DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

raad Criiger alene som Chirurgus skulde være en Offi- ciant, et noget saa paradox, at det først i en omvendt Verden skulde ske“ . Anlangende, at han slet intet havde i Hospitalet at befale, saa brugte dog hans Instruks i den 1 5. Art. denne Expression. Med Hensyn til Vaagekonerne saa havde han, længe før Hospitalet blev aabnet, forestillet for D’Herrer T il­ forordnede, at det var rimeligere, at det var Medicus end Økonomen, som antog dem og bar den dermed forbundne Risiko. At der efter Justitsraadens Expression skulde være noget latterligt deri, kunde han ikke forstaa. Forresten havde han aldrig faaet noget skriftligt Svar paa sit Forslag, saa han vilde nu gentage det overfor Overdirektionen. Nu kunde han bevise, at Mdm. Ravn trods hans Protest havde antaget og beholdt en drik­ fældig og venerisk Kone, men uden at konferere med ham afskediget nogle flinke Koner, fordi de ikke vilde gøre Ekstraarbejde for hende. De turde derfor over­ hovedet ikke nævne noget overfor Mdm. Ravn om Mangler ved Forplejningen eller lignende. Han kunde ogsaa, hvis han paatalte noget overfor dem, risikere at faa at vide, at det kom ikke ham ved. Nøgle til Jernporten havde han aldrig forlangt, men vel moveret derom til Herr Livmedicus Berger. Og det kunde han se saa ringe Forseelse i, at han nu underdanigst og ydmygst vilde anmode om at faa en saadan. Han havde jo Ret til og kunde ikke undvære at praktisere, naturlig­ vis uden præjudice af Embedet ved Hospitalet. Og Klagen over, at han havde forlangt mere Brød af Økonomen, var usandfærdig i al Almindelighed. Han havde et Par Gange ved en Kandidat eller personligt

11