e le s fo rm e d e ls t d e t a ltfo r s to re A n ta l H a n d l e n d e , S ta d e n i A lm in d e lig h e d og L a v e t i S æ r d e le s h e d tæ lle r, d e r i F o r e n i n g m e d P e n g e væ s e n e t og d e r v e d o p k om n e a lm in d e lig e S ta n d s n in g i a lt d r a g e r en s to r Mæ ng d e i s k ræ k k e li g A rm o d og E le n d ig h e d , og je g e n d e lig e n h a r m a a t t e t følt, a t de t p a a d e n n e M a ad e a t a r ­ b e j d e f o r L a v e t h a r s k a f f e t m ig H a d og Forfø lgelse , u d e n a t j e g h a r set m e g e n a n d e n Ny tte h e r a f , e nd a t d e t onde e r b le v e t væ rr e . Ved d e n n e gode L e jl ig h e d væ re d e t m ig æ rb ø d ig s t til­ l a d t a t f o re s la a , om de t ej fo r L a v e t vilde væ re s øm m e ­ ligere, om de t i B egæ r in g til h ø j e V e d k omm e n d e ansøg te om og f ik u d v ir k e t, a t det b lev P o litia s s is te n te rn e s Sag h v e r i sit K v a rte r, s træ n g t a t p a a s e , a t d e n ene Bo rg e r ik k e g j o r d e I n d g r e b i d e n a n d e n s B e ttig h e d e r, og a t Po litia s s i­ 17

stenten selv efter Angivelse indstævnede de Skyldige og søgte dem overbeviste og dømte uden Lavets videre uan­ modede Indvirkning; for denne Forøgelse i deres Forret­ ninger og til Opmuntring for dem burde Lavet billigere opofre sin Del af de indkommende Mulkter til dem, da enhver Interessent vist kunde og vilde erstatte Kassen det igen, naar han kunde se sig betrygget i den Handel, hvortil han opofrede sin bedste Tid, har betalt en for Begynderen ikke ringe Sum, og hvorfor han yder svære Skatter og Af­ gifter til Staten og Lavet, men som han nu maa dele med en hel Hær af Thehandlere, Melhandlere, Pottehandlere, Høkere, Mosestrosbekendere, og hvem kan opregne de utallige, der over alt og paa alle mulige Maader endog dag- ligen i Aviserne sorgløse skade Lavet uden at skatte til Staten det ringeste derfor. Alvorligere og med langt større Held vilde Politiet paa denne Maade kunne frede om vores og alle Andres Rettig­ heder og den fra flere Synsmaader upassende og skadelige Maade, at Borgeren skal for Retten fremdrage og selv tale sin Sag mod Borgeren for Næringsindgreb, noget, der avler Fjendskab, Had og Forfølgelse, opirrer Gemytterne og rokker Samfundets første Støtte, Enigheden vilde ophøre, Justitsen griber jo Tyven, søger ham overbevist og dømt endog uden Jager, hvorfor da ikke den, der gør Indgreb i min lovlige Haandtering? Lignelsen er haard, men dog passende". Ved Valget af Oldermand fik som oftest en Urtekræm­ mer de fleste Stemmer, fordi de fleste Medlemmer tilhørte denne Stand; for at raade Bod herpaa valgte Magistraten derfor af og til netop en Isenkræmmer til Oldermand, hvil­ ket atter gav Anledning til Strid og Misfornøjelse, saa der hyppig var Uro omkring Oldermandsvalgets Tid. Da Isen­ kræmmerne havde overtaget Raavaddams Fabrikker, ind­ hentede Oldermanden, naar han hørte til de andre Fag, 18

disses D i r e k tio n s Mening, n a a r d e r f o r e la a Sager, d e r sæ r ­ lig b e r ø r te I s e n k r æ m m e r n e s In te r e s s e r. O p rin d e lig v a r O l d e rm a n d e n i F o r b i n d e l s e m e d de to „Æ ld s te " e n e r a a - d e n d e ; m e n i 1699 v a lg te s f ire P e r s o n e r , d e r i F o r e n i n g m e d O l d e rm a n d e n s k u ld e a fsige K e n d e ls e r; m e n d e n n e O r d n in g o p h ø r t e s n a r t, og f ø rs t d e n 7. D e c em b e r 1729 blev d e t v e d ta g e t, a t d e r s k u ld e væ lges to a f de æ ldste, to a f de m e llem s te og to a f de yng s te M e d lemm e r, d e r s am m e n m e d O l d e rm a n d e n og de to „Æ ld s te " d en fø rste T o r s d a g i h v e r M a a n e d s k u ld e s am le s p a a K om p a g n ih u s e t og o v e rv e je de f o re lig g e n d e Sager. Disse P e r s o n e r k a ld te s Assistenter, d e r e s Mø d e r Sessioner, og v a r L a v e ts egen tlige Bestyrelse. L a v e t m a a t t e e f te r P r i v il e g i e r n e a f 1693 se sig om e fte r et Sted, h v o r de k u n d e væ r e ; d e t g am le L o k a le i F o r t u n e n v a r o p ta g e t a f Silke-, U lden - og L æ r r e d s k r æ m m e r n e , og m a n m a a t t e fo re løb ig le j e F o r s am lin g s s a l og P a k r u m fo r de f r em m e d e K ræmm e r e s V a r e r i et Hu s Ved S tr a n d e n . Men d e n 18. A p ril 1698 køb te L a v e t H j ø r n e g a a r d e n Øste r­ g a d e 55, d e r s tr a k t e sig langs St. J ø r g e n s g a d e (nu A dm ir a l­ g a d e ) og u d til L ille Kong en sg a d e 46 og 48. D e n n e G a a r d k o s te d e 4000 Rdl. S tu e e ta g e n le j e d e m a n ud, som oftest til V i n h a n d l e r e og R e s t a u r a t ø r e r , en e n k e lt P e r io d e til P o s tk on to r, e f te r B r a n ­ d e n i 1728 m a a t t e L a v e ts K om p a g n is a l i fø rste E ta g e l a a ­ nes u d til P o l iti k am m e r , u d e n a t det v a r L a v e t m u lig t at f a a en ene s te Ø re i L e j e de rfo r. Da G a a r d e n e f te r h a a n d e n fo rf a ld t, og en H o v e d r e p a r a t io n f a n d te s fo r bekostelig , solgte L a v e t d e n i 1731 til V i n h a n d l e r J o h a n n e s H e n n ig e r f o r 5000 Rdl., im o d a t d e f ik F o r s am l in g s s a le n til L e je fo r 60 Rdl. a a rlig , og L a v s b u d e t f ik Lov til a t b live boende. D e tte v a r e d e til 1734, d a m a n op s agd e L e j em a a l e t og gav 19

