AfMitLivsAarbøger_1795-1826

158 mærke, at jeg betragtedes som en Forlovet, medens jeg dog var langt derfra. Da jeg kom hjem, betroede jeg min eiegode Broder Hans det hele Forhold og fandt, at han allerede var bedre underrettet, end jeg formodede. Jeg vovede ikke at komme igjen alene, og hvem skulde jeg vælge til min Sekundant; thi min Broder var den, der af Alle var mindst skikket dertil. Mine Tanker søgte omkring i mine Venners Kreds og faldt paa Carl Moldenhawer. Jeg mindedes hans Drabelighed for et Par Maaneder siden, da vi paa Roeskilde Kongevei, i Søl og Slud, længe havde ballanceret paa Grøftkanten for ikke at blive vaade om Benene, og han nu gjorde et Spring lige midt ud i det værste Pludder , svingende sin Knortekjep til en af sine tydske V ise r , og fik Kammeraterne til at følge efter — han, vidste j e g , vilde ikke have Noget imod at følge mig igjennem Tykt og Tyndt. Det var langtfra ikke hans Sag at spille Comedie, men var der Ledighed til at hjælpe en af sine Venner, saa var han Første-Mand paa Pletten. Det gjaldt her at sondere Terrainet, det mælkede han strax, da vi vare komne indenfor