AfMitLivsAarbøger_1795-1826

185 hvilet i Eimbech, havde vi, lidt søvndrukne, ikke lagt Mærke til, at det Vertshus, vi toge ind i, laa midt i Byens eneste Gade, som havde en Port for hver Ende, og efter nogle Timers Van­ dring kom vi ind i en By, der forekom os be- kjendt. Intet Under, vi havde været der imorges. Siden vi forlod Rigi, bevægede vor Reise sig efter Faldhastighedens Love, og Hjemmet drog os med Centripetalkraft. Det sidste Uheld havde især trættet os, og da det nu ikke lyk­ kedes at faa Pladser i en Diligence fra Hannover, toge vi Extrapost og naaede omsider Hamburg og Altona. Det nye Dampskib, Caledonia, som vi ventede at træffe i K ie l, udeblev; saa meget større var Skuffelsen, da det var os en Nyhed. Vi maatte lade os nøie med Overfart paa en Kieler Paquet, og da den lod Ankeret falde paa Kjøbenhavns Rhed, overraskedes vi ved det Budskab, at der var Oprør i Kjøbenhavn. Vi ankom nemlig lige under »Jødefeiden«, og, da vi ikke kunde vide, hvilket Omfang dette "Oprør« havde taget, var det ikke uden Bekym­ ring, at vi søgte vore Hjem igjennem Gader, som ikke ganske manglede Spor af Tumult. Desuagtet var dog Hjemkomsten en af de gladeste Dage paa Reisen.

Made with