Lavsbudet en Huslejegodtgørelse af 24 Rdl. Man nøjedes da med et enkelt Værelse i Stueetagen til Forsamlingerne, men det viste sig, at man fra Vinstuen ved Siden af kunde høre hvert Ord, der blev sagt, og man maatte derfor leje Salen igen, men slap med 40 Rdl. i aarlig Leje. Oplaget flyttedes først til Bjørns Plads (Wilders) paa Christianshavn; men senere fik man lejet et Pakhus i den kendte Collinske Gaard foran i Bredgade til Oplag for Glashandlere og andre Liggere, og her fik man ogsaa en Sal og to Værelser; det første Møde her holdtes 8. Januar 1745. Senere holdt man Møderne i Oldermandens Hus imod Godtgørelse til denne. Til at begynde med kom der mange fremmede til Byen, der skulde have deres Varer opmagasinerede hos Lavet, de kom fra Solingen, Amsterdam, Sonnenburg, Danzig, Schlesien, Bøhmen, Stettin og Nürnberg. Værst Kvaler havde man med de mange Glashandlere, til hvem man maatte leje særlige Pakhuse, og denne Invasion ophørte først, da Byen fik særlige Glashandlere, der selv forskrev deres Glas. Disse fremmede Glashandlere mente ikke, at de behøvede at melde sig ind i Lavet som Isenkræmmere, men generede sig ikke for at handle med Glas paa aaben Gade, og derfor var Jagerne idelig paa Togt efter dem. Antallet af Lavsmedlemmer holdt sig temmelig ens i de første 80 Aar. I 1699 var der 67, i 1739: 80, 1759: 88, 1779: 89. Derefter stiger Tallet, navnlig af Urtekræmmere, helt op til 141. Den første Lavsforsamling afholdtes den 10. August 1693 i Overværelse af Politimester Klavs Rasch, en i mange Hen­ seender dygtig Mand, der havde store administrative Ev­ ner, men tillige var kendt for sin Hurtighed, Hensynsløs­ 2 0

h e d og p l um p e G em y tlig h e d ; h a n v a r b e r y g te t for, a t h a n k u n d e d r i k k e um a a d e lig e K v a n ta u d e n a t f a ld e u n d e r Bo rd e t, og en G ang b lev h a n d e r f o r h e n te t op til Hove fo r a t d r i k k e en S a ch s e r, som in g e n a n d r e h a v d e k u n n e t k o n ­ k u r r e r e m ed , m a t ; d e t ly k k e d e s h am , og h a n fik en sto r P e n g e s um a f Kong en f o r s a a le d e s a t h a v e hæ v d e t N a tio ­ n e n s Æ r e . U n d e r h a n s F o r sæ d e gik a lt g la t; m a n valg te E ile rt S tuhr, d e r v a r U r t e k ræ mm e r , til O ld e rm a n d , h v a d h a n v a r til 1699, som R e p ræ s e n t a n t f o r I s e n k r æ m m e r n e va lg te s Hans H en r ik Bechel som d e n ene a f de to „æ ldste", d e r s am m e n m e d O l d e rm a n d e n h a v d e Nøg len til Kassen. Men de t gik ik k e s a a let m e d a t f a a F o lk til a t m e ld e sig i n d i L a v e t; m a n g e a f de æ ld re , d e r h a v d e væ r e t Med lem ­ m e r a f de t g am le Kom p a gn i, m e n te ik k e a t be h øv e a t b e ­ tale de 25 Rdl. i I n d s k r i v n i n g , a n d r e m e n t e ikke , d e r v a r no g en Ny tte ved d e t ny e Lav, og n a v n lig U r t e k ræ m m e r Hans Jørgen Holst s a tte sig i Sp id s e n fo r Oppo sitionen , s a a E n d e n p a a d e t blev, a t Rasch gik til Kongen og u d v i r k e d e et k o n g e lig t R e s k r ip t a f 6. Ma rts 1694, h v o r e f t e r de g e n s tr i­ d ige u d e n v id e r e f ik O r d r e til a t i n dm e ld e sig og b e ta le de 25 Rdl. Af I n te r e s s e f o r I s e n k r æ m m e r n e skete der, e f te r h v a d d e r f r e m g a a r a f L a v s p ro to k o lle rn e , som i m a n g e A a r op ­ b e v a r e d e s p a a d e t kgl. B ib lio thek , m e n i 1918 f ly ttede s til L a n d s a r k i v e t p a a J a g t v e je n , i J u n i 1694 det, a t K n iv sm e ­ d e n e v e d P o l iti b e tj e n t e n e o p f o r d r e d e s til a t sælge d e re s Kn ive til I s e n k ræm m e r n e , og det blev d em f o r b u d t at om ­ løbe m e d d em e lle r u d e s ta a p a a T o r v e n e ; d e t s amm e v a r T il fæ l d e t m e d B o rsm e d e n e og B ø rs te n b in d e rn e . Og s amm e A a r h a v d e m a n V a n s k e lig h e d e r m e d S kæ r s li p p e r Clancle de Rosset, d e r Ved S t r a n d e n h a v d e Ud s a lg a f en Del K r am ­ 21

