AfMitLivsAarbøger_1795-1826

171 at see. Da han fortiden var bortreist, maatte vi lade os nøie med de Fortællinger om den store Digter, som vor Leietjener kunde opvarte med. Over Nürnberg, hvor vi ankom gjennem- blødte og i en Tilstand, som lod befrygte, at vi neppe vilde blive modtagne i Hr. Auerheimers pyntelige Hotel, naaede vi Augsburg, og da jeg der, fra et Kirketaarn, havde faaet lidt at see af Alperne, steg min Længsel efter at komme didhen i den Grad, at jeg nu helst havde ladet München ligge. Men der bleve vi dog i sex Dage, da det hverken manglede paa Nydelser eller Adspre­ delser i Museer og Theatre. Jeg havde her et Ærinde for Weyse at be­ sørge hos Kapelmester Winther, til hvem Weyse havde sendt et Par af sine Partiturer, i Haab om at faae dem opførte; men det lod til at have sine Vanskeligheder med at gjennembryde de Hindringer, som i Tydskland opstilledes imod ham, ligeoverfor Kuhlau. I en Samtale, jeg havde med Winther, bad han mig hilse Weyse, at han havde ærgret sig ved at gjennemsee Partiturerne, som vare sendte ham, fordi han i dem ikke havde kunnet op­ dage en eneste Feil.

Made with