DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

i Hospitalets Tjeneste selvfølgelig have Kosten. Criiger foreslog ogsaa, hvilket dog ikke blev gennemført, at der skulde ansættes særlige Personer til at paase, at Patien­ terne fik den dem foreskrevne Kost, og han holdt paa, at Betjentene selv skulde sørge for deres Kost, ligesom i Hæren. Herimod tog Wasserschlebe meget ivrigt til Gen­ mæle. Han mener positivt, at Økonomen skal „spise“ saavel Officianterne, som alle de faste Betjente ved Hospitalet; thi i) Utilfredshed kan man undgaa ved et Regulativ, 2) Inspektøren har sit Bord, og der kan han „spise“ de Gejstlige og Skriveren. Saa er der kun Ki­ rurgerne og Oldfruen tilbage til Økonomen, 3) Hospi­ talsskriveren maa ikke forlade Hospitalet; for Kirurgerne bliver der holdt Kollegier i Lazarettet, og for de Gejst­ lige er det især om Vinteren bekvemmest at spise i Ho­ spitalet. 4) Stuekonerne kan ikke forlade de syge 2 Gange om Dagen. 5) Hvis Betjentene skulde skiftes til at gaa ud at spise, vilde det volde Kludder, og Hospi­ talet maaske i trængende Tilfælde staa uden den halve Hjælp. Endvidere siger han bl. a.: „Det er et Lazaret, Betjentene er til for de syges Skyld, og ingen af dem, selv ikke den simpleste Kvinde eller Karl, maa have Lejlighed til at faa Brændevin, eller andet. Det kan blive svært nok at vænne dem af med at drikke Brændevin, naar de straks [stadig] skal forblive i Hospitalet, men umuligt, hvis de faar Lov til at forlade det 2 Gange om Dagen for at spise.“ Men Criiger fik sit Forslag igennem. Det vedtoges, at Betjentene skulde have Kostpenge, men de maatte ikke forlade Hospitalet uden Økonomens Tilladelse, og der maatte ikke derved foraarsages noget „Underslæb eller

68