varer, som Lavet lod Politiet forsegle. Men hans Kone, Louise, var ikke tabt bag af en Vogn, hun skrev til Kon­ gen, at hun var barnefødt i København, havde boet der altid og mange Aar ernæret sig ved „en liden Galanteri- kram". Hendes Mand havde været Skatteborger i 18 Aar og i sidste Krig tjent som Soldat; og 28. Maj 1690 havde hun af Magistraten faaet Bevilling til at omgaa i Staden og handle med parfumerede Handsker, Haarpudder, Lak, alle Slags Kamme, uægte Perler, Vifter, smaa Krystalfla­ sker, Briller, Blyantspenne, Tandbørster, Snustobaksæsker og Sæbebolle paa den Betingelse, „at hun paa Gader og Stræder saavel som udi Husene udi sin Tale, Ord og Fag­ ter skikker og forholder sig sømmeligen, finligen og kriste- ligen". Hertil svarede Oldermanden, at Isenkræmmerne allerede for nogle Aar siden havde afkøbt hende alle hen­ des Varer paa den Betingelse, at hun skulde ophøre at handle. Resultatet blev, at Kongen gav hende Lov at holde Udsalg i sit Hus, men forbød hende al Omløben. Saaledes er der adskillige, der krænker Isenkræmmer­ nes Privilegier, i Marts 1696 er det galt med en Nürnber­ ger, der i Bygmesterens Gaard i Stormgade paa Salen holdt offentlig Krambod og solgte til alle og enhver Spejle, Knive, Sakse, Lysestager, Vægtskaaler, Tobaksdaaser, Reg­ nepenge, Krudtflasker, Syskrin, Skrivetavler, Kamme af Horn, Buxbom, Elfenben og Skildpadde, alt imod Loven. Hans Oplag bliver da ogsaa konfiskeret af Politiet. I Juli 1796 forsegledes et lille Skib ved Højbro, der solgte gemene Glas og Bouteiller; Nøglen fik Politimesteren, og siden fik Ejeren Lov til at sælge Restoplaget paa Kompagnihuset. Den første Sag om Forholdet mellem en Principal og hans Dreng foretoges i 1698 imod Isenkræmmer Herman 22

Vinberg. Drengen forlæiler, at han havde en daarlig Hals og derfor spyttede paa Gulvet, hvilket frøs om Natten. Tjenestepigen erklærede da til Husbonden, at hun ikke mere vilde rede Drengens Seng. Vinberg gik da op paa Kammeret og skældte Drengen ud, fordi lians Brædder raadnede af det Spyt. Drengens Klage lyder nu naivt og ubehjælpsomt: „Det synes mig, at en Pige ikke bør saa at fly En i Ugunst hos Ens Husbond, saa at Husbond og jeg, siden han den Pige har bekommet, altid have været i Fortræd, sær for eet, og sær for et andet, da jeg for den Bagtalelse gav samme Pige en Ørefigen, dog hun igentog; da hun nere i Boden til ham selv og det beretter, og jeg derefter ner gaar i Boden, da Husbond mig tar fat og vil mig i Hovedet slaa, da siger jeg: Husbond, slaa mig ej i mit Hoved; thi jeg har ondt nok deri alligevel, jeg gav mig ingen Svaghed af mig selv, jeg kan paa denne Maade ingenlunde tjene Eder. Da siger han: Gaa Fanden i Vold! Enten maatte jeg da gaa bort, eller jeg vilde være slaaet". Vinberg svarer hertil, at, naar han var ude, havde Dren­ gen „indviklet sig i overflødig Omgængelse med Drenge, den ene at opvarte ham med sit Haar at skære og opsætte som Svinebørster, en anden med Kyten og Byten, med Spender7) og hvad andet mig uvidende". Drengen svarer hertil, at Vinberg er mistænksom og gna­ ven, og Begyndelsen af det hele var, at han nægtede at bære ud med Pigen af Secretet8) paa Gaden, hvilket ingen Kræmmer kan begære af sin Dreng. Han led af Tandpine, som man raadede ham til at fordrive ved Tobaksmøgen. „Men Gud hjælpe den, som i hans Tjeneste nogen Svaghed 7) Kyten, Byten og Spender er Spil. »Spænd« betyder paa Jysk Klink. 8) Klosettet. 23

tilkommer, for havde han givet En Klæder paa Kroppen, som duede noget for Frost og Kuld, saa havde man vel været samme Sygdom foruden; lian skulde ej kunne nægte, at det er jo 1% Aar siden, han gav mig et Par Hoser, han ingen Tider har givet mig noget Par Sko andre end hans afkastede Tingester, som jeg maatte gaa og sluffe udi, han har ej givet mig noget Stykke Lintøj enten for Hæn­ der eller om Hals mere end fire stakkede daglige Klude; jeg tit har været helt nødlidende for Skjorter, og en Gang, jeg nogle begærede, lod han tage et groft Blaargarnslagen itu og lod gøre to Stykker deraf. Alt, hvad jeg skulde have lidt folkelig enten paa Fødder eller andet smaat Lin­ tøj, det maatte mine Forældre alt forsyne mig med, som han dog har sig forskrevet til. Hvad de andre Klæder an- gaar, have de været saa slette, som de have kunnet, og ej nogen Tid et Stykke har bekommet end det, som han selv har taget den bedste Styrke af paa begge Sider, og siden skulde holde længer for mig end for ham". Desværre faar man ikke at vide, hvem Oldermand og Bisiddere holdt med, men man har en bestemt Fornem­ melse af, at det ikke har været nogen særlig Behagelighed at være Isenkræmmerdreng i 1698, i al Fald ikke hos Isen­ kræmmer Herman Vinberg! Af Interesse er ogsaa en Lukkesag fra 1698. Den 8. April lod Politimesteren det hele Lav sammenkalde og indskærpede dem, at de maatte have lukket alle Søn- og Helligdage og heller ikke sælge inden Døre; kort Tid efter vedtoges det, at Oldermanden og nogle „mere gode Mænd" skulde tale med Politimesteren, „at vi maatte sælge mel­ lem Prædiken, ligesom Vintapperne gør". Politiet gav da Lov til at have aabent efter Aftensang; i 1702 fik man fast

