AfMitLivsAarbøger_1795-1826

99 løvrigt klagede han over sine dræbende Em­ bedsforretninger, og da jeg forlod ham, havde jeg ikke Indtrykket af, at han var saa lykkelig, som efter hans tidligere Yttring. Han bad mig jevnligt at skrive til sig, og det gjorde jeg gjerne. Jeg fik stadigt Breve fra ham i nogle af de føl­ gende Aar. Imedens jeg paa dette Tidspunkt, i det lille Kammer, med Udsigten ud til «Smedens Gaard», ogsaa i Tankerne havde Udsigt til det danske Parnas og Lyren hængende paa Væggen, spil­ lede en lille Drøm ind i mine forfængelige B e­ kymringer, og det var nok første Gang, at jeg som Sangfugl lod Vingerne hænge. Jeg vilde jo først og fremmest gjerne blive en dansk Digter, en rigtig Digter! Men en Nat saae jeg en Mand i en brun Kappe træde ind foran Sengen, hvor jeg laa, og jeg vidste strax, at det maatte være — Johannes Ewald: I sin Arm holdt han en Bog, som han aab- nede for mig med de Ord: «Læs denne!» — og saa forsvandt han. I Drømme kunde jeg godt huske Bogens Titel, men da jeg vaagnede, var og blev det 7 *