AfMitLivsAarbøger_1795-1826

190 Udtale og dertil saa spruttende, naar han talte, at man maatte holde sig i Afstand. Men hans Lærdom og hans Fortjenester af Bibliotheket hørte jeg omtale af Alle med ubetinget Roes, og jeg havde oftere Ledighed til at beundre det Fjendskab, han havde til disse Bogmasser, der vare bievne systematisk ordnede under hans egne Hænder. , Tjeneste-Reglementet i Bibliotheket blev til dagligt Brug ikke strængt overholdt. Baade den elskværdige, men sygelige Werlauff og Mol- bech forekom mig kun som Bibliothekarer for deres egne private Studiers og Forfatterskabs Vedkommende. Bølling besørgede med en sjel- den Punktlighed Secretairernes Forretninger, og Carl Moldenhawer fungerede med en utrolig Tje­ nestepligt paa Læsesalen. Efter 40 Aars For­ løb stod han endnu der, uforandret, ligesom den Skildvagt, der blev glemt paa sin Post og blev staaende. Saavel for Werlauff som for Molbech var den gamle Moldenhawer altsaa en Bussemand, naar han engang imellem indfandt sig i et overraskende Besøg. Molbech var som oftest ikke kommen endnu, thi i Reglen indfandt han sig ikke, førend det var Tiden at lukke; men han blev da sid­ dende der ved sit Arbeide til langt ud paa Ef