DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

han, „at disse 2 Exempla odiosa, som og hidindtil ere de eneste, alene ere hentede fra de indvortes Syge, da saadant har tildraget sig for de udvortes Syge, er maaske sket af Velvillighed mod mig.“ Jensenius afviste alle Forslagene; om det i ste siger han foragteligt, „at det er noget, som aldrig kan tilkomme ham offentligt og i Vidners Paahør ved pathetiske Taler eller ved harangueste Grunde og Overtalelser at udlokke saa at sige en moralsk Bekiendelse, om ugivte Fruentim­ mer have havt Omgang med Mandfolk.“ Og at tilføje Trusler er helt hen i Vejret, det er der ingen Lovhjem­ mel for, det har han faaet bekræftet af en Jurist. At de andre Propositioner er ganske utilstrækkelige, er det let for ham at paavise. Men over Tilføjelsen om Lægens Forsigtighed over for abortive Midler oprøres han i høje­ ste Grad. „En saadan Erindring ville blive mig ganske utaalelig, som jeg ey heller fandt mig beføyet til at mod­ tage af nogen verdslig Øvrighed. Jeg har ved den Aka­ demiske Promotion til Medicinen offentlig med Ed be­ seglet at ville administrere alle Medikamenter med Samvittighed og Forsigtighed,“ har han forsømt noget, kan Øvrigheden lade det undersøge, men at lade uden Skyld og Brøde en saa nærgaaende og mistænkelig Erindring emanere, navnlig til enEmbedsmand, det kunde han dog ikke tiltro de naadigste Herrer Ober Directeurs, „om end en ildesindet med sine Schein-grunde dertil ville give Anledning.“ Han slutter med at sige, at en Anord­ ning neppe vil kunne være tilstrækkelig; bedre vilde det være at have et Par ledige Senge i et separat Værelse og saa engagere en Jordemoder til at tage Affære i paakom­ mende Tilfælde.

J 5 7