DetKongligeFrederiksHospitalsOprettelse_1945

lille Vidnesbyrd om, hvilken Rolle Tyskheden spillede i Landet, kan nævnes, at der anskaffedes 19 tyske Bibler og 10 tyske Salmebøger foruden 35 danske Bibler og 60 danske Salmebøger. Men Kirketjenesten var den mindre Del af Præstens Gerning; paa Sygestuerne skulde han holde Morgen- og Aften Andagt, og han maatte derfor have en Medhjæl­ per, for hvem der indrettedes et Værelse i den nordre Baggaard over Snedkerværkstedet(!) Mere vurderede man ham ikke til. Selvfølgelig var det en i Tjenesten ung Mand, og man hører derfor ogsaa, at det kunde knibe for ham med at holde Ro og Orden under Andagterne, der let kom til at kollidere med Stuegangene. Saa maatte det paatales af Direktionen, og saa hjalp det vel for en Tid. Til Præstens Pligter hørte ogsaa, at han ved Opera­ tioner, „som maatte være af nogen synderlig Betyden- hed“ , skulde med aarvaagen Omhyggelighed og bedste Flid stræbe efter, at Patienten forud for Operationen blev overtalt og præpareret til villigen at underkaste sig samme og vedbørlig sig derunder at forholde samt taalig Operationen at udstaa i en stille Hengivenhed under Guds behagelige Vilje, hvad enten Udfaldet maatte vorde til Liv eller Død. Og skulde Medicus eller Chirurgus for­ lange hans Assistance ved Operation, skulde han være villig dertil, naar blot det blev ham tilkendegivet i god Tid. Ligeledes skulde han betjene den syge med det hellige Nadverens Sakrament, enten Dagen eller kort før Operationen. En Operation var en alvorlig og højst ubehagelig Sag, især da man ikke kendte Narkose. At der blev knyttet en Kirke til Hospitalet, var ikke alene en Arv fra gammel Tid, men maaske ogsaa et Led 92

Made with