sat Aabningstiden til inden Kl. 8 om Morgenen og imellem 11 og 2. Da man siden bad om mere, fik man kort og godt Anmodning om „at rette sig derudi efter Kongelig Maje­ stæts allernaadigste Forordninger". Ved Lavsmødet den 16. Februar 1699 Kl. 2 foretoges der Valg af en ny Oldermand i Stedet for Ej lert Stuhr, der mener, at han nu har tjent langt ud over den Tid, han var forpligtet til og føler sig gammel og svag. I Politimester Raschs Forfald lededes Mødet af Raadmand Lavrids An­ dersen. Ved Valget var nogle Stemmer spredte, men Hans Hendrik Beckel fik 28 Stemmer, Hendrik Schrøder 24 og Hendrik Røbe 4, og Magistraten valgte da Isenkræmmer Hans Hendrik Beckel til Oldermand, hvad han var fra 1699—1704; de to andre var Urtekræmmere. Den nye Oldermand begyndte sin Virksomhed med at beklage, at hans Forgænger ikke havde taget haardt nok paa Fuskere og Omløbere, og at konstatere, at der des­ værre navnlig blandt Urtekræmmerne i Lavet havde vist sig Tilbøjelighed til ikke alene at forsyne disse Omløbere med Varer, men tillige at slutte Overenskomst med dem om, at de vilde tage deres uomsatte Varer tilbage, og han indkaldte derfor den 31. Marts 1699 alle Medlemmer til et Møde, hvor det blev „hellig sluttet og samtykt, at man skulde overholde Lavsartiklerne, specielt § 7 om Omløbere og Fuskere, „saasom herved os vort daglige Brød betages, og hvis herudi i Tide ikke raades Bod fore, vi alle herover fordærves og ruineres, da som fornemmes, at en Del af vore egne Kompagnibrødre sælge selv saadanne Fuskere og Omløbere Varer, som de omløbe med og sælge igen hid og did, hvor de kunne opspørge, at nogen saadant behøver, have vi samtligen for godt befundet denne Reglement her

udi at finde, at vi endrægteligen og eenstemmig velbetænkt forbinde os den ene med den anden ej nogen af vore Va­ rer, som vi med handle til saadanne Folk at sælge, hver­ ken selv, ej heller vore Folk, saa fremt vi ej hertil ville svare og efter den syvende Artikel være straffede, nemlig for 25 Rdl." Af andre Begivenheder under Beckels Regimente skal nævnes, at Lavet fik sig et Segl i Størrelse som en Tomark i Oval med et Justitsbilled og med Overskriften: „Urte- og Isenkræmmerne sampt SuckerbagernesCompagniets Seigl". Vi ser ogsaa, at den unge driftige Papirmøller Drewsen paa Strandmøllen begynder at levere graat og forsvarligt Papir til Videresalg af Lavets Medlemmer for den billige Pris af 28 Skilling Riset, siden bliver Strandmøllen en fast Leverandør med Udelukkelse af meget andet ikke dansk Arbejde. Isenkræmmer Herman Vinberg er ikke blevet klog af Konflikten med sin forrige Dreng, ham, der spyttede paa Gulvet og lod sit Haar sætte op som Svinebørster. Han klager over, at han har truffet sin nye Dreng under Kirke­ tiden paa et Vinhus med en Musiker, siddende med et Halvpottemaal rhinsk Atlantevin og Brændevin. Drengen undskyldte sig med, at han havde forlangt sin Afsked; men saa tog Vinberg et Tov i Stedet for sin Krabask, hvad han maatte indrømme var urigtigt; men Drengen foretrak at staa udenfor Boden og snakke med andre Drenge, naar Isenkræmmeren var ude, og i Boden gik han med Hæn­ derne i Lommen. Efter Middagen tog Drengen Tovet og skar det i Stykker, hvorpaa Vinberg tog et Spanskrør og truede ham og gav ham et haardt Rap over Laarene, hvor­ for Drengen gik sin Vej og sagde, at han vilde ikke tjene

