DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

tillige faldt i Hænderne paa Kvaksalvere, Barberer, og hvad man nu ellers kaldte dem. Først i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede vaktes den kliniske Undervisning til nyt Liv i Italien (Padua, Pavia, Genua, Rom); men det var dog navnlig den berømte Sydenham i England (1624-1689), der fastslog Klinikkens store Betydning for Lægeviden­ skaben fremfor de tidligere Tiders mange spekulative Systemer. Den nøjagtige Observation og Undersøgelse ved Sygesengen af alt vedrørende det foreliggende T il­ fælde hævdede han var Vejen til Erkendelse af Sygdom­ mens Natur, som ikke kunde løses i Studerekamrene, Vejen til at afgrænse Sygdommene fra hverandre, til at finde frem til den rette Behandling og derigennem til Endemaalet: Helbredelsen. Klinikken kom i Højsædet og naaede sin store Udvikling i Holland, hvor den frem­ ragende Kliniker, Boerhaave (1668-1738) dannede sin Skole, der søgtes af alle fremadstræbende Læger fra hele den civiliserede Verden. Særlig Betydning fik den, da han kunde forene sit Lektorat, senere sit Professorat, i Medi­ cin ved Universitetet i Leyden med Stillingen som Ho­ spitalslæge.1 Saa godt som alle de danske Læger fra den Tid, der rejste i Udlandet, søgte til Leyden. Boerhaaves kliniske Undervisning bestod i Demon­ stration af Patienterne og den af ham udarbejdede og me­ get detaillerede Undersøgelsesmetode med Udspørgen af dem ledsaget af Foredrag og Diskussion. Samtidig holdt han Tilhørerne underrettet om Forløbet af de i tidligere Timer foreviste Sygdomme og Resultatet af den an- r. Oplysningerne støtter sig til Haesers Lehrbuch d. Geschichteder MedicinI fra 1875 ogFaber:Strømninger idnnyereTidsmedicinske Klinik, KøbenhavnsUniversitets Festskrift 26 . 9 . 1919 .