DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

Hertil sluttede Overdirektionen sig uden at sende Jensenius’ Skrivelse til fornyet Udtalelse hos Direktionen, hvilket kun vilde afstedkomme unødvendig Pennefejde. Jensenius hjemførte saaledes en smuk Sejr; men der skete intet. Affæren viser tydeligt, hvor spændt Forholdet mel­ lem Criiger og Jensenius var. Parallelt med denne Affære løber nu en anden og alvorligere, et direkte Sammenstød mellem Criiger og Jensenius af en saadan Art, at det resulterede i en meget skarp Klage fra denne over Criiger rettet til Overdirektionen og en tilsvarende Redegørelse fra Criiger. Lejlighedsaarsagen var ubetydelig, men op­ samlet Animositet paa begge Sider gav Striden en ual­ mindelig bitter Karakter. Den 20. Juli 1757 sendte Økonoma, Mdm. Ravn en Kone over til Overlægen for at spørge ham, om han ikke vilde overlade hende en Vaagekone til en kirurgisk Pa­ tient. Jensenius lod svare, at han ikke havde nogen at undvære. Men samtidig kom han med en Bemærkning til Konen om, at Forholdet med Stuekonerne, paa hvem de syges Pasning i saa høj Grad beroede, „maatte tages noget ordentligere end det skete.“ Den Besked gik Konen med, og denne uforsigtige Bemærkning blev jo sikkert ikke mildnet paa Tilbagevejen; thi det varede ikke længe, før Mdm. Ravn kom anstigende og lidt efter først hendes Datter og til sidst hendes Mand, og de kom ikke „med den fredsommeligste Mine,“ siger Jensenius. Over for denne Overmagt greb han straks Offensiven og paatalte, at samme Dag havde en af Stuekonerne været saa be­ skænket, at hun ikke kunde staa paa Benene og havde yppet „modvilligt Klammeri“ med en af Patienterne, og det var netop en Kone, som han 8 Dage forinden havde 1 5 8