ho s V inb e rg m e re , og h e r i gav O l d e rm a n d e n D r e n g e n Medho ld . S væ r d f e g e r n e (d. v. s. V a a b e n sm e d e n e ) k la g e d e over, at f le r e I s e n k r æ m m e r e f a lh o ld t K lin g e r og K a a r d e fæ s te r , som de solgte til S o ld a te r og a n d r e , h v o r f o r V a r e r n e blev b e ­ s la g lag te og b r a g t p a a P o l i t i k am r e t ; m e n O l d e rm a n d e n hæ v d e d e , a t I s e n k r æ m m e r n e h a v d e P r i v il e g i um p a a at h a n d l e m e d a l l e h a a n d e A r b e j d e i J e r n , S taal, Messing, Z in k og B lik og d e s u d e n a lle S lags Gevær, Bøsser, K a r a ­ b in e r , P is to le r, P u f f e r t e r og K a a r d e k li n g e r ; E n d e n p a a S tr id e n b lev et kgl. R e s k r ip t a f 9. Decbr. 1700, d e r b e ­ stem te, a t I s e n k r æ m m e r n e s k u ld e h a v e de be s lag la g te K lin ­ g e r tilbage, m e n i F r em t i d e n m a a t t e de k u n h a n d l e m e d K lin g e r en gros. S a a k om K a n d e s tø b e r n e og f o rla n g te en Unde rsøge lse hos fo rsk e llig e I s e n k r æ m m e r e e f te r T in s k e e r , id e t de m en te , a t de k u n m a a t t e h a n d l e m e d u d e n l a n d s k e T i n ­ sk e e r. R e s u lta t e t blev, a t I s e n k r æ m m e r n e gik a f m e d S e j ­ r e n , m e n K a n d e s t ø b e r n e m a a t t e k u n sælge T in s k e e r en gros. E t f a r li g t V røv l h a v d e Beck e l m e d fo rsk e llige Mænd og Kv in d e r, d e r s a d v ed S t r a n d e n ved J u le tid og h a n d l e d e m e d „D u k k e tø j" , d. v. s. L egetø j. Man k a n h e r a f se, h v a d J u l e g a v e r B ø r n i h i n e T id e r fik. De t e r ik k e s a a lid t f o r ­ skellig t f r a n u til Dags. B l a n d t det, d e r h e r e r T a le om, e r K v i n d e d u k k e r a f P a p i r , D u k k e r a f Ler, T ræ h e s te (med „en P ib e i R u m p e n " ) , sm a a S p in d e r o k k e , f o rsk e llige Dy r a f L e r som H jo r te , E n h jø r n i n g e r , L am , Æ n d e r , Æ llin g e r , Høn s og H u n d e , en Kone m e d L am , en dito p a a en Stol, Sy ringe , Messing -F ingerbø l, N a a le hu s e , m a le d e Æ s k e r , R an g leb ø s s e r, nøgne L e rb ille d e r , en Fæ n d r ik , en Amage r, 27

en Vugge med Barn, smaa Spejle, Fioler, Basuner, Pip­ fugle, Jægerhorn, Bondepiber, nøgne Papirdukker, Kridt­ billeder og Børne-Mangelfjæle. Da Isenkræmmer Beckels Funktionstid var omme, var Flertallet enigt om, at han i altfor ringe Grad havde vare­ taget Urtekræmmernes Interesser, og man følte det som en Selvfølge, at hans Afløser maatte blive en Urtekræmmer, der paa ganske anderledes skrap Maade kunde varetage disses Sag; man vilde derfor kun give Urtekræmmere Stemmer; men der hændte det mærkelige, at Hendrik Beckel alligevel fik 35 Stemmer, langt mere end de to andre, der skulde indstilles til Magistraten; men Urte­ kræmmerne maa have haft gode Forbindelser der; thi Magistraten forbigik den gamle Oldermand og valgte den tredie af de indstillede, der oven i Købet kun havde faaet fire Stemmer, nemlig Urtekræmmer Rasmus Jensen fra Christianshavn. Man havde ventet sig meget af denne nye Oldermand, som var anset for baade dygtig og myndig; og han be­ gyndte da ogsaa ret drabeligt med at angribe sin Forgæn­ ger, fordi han havde været for efterladende, navnlig naar det gjaldt Fuskere, der gik hans egne Standsfæller i Næ­ ringen, og han gav Politiet, — der nu var kommet under Le­ delse af den for Beregningen af Lysets Hastighed senere saa navnkundige Astronom Ole Rømer, der dog sikkert var mere skrap somAstronom end som praktisk Embedsmand,— en ordentlig Opstrammer, hvori han navnlig beder Politiet rette sine Vaaben mod Fjenden i Lavets egen Lejr, nemlig alle dem, der skønt Medlemmer i Smug forsyner Omlø­ berne med Varer; Politimesteren svarer, at det er Lavets egen og ikke Politiets Sag at holde Justits blandt Medlem

m e rn e , og d e s u d e n synes h a n , a t L a v e t s k u ld e give noget k læ k k e li g t til de fattige, d a h a n s a a k u n d e h j æ l p e disse s a a godt, a t de ik k e b e h øv e d e a t r e n d e r u n d t m e d f o r b u d te V a ­ r e r v e d Dø ren e . Rasmus Jensen, d e r h a v d e væ r e t s a a m y n ­ d ig i L a v e ts p r i v a t e Sager, a t h a n u d e n v id e r e h a v d e næ g te t a t la d e væ lge „Æ ld s te " til a t b is ta a sig ved Kassen, g a d im id ­ l e r ti d i k k e s k a b e nogen v irk e lig K o n tro l m e d disse Mis­ b rug , d e r i h a n s T id f lo r e re d e væ r r e e n d n o g e n s in d e ; det v a r d e r f o r ik k e s a a un d e r lig t, a t Rasmus Jensen i 1708 in ­ g e n S t em m e r fik, m e n U r t e k ræ m m e r Christian Poulsen fik fle st og b le v g o d k e n d t a f Mag istra ten . D e t første, P o u ls e n fo re tog sig, v a r a t u n d e r s ø g e sin F o r ­ m a n d s K a s s e b e h o ld n in g ; den viste sig, som d e t o v e n f o r er a n ty d e t, a t væ re g a n s k e f o rs v un d e t, s k ø n t I n d tæ g t e r n e n e to p i Rasmus Jensens T id h a v d e væ r e t gode. D a det ik k e v a r Christian Poulsen m u lig t a t f o rm a a sin F o r gæ n ­ g e r til a t gø re R e g n s k a b e t op, k l a g e d e h a n til Mag is tra ten , og d e n n e f a n d t da, a t d en gode Rasmus Jensen v a r b leve t L a v e t ik k e m i n d r e e nd 116 Rdl. 5 Mrk. 13 Sk. s ky ld ig ; da h a n k u n d e gø re R ed e fo r de 15 Rdl. h e r a f , blev disse h am e f te rg iv e t; m e n R e s te n døm te s h a n til a t b e ta le i d e n f ø rs t­ k o m m e n d e J u n i T e rm i n , h v a d h a n ogsaa g jo r d e . lø v r ig t m a a Christian Poulsen s ik k e r t h a v e væ r e t en dygtig M a n d ; th i i h a n s O l d e rm a n d s p e r i o d e e r d e r næ s te n in g e n V a n s k e ­ ligh e d e r, og d a Kong en p a a G r u n d a f de d a a r lig e T i d e r i 1710 m a a t t e o p f o r d r e a lle K ræm m e r e og L a v s am t J ø d e r n e til a t y d e h a m et 6 pCt.s L a a n , teg n e d e L a v e t sig fo r d en ik k e u a n s e lig e S um a f 1225 Rdl., h v o r a f k u n to P o r tio n e r p a a 100 og 70 Rdl. tegned e s a f E n k e ltm a n d , m e d e n s R e ­ s te n i n d k om i Sm a a b id r a g . L a v e t v a n d t og saa i y d r e An ­ seelse, en I s e n k r æ m m e r Strange Helmer, d e r h a v d e h ø r t 29

