DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

Men for at være sikker i sin Sag afkrævede han først Hospitalsskriveren, Elmer, og Kandidat Wernecke Er­ klæringer. A f Elmer forlangte han en kategorisk og be­ stemt Udtalelse om, hvorvidt han med Ord, Gerning eller Opførsel havde fornærmet ham i eller udenfor Hospitalet, samt om han overfor Direktionen havde besværet sig over ham, eller af denne [Criiger] var blevet provoceret til at føre Klagemaal over ham. Begge Dele benægtede Elmer pure, Overlægen havde stedse bevist ham Honetteté, Føjelighed og Høflighed saavel i, som udenfor Hospitalet. Kun var han blevet udspurgt om en Patient, som ikke var blevet optaget paa Anmeldelses­ dagen, hvad Criiger mente maaske skyldtes Forsømme­ lighed fra Overlægens Side, men det havde han bestemt erklæret, var hans egen og ikke Overlægens Skyld. Af Wernecke udbad han sig skriftligt historiam facti i den fuldstændigste Orden og desuden en Erklæring om, hvorvidt Justitsraad Criigers Udtalelser „blev afgivet i Sagtmodighed som af en Mand, der ærligt vil raade til Samdrægtighed og Enighed, eller om de blev fremført i Affekt, Vrede og Bitterhed mod ham og ingen anden“ . Wernecke svarede i Overensstemmelse med den tid­ ligere afgivne Fremstilling; men med Hensyn til det sidste Spørgsmaal turde han ikke udtale noget bestemt og afgørende, det fremgik vel af historia facti og kunde vel snarest bedømmes af alle de udenforstaaende, der var stimlet sammen. Væbnet med disse Dokumenter indgav Jensenius da sin Klage til „Deres Høy Grævelige Excellencer Naa- digste og Høystbydendes Herr Ober Directeurs samt Høyædle og Welbyrdige Herrer Tilforordnede i Direc-

Made with