AfMitLivsAarbøger_1795-1826

164 havde lagt Mærke til vore Tilberedelser: «Aa, lad mig være Neptunus!» Han modtog Offeret, og vi fik godt Veir, idetmindste godt nok for at døbe ind i Kielerbugten. t Efter en Dags Oph.old i Kiel, hvor Skoven stod Brud, lode vi os kjøre over Preetz til Piøen og ankom til Hamburg, hvor vi traf Henrik Stampe, der, ligesom vi, agtede sig paa en Fodréise, led­ saget af en ung Gartner fra Nysø. En Aften, da vi Alle havde forladt et Sel­ skab i Altona, erindrede jeg, at der her var en Urtekræmmerboutik, som jeg havde lovet at ville besøge, den nemlig, hvor Weyse i sin Tid havde staaet som Læredreng, og hvor han, da det blev ham forbudt at spille paa Claveret i Dagligstuen, aftegnede Tangenterne paa Disken, for at øve sine Fingre — det havde han selv fortalt mig. Den Boutik maatte jeg besøge, og Adressen havde jeg i min Tegnebog. Vi fandt Huset paa et Hjørne, og over Døren stod Navnet Weber — det var rigtigt! Saadan hed Weyses strænge Stedfader, der forlængst var død, men hvis Arving, Halvbroderen, levede endnu. Tillykke var Boutiken endnu aaben. Igjen- nem Olieflasker, Kridtpiber, Citroner og Confect-