til d e t g am l e K om p a g n i, m e n m e d F o r a g t h a v d e u n d l a d t at i n dm e ld e sig i L ave t, m e ld te sig p a a s in e g am l e D a g e ind , f o r a t h a n k u n d e n y d e d e n Æ r e ved s in Død a t b liv e b a a - r e t til G r a v e n a f L a v e ts M e d lemm e r. E n a n d e n n o k s a a b e ty d e lig B e g iv e n h e d h æ n d t e i Chr. Poulsens O l d e rm a n d s t id , id e t m a n d a f o r f ø rs te Gang y d e d e en E n k e — e f te r L a v s b r o d e r Chr. Krich — e n P e n ­ sion a f 20 S le td a le r, h v il k e t v a r B e g y n d e ls e n til d e n E n k e ­ p en s io n e r in g , d e r s id e n b le v en a f L a v e ts v ig tig ste f i l a n ­ tr o p is k e Op g av e r. Poulsen dø d e som O l d e rm a n d i 1713, og Hendrik Beck- mann f ik fle st S t em m e r og v a lg te s til h a n s E f t e rm a n d ; h a n k om til a t f u n g e r e i en t r a n g T id , lige e f te r P e s te n og u n d e r d e n n o r d is k e Krig, og h a n s S ag a b le v d e r f o r stille og b e g iv e n h e d s lø s ; h a n dø d e og s a a i sit Em b e d e i 1716, og h a n s E f t e r f ø l g e r b le v Didrik Dressing, d e r k om til at v i r k e i he le 14 Aa r, f r a 1716—30. H a n v a r I s e n k r æ m m e r , og lian væ r g e d e I s e n k r æ m m e r n e s I n t e r e s s e r i en Sag, h v o r L y g tem a g e r n e h a v d e f a a e t P o litie t til ho s f ir e a f L av e ts M e d lemm e r a t be sla g læ gg e d e r e s B l ik v a r e r . H a n k la g e d e h e r o v e r til M ag is tr a te n , d e r im id l e r t i d gik I s e n k r æ m m e r n e im o d og p a a l a g d e O l d e rm a n d e n a t s am m e n k a l d e L av e ts M e d lemm e r f o r a t ti lk e n d e g iv e dem , „ a t de s k u ld e a f h o ld e sig f r a a t f a lh o ld e B l i k a r b e j d e , s a a f r em t de ik k e v ild e f o r ­ ven te, a t de sky ld ig e ej a le n e s k u ld e b live a n s e te e f te r L y g tem a g e r n e s L a v s a r tik le r , m e n e nd og v i d e r e f o r de re s Modv illigh ed a p a r t e s tr a f f e d e " . O l d e rm a n d e n k l a g e d e n u v i d e r e til selve Kongen, og h e r f ik h a n M e d ho ld i, a t I s e n ­ k r æ m m e r n e i Fø lg e d e r e s P r i v il e g i e r h a v d e R e t til at h a n d l e m e d Blik. E n s n u r r i g Sag f o r e f a ld t m e d U r t e k r æ m m e r Pop, som 30

i h e le sit L iv h a v d e ligget i Kiv m e d L a v e t; lian døde im id ­ l e r ti d d e n 27. F e b r u a r 1719, og O l d e rm a n d e n s k r e v til E n ­ k e n og k o n d o le r e d e og m e d d e lte , a t L av e ts M e d lemm e r h a v d e R e t og P lig t til a t bæ r e d e n a f d ø d e til G raven . Men M a d am Pop b e t a k k e d e sig f o r Æ r e n ; h e n d e s salig Mand h a v d e a ld r i g k u n n e t f o r d r a g e sine L a v s b rø d r e , og h a n h a v d e b e s tem t øn sket, a t S tu d e n t e r n e f r a Regen sen , d e r jo n e to p h a v d e f a a e t P r iv ile g ie r som L ig bæ r e r e som T a k f o r d e r e s o p o f r e n d e T je n e s te i P e s ten s T id, s k u ld e f o r r e tte T je n e s te n . H u n h a v d e ik k e h e lle r i S inde at b e væ r te alle de L a v s b r ø d r e , som vilde tr o p p e op ved Beg rave lsen . De tte k u n d e L a v e t dog ik k e p a a no gen Maad e f ind e sig i; d e t hæ v d e d e , a t S tu d e n t e r n e s P r iv ile g ium som L ig bæ ­ r e r e i k k e k u n d e b e tag e L a v e t dets i P riv ile g ie rn e tils ta a e d e R e t tig h e d e r til a t f u n g e r e ved M e d lemm e rn e s Beg ravelse, n a a r de tte skete v e d e rlag s f rit, k u n m od den sæ d v a n smæ s ­ sige K ende ls e til L a v s b u d d e t. Og „M ad am salig Pops" f o r ­ m a n e d e s d e r f o r til, at h u n sk u ld e la d e L a v e t k omm e til a t bæ r e K isten ; fo r a lt T r a k t em e n t e v ed G ravø llet s k u ld e h u n selv fø lge lig s lipp e fri. Men den sø r g en d e E n k e hæ vd e d e , a t h e n d e s M a n d p a a sit Yd e rs te h a v d e p a a l a g t h e n d e a t h i n d r e L a v s b r ø d r e n e i a t bæ r e h am , og in g e n k u n d e f o r ­ b y d e h e n d e a t tag e de rtil, h v em h u n lystede. Men n u gik L a v e t til Po litiet, og de t p a a l a g d e B e d em a n d e n a t sørge for, a t L a v e ts P r i v il e g i e r b lev ov e rho ld t, og d a M a d am P o p s a a gik til F o rm a n d e n f o r S tu d e n te rn e , Mon s ieu r Ole Lind, og b a d h a m sørge for, a t S tu d e n t e r n e b e sø rg ed e L ig bæ rin - gen, s v a r e d e denne , a t h a n s k u ld e n o k dye sig fo r a t træ d e L a v e ts P r i v il e g i e r 'for n æ r og og saa h i n d r e sine S ta n d s ­ fæ ll e r i a t gø re det, s a a a t E n d e n p a a de t blev, a t M a d am Pop m a a t t e b id e i d e t s u r e Æ b l e og la d e L a v sm e d l em ­ 31

n i e r n e m ø d e til S ø r g e h ø jt id e n , d e r jo a lt id i h i n e T i d e r f o r e g ik f r a H j e m m e t og i k k e f r a K irk e , og b æ r e h e n d e s o p p o s itio n s ly s tn e M a n d s L ig til G r a v e n im o d h a n s u d t r y k ­ k e lig u d t a l t e V ilje . D e t h a r s i k k e r t v æ r e t en hygg e lig B e ­ g r a v e ls e ! N o k s a a m e g e n F o r t j e n e s t e in d l a g d e Beckmann sig af L ave t, d a h a n i 1721 p r o t e s te r e d e imod , a t M e d lemm e r n e , hv is de i k k e e r la g d e T o l d a f g if te r n e i Sø lvmøn t, s k u ld e b e ­ ta le en K u r s f o r s k e l a f 24 pCt. H a n e r k læ r e d e da, a t h v e r ­ k e n Isen - e lle r U r t e k r æ m m e r e i s a a F a l d k u n d e se d e r e s R e g n in g v e d a t in d f o r s k r iv e no g e t som h e ls t f r a U d la n d e t, d a d e r v e d h e le d e r e s F o r t j e n e s t e v ild e væ r e tab t. H a n e n d e r s in S k riv e ls e til Ko ng e n m e d fø lg e n d e y dm y g e O rd : „Vi n e d k a s t e os f o r E d e r s Kongelige M a je s tæ ts N a a d e s T r o n e , a l l e r u n d e r d a n i g s t b e d e n d e om T o l d e n s a l l e r n a a - dig ste F o r r i n g e l s e til O p k om s t fo r N e g o tie n og n o g e n Sou- l a g em e n t f o r de N e g o tie r e n d e , h v i l k e t dog i n g e n lu n d e vil g e r a a d e til E d e r s Konge lige M a je s tæ ts I n t r a d e r s F o r r i n g ­ else, m e n m e r til F o r h ø je ls e , a n s e e n d e , H a n d e l e n k a n desto b e d r e triv e s i d e n Sted, a t d e n v e d a lt f o r h a a r d en T y n g e b liv e r s væ k k e t" . De tte e r en S trid , d e r h a r væ r e t s t a n d e n d e s id e n d e n T id , og d e t f r e m g a a r i k k e a f P r o t o ­ ko lle rn e , om Ko ng e n h a r b ø n h ø r t de a rm e I s e n k r æ m m e r e e lle r h a r la d e t sine h a a r d e T o l d b e s t emm e l s e r f o rb liv e v e d Magt. I h v e r t F a l d h a r T i d e r n e v æ r e t s tr e n g e f o r de h a n d ­ le n d e i de T id e r, og b e d r e b lev de ik k e , d a I l d e b r a n d e n i 1728 la g d e H a l v d e le n a f By en i Aske og og s a a g j o r d e m a n g e a f L a v e ts M e d lemm e r h j em lø s e og fa ttige . E t Nød- r a a b i d e n n e A n le d n in g f r a L a v e t, d a t e r e t 21. J u l i 1729, e r i s a a H e n s e e n d e g a n s k e k a r a k t e r i s t i s k . Ma n s k r iv e r til Kongen: 32

„De t e r D e r e s M a j e s tæ t desto v æ r r e a ltfo r vel b e k e n d t, i h v a d M isère d e n n e S tad s I n d b y g g e r e s id e n B r a n d e n er s te d t ud i. B l a n d t a n d r e e r vo re s Kom p a g n i ik k e lid e t r u i ­ n e r e t dels v e d Neg o tie n s s le tte F r em g a n g i d e n n e k umm e r - f u ld e og b e d rø v e lig e T id , dels og vi e re Mængden , som alle søge en S lag s Næ rin g , og d e n e ne s a a le d e s e r d e n a n d e n i V e je n , m e n ov e ra lt, a l l e r n a a d i g s te A r v e k o n g e og H e rre , t j e n e r K om p a g n ie t ik k e til lid e n P r æ j u d i c e de m a n g e p r i ­ v ileg e red e , som h e r i S ta d e n ho ld e a a b e n Bod og f a s t d riv e s tæ r k e r e N æ r i n g e n d n o g e n a f os, d e r som B o rg e re s v a r e Ko ng en og By en sin Skyld, s a a det e r a t be fryg te , i F a l d deslige, som h v e r k e n h a v e t j e n t sine Svende- e lle r D reng e - a a r , s k a l tilla d e s a t g r a v e r e Kom p a gn ie t, som de bed st v id e og k u n n e , b liv e r næ p p e no gen a f os f r a B r a n d e n k o n ­ s e r v e r e d e ved Magt, m e g e t m i n d r e k u n n e 28 a f b ræ n d te i d e tte K om p a g n i tæ n k e til a t n a a d e re s A ttr a a , som e r a t r e j s e Bygt p a a d e r e s øde P l a d s e r og e ta b le r e d e re s Ve lfæ rd til d e r e s H u s tr u e s og Bø rn s Ko n s e rva tion . L a v e t b e d e r d e r f o r om, a t in g e n sæ rlig e B e v illing e r m a a blive ud sted t, u d e n a t L a v e ts E r k læ r i n g d e r om e r in d h e n te t." E n U ly k k e k o m m e r s jæ l d e n t alene, og I ld e b r a n d e n b lev e f te r f u l g t a f d e n K a ta s tro fe , a t O l d e rm a n d og I s e n k r æ m ­ m e r Didrik Dressing i 1730 g ik fa llit og flyg tede f o r sine K r e d ito re r , og d e r v e d o p d ag e d e s det, a t L a v e t v a r i Gæ ld p a a o v e r 600 Rd l. f o r u d e n en P r i o r ite t p a a K om p a g n ih u s e t p a a 3200 Rdl. Man m a a t t e d a tag e 1105 Rdl., m a n i sin T id h a v d e l a a n t Kongen, til H jæ l p til Gæ ld en s A fbe ta ling , og h v e r t Med lem m a a t t e b e ta le 8 Rdl., h v o r v e d d e r in d k om 360 Rdl. D e s u d e n s k u ld e h v e r L a v s b r o d e r a a r lig y d e 1 Rdl., til Gæ ld e n v a r betalt. Dressing k om im id le r tid tilbage, d e t viste sig, a t d e r in te t k r im i n e l t v a r i h a n s F o r h o ld til L avet, m e n h a n m a a t t e selv fø lgelig træ k k e sig tilbag e som O ld e rm a n d , h v il­ 33

k e t h a n g j o r d e m e d en sm u k T a k og A n e r k e n d e ls e f o r d e n gode T je n e s te , h a n i s a a m a n g e A a r h a v d e y d e t det. De t b lev d e n f u n g e r e n d e O l d e rm a n d Johan Wahlbom, d e r k om til a t a f g ø r e e n Sag im o d I s e n k r æ m m e r Ole Caspersen He­ gelund i h a n s k l a g e n d e D r e n g s F a v ø r. D r e n g e n s K lage ly d e r : „ J e g h a r u d i tv e n d e A a r t j e n t Sr. Ole C a s p e r s e h Hege- lu n d I s e n k fæm iU e r f o r D r e n g og i s am m e T id h a r je g m e g e t u d s ta a e t , som f o r h e n p a s s e r e t er. E n d e lig e r de t a r r i v e r e t d e n 27. O k to b e r s id s tled e s om M idd a g en , d a je g s k u ld e spise, 'fik je g d a fø rst 01 og B r ø d , d e r næ s t b leve nog le tø rre , h a a r d e S k o r p e r a f B r ø d f o re la g te a t æ d e til n o g e t F isk , h v il k e S k o r p e r f a ld t fo r la n g s om t a t spise, saa- s om m in H u s b o n d v a r a lt id a f d en H um ø r , a t je g s k u ld e væ r e a l a r t og h u r tig , h v o r f o r je g b a d P ig e n a t give os a n ­ d e t B rød , og S k o r p e r n e a t give os i 01 og B r ø d en a n d e n Gang, h v o r p a a h u n sv a r e d e , d e r v a r i n te t a n d e t. D e r p a a g ik je g u d i B o d e n igen, d a k a l d t e H e g e lu n d m ig ind , si­ g e n d e s : „Vilt du ik k e spise F is k ? " J e g s v a r e d e : „Hu sbo nd , je g v ild e g e r n e sp ise F is k e n , m e n d e t v a r de h a a r d e S k o r ­ pe r, dem , je g b ø d P ig e n a t bløde, a t de k u n d e sp ises en a n d e n Gang." S a a s v a r e d e Sr. H e g e lu n d : „Jeg s k a l b lød e dig", tog s a a sin K r a b a s k og slog og p r y g le d e m ig dygtig, s ig end e d e s u d e n : „K læd dig a f", m e n e n d e s a t p r y g le m ig nøgen . D a je g s v a r e d e : „Hu sbo nd , d e t k a n je g ikke ," p r y g le d e h a n m ig s a a u d f r a sig og sagde, a t je g s k u ld e s tr a k s p a k k e m ig p a a Dø re n , h v il k e t ik k e f ø rs te Gan g e r s k e t; je g gik d e r p a a bo rt." E f t e r a t h a v e o r d n e t d e n n e Sag og d e n D re s s in g -sk e Mi­ s e re h a v d e Walbohm n o k a f a t væ r e O l d e rm a n d ; d a h a n fik fle st S temm e r v ed Valget, b a d h a n sig frita g e t, h v o r f o r M a g is tr a te n i h a n s S ted va lg te Nicolai von Hätten, og da 34